Spring til indhold

Moses (Michelangelo)

Koordinater: 41°53′38″N 12°29′36″Ø / 41.893772222222°N 12.493305555556°Ø / 41.893772222222; 12.493305555556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michelangelos Moses

Moses er en marmorskulptur udført af Michelangelo 1513–1515, der står i kirken San Pietro in Vincoli i Rom. Skulpturen blev bestilt i 1505 til Pave Julius 2.'s monumentale grav i Peterskirken. Skulpturen forestiller Moses med lovens tavler og horn i panden baseret på en beskrivelse i Vulgata, den latinske oversættelse af Biblen, der blev anvendt på den tid.

Pave Julius 2. antog i 1505 Michelangelo til at udføre sin grav. Pave Julius 2. døde i 1513[1] og graven blev endeligt færdiggjort i 1545. Michelangelos oprindelige plan var omfattende og omfattede 40 statuer. Statuen af Moses skulle have været placeret på et 3,74 meter højt plateau overfor en statue af Sankt Peter.[1]:566 I den endelige udgave af værket er Moses placeret i midten i værkets nederste del.

Skulpturene i monumentets øvre del afbilder i Jomfru Maria med Jesusbarnet og foran dem den liggende Julius II. I den nedre del flankeres Moses af Rakel og Lea. Kun de tre sidstnævnte skulpturer er fremstillet af Michelangelo.

Der er fremstillet flere kopier af Michelangelos Moses. I Danmark står en kopi af skulpturen i Hans Tavsens Park ved indgangen til Assistens KirkegårdNørrebro.

  1. ^ a b Erwin Panofsky (1937) The First Two Projects of Michelangelo's Tomb of Julius II The Art Bulletin 19(4):561-579
  • Roberto Salvini, Michelangelo. Mondadori 1979.
[redigér | rediger kildetekst]

41°53′38″N 12°29′36″Ø / 41.893772222222°N 12.493305555556°Ø / 41.893772222222; 12.493305555556