Motorsavsmassakren
For alternative betydninger, se The Texas Chainsaw Massacre.
| Motorsavsmassakren | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Originaltitel | The Texas Chain Saw Massacre |
| Dansk titel | Motorsavsmassakren |
| Genre | Gyser |
| Instrueret af | Tobe Hooper |
| Manuskript af | Kim Henkel Tobe Hooper |
| Medvirkende | Marilyn Burns Paul A. Partain Edwin Neal Jim Siedow Gunnar Hansen |
| Fotografering | Daniel Pearl |
| Klip | Larry Carroll Sallye Richardson |
| Musik af | Wayne Bell Tobe Hooper |
| Produceret af | Tobe Hooper Louis Peraino |
| Distributør | Bryanston Pictures |
| Udgivelsesdato | 14. juli 1975  1. oktober 1974  |
| Længde | 84 min. |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog | Engelsk |
| Budget | 300,000 $ |
| Indtjening | 30,859,000 $ |
| Fortsættes i | Motorsavsmassakren 2 |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase  | |
| i SFDb | |
| Motorsavsmassakrens hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Motorsavsmassakren (orig. The Texas Chain Saw Massacre) er en horrorfilm lavet i 1973 (udgivet i 1974) af instruktøren Tobe Hooper.
Filmen omhandler en familie i det landlige Texas, der bortfører kunder fra sin tankstation. Filmen er produceret på et budget på omkring $83.000, og havde en omsætning på $30.859.000 i USA alene, hvilket gør den til en af de mest succesfulde uafhængige film i biografhistorien.[1] Finansieringen af denne film stammer fra profitten fra Deep Throat, som produktionsselskabet tidligere havde finansieret.[2]
Forbindelse til virkelige hændelser
[redigér | rediger kildetekst]Denne film er, ligesom film som Psycho, Deranged og Ondskabens øjne, løst inspireret af Ed Gein. Gein gik med menneskehud, men han handlede alene og brugte ikke en motorsav. Det indvendige af huset, især det makabre soveværelse fyldt med knogler var ligeledes baseret på politiets noter. Selvom filmens åbningssekvens påstår at begivenhederne I filmen er rigtige er dette bare en skræmmetaktik kaldet falsk dokumentar-teknikken. Filmen blev optaget fra 15. juli 1973 til 14. august 1973, mens fortælleren påstår, at begivenhederne fandt sted den 18. august 1973, så det ville være umuligt for filmen at være baseret på hændelser, der endnu ikke havde fundet sted.
Modtagelse
[redigér | rediger kildetekst]Motorsavsmassakren er den dag i dag stadig anerkendt som en af de største splatterfilm nogensinde[kilde mangler]. Den lagde stilen for film som Halloween, Fredag d. 13., A Nightmare on Elm Street, Hellraiser og flere andre.
Steven Spielberg var så imponeret over Tobe Hoopers film, at han hyrede ham til at instruere Poltergeist[kilde mangler]. Der gik dog usædvanligt lang tid, før der kom en efterfølger, nemlig Motorsavsmassakren 2 i 1986.
Filmen blev godt modtaget verden over, og den blev berygtet for sin "ulækre" billedside og dystre atmosfære. Filmen blev forbudt i Norge, Sverige og Singapore. I 2003 genindspilledes filmen, dog med en noget ændret historie.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Motorsavsmassakren på Internet Movie Database (engelsk)
- Motorsavsmassakren på Filmdatabasen
- Motorsavsmassakren på Scope
- Motorsavsmassakren i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Motorsavsmassakren på AlloCiné (fransk)
- Motorsavsmassakren på MovieMeter (nederlandsk)
- Motorsavsmassakren på AllMovie (engelsk)
- Motorsavsmassakren hos American Film Institute (engelsk)
- Motorsavsmassakren på Turner Classic Movies (engelsk)
- Motorsavsmassakren på The Movie Database (engelsk)
- (engelsk) Hyldestside til filmen
- Motorsavsmassakren-nyheder på Skræk og Rædsel
 | Spire Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |