Spring til indhold

Morten Rutkjær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morten Rutkjær
Personlig information
Født 17. marts 1974 (50 år) Rediger på Wikidata
Rørvig, Danmark
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde 188 cm
Position Forsvar
Ungdom
Nykøbing Sjælland
Holbæk B&I
Lyngby Boldklub
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1992-1993 Holbæk B&I
1995-1999 B.93 79 (6)
1999-2000 BK Frem 40 (1)
2001-2003 Hørsholm-Usserød
Landshold
1991 Danmark U19 1 (0)
Træner for
2008-2011 Nordvest FC (ungdom)
2012-2013 Vanløse IF
2015 Holbæk B&I (reserver)
2015-2016 B.93
2017 BK Frem (assistenttræner)
2019 B.93 (assistenttræner)
2020- Grønland
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Morten Rutkjær (født 17. marts 1974) er en dansk fodboldtræner og tidligere spiller, der er træner for Grønlands fodboldlandshold.[1]

I sin aktive karriere spillede han primært på den defensive midtbane og i forsvaret, og nåede bl.a. 15 kampe i Superligaen for B.93 i sæsonen 1998/99.[2]

Spiller- og trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Morten Rutkjær spillede i sine ungdomsår primært i Holbæk og Lyngby. Mens han var i Lyngby opnåede han desuden en enkelt ungdomslandskamp på U19 niveau for Danmark, et 1-2 nederlag ude mod Italien i 1991.[3] Han er dog nok mest kendt for sin tid i B.93, hvor han spillede i 4 år med 79 kampe til følge, herunder en enkelt sæson i Superligaen i 1998/99.[2][4]

Hans første job som cheftræner var for Vanløse IF, da Michael Madsen midt i sæsonen sagde op, hvorfor Morten Rutkjær i januar 2012 kunne overtage posten.[5] Han stoppede i jobbet i sommeren 2013.[6]

I 2015 blev han træner for Holbæk B&I's reserver, men forblev kun i jobbet i et halvt år, hvorefter han skiftede til jobbet som cheftræner for B.93.[7]

Han forlod lidt overraskende jobbet i december 2016 efter man ellers havde haft rimelig succes i ligaen og samtidig havde man slået Esbjerg ud af pokalen.[4] Allerede i slutningen af december fik han dog nyt job, da han blev assistenttræner for Danny Jung i Boldklubben Frem.[8] Han sad i jobbet frem til sommeren 2017, da han forlod klubben sammen med Danny Jung.[4]

Den 29. juni 2019 blev han assistenttræner for Danny Jung i B.93, som han tidligere havde været cheftræner for.[9] Han forlod jobbet i december 2019.[6]

I august 2020 blev han ansat som ny landstræner for Grønlands fodboldlandshold, et job han fortsat bestrider efter at han forlængede kontrakten i 2021.[1][10]

  1. ^ a b Dansker ansat som A-landstræner på Grønland | Bold
  2. ^ a b Morten Rutkjær, statistik fra superligaen, all-time - SuperStats
  3. ^ Landsholdsdatabasen
  4. ^ a b c http://fodboldstatistik.com/#/player/164
  5. ^ Vanløse har fundet ny cheftræner | Bold
  6. ^ a b Morten Rutkjær - Manager profile | Transfermarkt
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. maj 2023. Hentet 8. maj 2023.
  8. ^ Frem henter Morten Rutkjær | Bold
  9. ^ Gammel kending bliver assistent i B93 | Bold
  10. ^ Rutkjær forlænger med Grønlands landshold | Bold

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]