Spring til indhold

Mustafa Kemal Topal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mustafa Kemal Topal
Født1973
Statsborger iDanmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRoskilde Universitet
Beskæftigelseadjunkt
ArbejdsgiverRoskilde Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mustafa Kemal Topal (født 1973[1] i Tyrkiet) er en dansk forsker og debattør med kurdisk baggrund. Han flygtede som 23-årig studerende fra Tyrkiet til Danmark efter at være kommet i de tyrkiske myndigheders søgelys på grund af sit kurdisk-orienterede politiske arbejde. Han blev dansk statsborger i 2008.[2]

Topal er adjunkt ved Institut for Mennesker og TeknologiRoskilde Universitet.[3]

Topal er født og opvokset i Kusca i Tyrkiet. Han læste på universitetet i Tyrkiet og var politisk aktiv i den kurdiske bevægelse for flere rettigheder. De aktiviteter, han deltog i, var fredelige, men ulovlige i den tyrkiske stats optik, og da han blev opmærksom på, at myndighederne havde ham i kikkerten, flygtede han som 23-årig til Danmark i 1996. To år senere fik han opholdstilladelse,[4] og i 2008 fik han dansk statsborgerskab.[5]

Topal blev uddannet som cand.mag. i psykologi og Internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet i 2009. Han har siden blandt andet arbejdet som kommunal medarbejder. I 2021 tog han en ph.d.-grad i humaniora ved Roskilde Universitet.[4] Topal og hans familie er sekulære, ikkepraktiserende danske muslimer.[6]

Topas ph.d.-afhandling lød titlen Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK. Et kønsreflekteret perspektiv.[1] Den undersøgte bevæggrundene og tankegangen hos kurdiske kvinder, der deltog i den væbnede kurdiske modstandsbevægelse mod Tyrkiet, Syrien og Islamisk Stat. Blandt hans resultater var, at kvinderne i høj grad var præget af feministiske værdier og idealer om kvindefrigørelse, og at mange af dem også så deres aktivitet som et arbejde imod kvindeundertrykkelse.[4]

I 2021 var han en af de fem finalister i DR og dagbladet Informations Ph.d. Cup, hvor unge forskere skulle konkurrere om at formidle deres forskning - i Topals tilfælde om de kurdiske kvindekrigeres dobbelte kamp.[2][4] I 2024 udgav han bogen Women Fighters in the Kurdish National Movement - Transforming Gender Politics and the PKK på det britiske forlag Bloomsbury Publishings akademiske afdeling (Bloomsbury Academic).[7]

Offentlig debat

[redigér | rediger kildetekst]

Topal har også ved en række lejligheder optrådt som debattør i de danske medier.[8][1] Det gælder emner som integrationen af indvandrere i Danmark,[6][9][10] radikalisering af unge,[1][11] kritik af den tyrkiske præsident Erdogans politik[12][13] og den danske regerings holdning til krigen mellem Israel og Gaza, som ifølge Topal af mange unge bliver opfattet som hyklerisk, fordi det virker, som om palæstinenserne ikke bliver omfattet af de værdier, kriterier og konventioner om menneskerettigheder, som Danmark i øvrigt bekender sig til.[14]

Andre aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Topal er medstifter af den tværpolitiske og -faglige organisation Kurdisk Forum.[8] Organisationen, der blev stiftet i 2007, omfatter danske og kurdiske politikere og enkeltpersoner, der ønsker at sætte fokus på det kurdiske spørgsmål i Danmark.[15]

  1. ^ a b c d Mustafa Kemal Topal: Erdoğan undertrykker de tyrkiske kvinder og kurdere for EU’s penge. Det skal stoppe. Artikel på raeson.dk 22. april 2021.
  2. ^ a b Hvad driver Mellemøstens kvindekrigere? Emil Høj: Mustafa K. Topal tog derned og kom tilbage med et svar. Artikel på information.dk 28. april 2021 som del af avisens serie "Ph.d. Cup 2021".
  3. ^ Topals forskerprofil på Roskilde Universitet, besøgt 1. oktober 2024.
  4. ^ a b c d Mustafa forsker i kurdiske kvindekrigere: ‘De er kvinder, før de er kurdere'. Artikel på dr.dk 27. april 2021.
  5. ^ LOV nr 158 af 06/03/2008: Lov om indfødsrets meddelelse. retsinformation.dk, besøgt 1. oktober 2024.
  6. ^ a b Far med indvandrerbaggrund: Politikerne tager mine børn som gidsler i debatten. Kronik i Politiken 20. september 2022.
  7. ^ Women Fighters in the Kurdish National Movement. bloomsbury.com, besøgt 1. oktober 2024.
  8. ^ a b Dansk-kurder: Mange unge indvandrere vil Danmark langt mindre end deres forældre. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 3. november 2016.
  9. ^ Efter 23 år i Danmark kæmper jeg stadig for at bevise, at jeg også er et menneske. Kronik på information.dk 23. maj 2019.
  10. ^ Indvandrerbørn presser hinanden væk fra danskheden. Kronik på information.dk 24. januar 2017.
  11. ^ Hjælp, Inger Støjberg radikaliserer min datter. Kronik på information.dk 15. december 2018.
  12. ^ Adjunkt: Guds vilje eller ej, så vil jordskælvet vælte Erdogan. Debatindlæg på politiken.dk 6. marts 2023.
  13. ^ Tyrkerne tør ikke længere stole på hinanden. Kommentar af Mustafa Kemal Topal og Ibrahim Benli på information.dk 21. marts 2017.
  14. ^ Adjunkt: Danmarks hykleri i Gazakrigen skaber en generation, der tager afstand fra danske værdier. Debatindlæg i Politiken 18. februar 2024.
  15. ^ Kurdisk Forum stiftet. Nyhed på globalnyt.dk 12. juli 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]