Spring til indhold

Morten Messerschmidt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morten Messerschmidt
Messerschmidt i 2023
Formand for Dansk Folkeparti
Nuværende
Overtaget embede
23. januar 2022
ForegåendeKristian Thulesen Dahl
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
5. juni 2019
Valgt vedFolketingsvalget 2019
Ordfører­skaberEU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019
Kulturordfører fra 2020
ValgkredsNordsjællands Storkreds
Embedsperiode
8. februar 2005 – 18. juni 2009
Valgt vedFolketingsvalget 2005 og 2007
Ordfører­skaberEuropaordfører fra 2005
Klima- og energiordfører fra 2007
ValgkredsÅrhus Amtskreds (2005-2007)
Østjyllands Storkreds (2007-2005)
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
1. juli 2009 – 30. juni 2019
Valgt vedEuropa-Parlamentsvalget 2009 og 2014
UdvalgsposterUdvalget om Konstitutionelle Anliggender
Personlige stemmer465.758 (2014)
Personlige detaljer
Født13. november 1980 (44 år)
Frederikssund
Politisk partiDansk Folkeparti
Løsgænger (3. maj 2007-30. maj 2007)
Andre politiske
tilhørsforhold		Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (2009-2014)
De Europæiske Konservative og Reformister (2014-2019)
PartnerDot Wessman
Uddannelsecand.jur.
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet (2000-2009)
BeskæftigelseAssistent for MEP Mogens Camre (2003-2005)
Kirkesanger, Islebjerg Kirke (1999-2005)
Links
danskfolkeparti.dk
Link til Morten Messerschmidts blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980 i Frederikssund) er en dansk politiker, der siden 23. januar 2022 har været formand for Dansk Folkeparti. Han er derudover medlem af Folketinget. Messerschmidt var medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, valgt ved Europa-Parlamentsvalget 2014 med 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer der nogensinde er givet i Danmark.[1] Dermed slog han Poul Nyrup Rasmussens rekord fra 2004 på 407.966 personlige stemmer, dog ikke procentmæssigt, hvor Messerschmidt fik 20,5 % og Nyrup fik 21,5 % af de afgivne stemmer.

I 2009 blev han valgt med det 3. højeste antal – 284.500 personlige stemmer.[2] Det er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.[3] Morten Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af gruppen Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

Baggrund, opvækst og privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Morten Messerschmidt blev født i 1980 i Frederikssund som søn af arbejdsmand Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.[4] Morten Messerschmidt blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1999 og cand. jur. fra Københavns Universitet 2009. Han var kirkesanger i Islebjerg Kirke 1999-2005.[4] I 2003 deltog Messerschmidt i tv-programmet Big Brother VIP[5] med bl.a. Carl-Mar Møller, Helena Blach Lavrsen og Lise Lotte Lohmann. Sidstnævnte præsenterede ham senere for bakkesangerinde Dot Wessman, som han blev kæreste og samboende med i 2007.[6][7] De udgav i 2008 en CD med julemusik, Jul i Europa, hvor de synger sammen.[8] Den 9. juni 2015 offentliggjorde Messerschmidt, at de var gået fra hinanden,[9] men de annoncerede 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.[10]

Messerschmidts mor stillede op for Dansk Folkeparti til Kommunalvalget 2013 i Frederikssund.[11] Selv om hun med 258 personlige stemmer fik næstflest stemmer blandt partiets kandidater, opnåede hun ikke valg, da partiet opstillede partiliste, hvor hun var opført som den syvende og sidste.[12][13]

I november 2019 blev Messerschmidts søster, Line Messerschmidt, myrdet i et dobbeltdrab.[14]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Messerschmidt var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom 2000-2005. Han var politisk næstformand for ungdomspartiet 2001-2005.[4] I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som han desuden var formand for.[15] Mellem 2003-2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europa-parlamentariker Mogens Camre. Ved Europa-Parlamentsvalget 2004 blev Messerschmidt selv valgt som 2. suppleant.[4]

Messerschmidt blev Folketingskandidat i Silkeborgkredsen i 2004. Ved Folketingsvalget 2005 blev han valgt ind for Århus Amtskreds med 3.812 personlige stemmer og fik posten som EU-ordfører. I 2006 gjorde han sig bemærket ved i en kronik skrevet sammen med Mogens Camre at argumentere for en mindre offentlig sektor.

Fra 3. maj til 30. maj 2007 var han udmeldt af partiet som følge af B.T.-sagen.[16][17] Ved valget i Folketingsvalget 2007 den 13. november tre-doblede Messerschmidt sit personlige stemmetal til 11.466 personlige stemmer og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.[18]

Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære landsmøde den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti.[19]

I Europa-Parlamentet

[redigér | rediger kildetekst]
Morten Messerschmidt på valgaftenen d. 25. maj 2014 til valget til Europa-Parlamentet, hvor Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer (svarende til tre mandater i parlamentet), det højeste stemmetal en dansk politiker nogensinde har fået.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 fik Morten Messerschmidt 284.500 personlige stemmer, hvilket er det tredjehøjeste antal personlige stemmer på en dansk politiker nogensinde i Danmark.[20] Messerschmidt har indtaget en særdeles EU-kritisk holdning. Han har flere gange opfordret til at Europa-Parlamentet nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.[21] I juni 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet,[22] og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.[23] Ved valget i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået.

Han har tidligere, sammen med medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde, været vært på Radio24syvs ugentlige debatprogram Europa i Flammer.[24]

Sager

[redigér | rediger kildetekst]

Dom efter straffelovens § 266b (racismeparagraffen)

[redigér | rediger kildetekst]

I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i Studiemagasinet med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".[25] Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste Koranen, med underteksten "Danmark om 10 år".[25] I retten i Hvidovre den 11. oktober 2002[26] blev Morten Messerschmidt, Per Ulrich Karpf, Kenneth Kristensen Berth og Kenneth Pedersen Lambrecht, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf) på grund af annoncen.[27] De blev oprindeligt idømt 7 dages betinget fængsel,[28] men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede Østre Landsret dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003.[29][30] De to redaktører af Studiemagasinet, der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem dagbøder a 500 kr.[31]

B.T.-sagen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 27. april 2007 skrev dagbladet B.T., at Morten Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant Grøften i Tivoli ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet Hitler, heilet og sunget nazisange".[32] B.T.'s hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker Torben Lund.[33] Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "Lied der Deutschen" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.[34]

Morten Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev løsgænger i Folketinget.[35] I de følgende dage trådte vidner frem og afviste B.T.'s version.[36][37] Torben Lund og hans partner Claus Lautrup fastholdt imidlertid deres udlægning. Den 22. maj 2007 indgik Morten Messerschmidt og B.T. forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med B.T.'s chefredaktør Arne Ullum og Morten Messerschmidt i TV-Avisen.[38][39][40][41]

I 2009 vandt Messerschmidt retssagen mod B.T. Tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen blev straffet med 10 dagbøder a 500 kr. og måtte betale en erstatning på 25.000 kr. for injurier, mens Morten Messerschmidt blev renset for anklagerne.[42]

MELD- og FELD-sagen

[redigér | rediger kildetekst]
Messerschmidt i 2013

Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet Rikke Karlsson sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.[43] Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende."[44] I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den 28. oktober afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.[45]

Den 23. november besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.[46]

Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".[47] Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.[48]

Efter at Ekstrabladet den 18. august kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.[49][50]

24. august meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.[51]

I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF, deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.[52] Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og anklagemyndigheder i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder Bagmandspolitiet i Danmark.[53]

Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts parlamentariske immunitet i april 2021, blev han tiltalt for dokumentfalsk og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.[54] Sagen begyndte ved Retten i Lyngby i august 2021, hvor han den 13. august 2021 blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.[55] Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorpå han var inhabil i sagen.[56] Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved Retten på Frederiksberg.[57]

Den 21. december 2022 blev Morten Messerschmidt frifundet for anklagerne af Retten på Frederiksberg.[58]

Bogudgivelser af Morten Messerschmidt

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger:

  • Den kristne arv, 2021 (115 sider). ISBN 9788741007809
  • Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det, 2020 (228 sider). ISBN 9788797172032
  • Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge, 2013 (54 sider).
  • Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme, 2013 (306 sider). ISBN 9788771378078
  • Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance, 2012 (35 sider)

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jul i Europa (2008) - med Dot Wessman
  • Med et glimt i øjet (2014) - med Dot Wessman

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Det endelige resultat: Disse fem fik flest stemmer ved EP-valget | EP14 | DR
  2. ^ Personlige stemmer, Danmarks Statistik
  3. ^ http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/2009/06/08/144749.htm Kanonvalg til Messerschmidt
  4. ^ a b c d Morten Messerschmidt på Folketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  5. ^ [1] Big Brother VIP - Deltagerne privat (2003) [imdb.com]
  6. ^ Bakkesangerinde flytter med Messerschmidt til Bruxelles, B.T., 9. juni 2009
  7. ^ Bakkens Hvile Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine, AOK, 15. juni 2009
  8. ^ Jul i Europa: Morten Messerschmidt og Dot Wessman udgiver jule-CD (Webside ikke længere tilgængelig), Dansk internet news portal
  9. ^ Kristian Ruhe Thorsen (9. juni 2015). "Dot og Messerschmidt går fra hinanden: - Det er smertefuldt". TV 2. Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 10. juni 2015.
  10. ^ Julie Kragh (1. juli 2016). "Dot og Messerschmidt afslører: Derfor er vi sammen igen". B.T.
  11. ^ Lisbeth Jansen (29. maj 2013). "Messerschmidts mor vil ind i lokalpolitik". Sjællandske medier. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2013. Hentet 5. september 2013.
  12. ^ "Kommunalvalg d. 19. november 2013".
  13. ^ "Frederikssund Kommune".
  14. ^ Søster til Morten Messerschmidt myrdet – Ekstra Bladet
  15. ^ kritiskelicensbetalere.dk, arkiveret version
  16. ^ BT Nyheder | Læs nyhederne på bt.dk | www.bt.dk
  17. ^ Messerschmidt vandt over B.T. i nazi-sag - Nationalt | www.b.dk
  18. ^ Mød det nye debatpanel på Altinget | Energi & Klima
  19. ^ Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti - TV 2
  20. ^ EU-Oplysningen Arkiveret 16. september 2012 hos Wayback Machine Personlige stemmer 1979-2019 (Webside ikke længere tilgængelig)
  21. ^ "MORTEN MESSERSCHMIDT: NEDLÆG EU-PARLAMENTET". Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 24. august 2014.
  22. ^ Ritzau (13. juni 2013). "Morten Messerschmidt kommer ikke hjem til Danmark". DR.
  23. ^ Mads Bang og Michael Hjøllund (4. september 2013). "Messerschmidt og Auken slår igennem". Altinget.dk.
  24. ^ "Europa i Flammer". Radio24syv. Arkiveret fra originalen 2. november 2013. Hentet 14. oktober 2013.
  25. ^ a b Flink (2011), s. 82.
  26. ^ Flink (2011), s. 81f.
  27. ^ "Unge DF'ere dømt for racisme". Kristeligt Dagblad. Ritzau-telegram. 12. oktober 2002. Hentet 1. juni 2022.
  28. ^ Flink (2011), s. 86.
  29. ^ Flink (2011), s. 88.
  30. ^ "Praksis for Straffelovens § 266 b" (PDF). Rigsadvokaten. 31. januar 2007. s. 11. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2007.
  31. ^ "OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme". Arkiveret fra originalen 25. juni 2020. Hentet 1. maj 2022.
  32. ^ Hyldede Hitler i Tivoli, B.T. 27. april 2007
  33. ^ Du er fuld af løgn, Morten Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine, B.T. 27. april 2007
  34. ^ "Messerschmidt nægter at have heilet". Politiken. 22. maj 2007.
  35. ^ "Messerschmidt forlader DF". Berlingske Tidende. 29. april 2007.
  36. ^ "Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli". Politiken. 1. maj 2007
  37. ^ "Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang". Politiken. 3. maj 2007.
  38. ^ "Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T.". Politiken. 22. maj 2007.
  39. ^ "DF: B.T.-redaktør bryder aftale med Messerschmidt". Politiken. 22. maj 2007.
  40. ^ "Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti". DR. 24. maj 2007.
  41. ^ "Morten Messerschmidt taget til nåde". Jyllands-Posten. 24. maj 2007 Arkiveret 26. maj 2007 hos Wayback Machine
  42. ^ "Messerschmidt vandt over B.T. i nazi-sag". Jyllands-Posten. 26. februar 2009
  43. ^ "Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt". politiko.dk. 13. oktober 2013. Hentet 18. august 2016.
  44. ^ "Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles«". politiko.dk. 13. oktober 2013. Hentet 18. august 2016.
  45. ^ "Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt". youtube.com. 31. oktober 2015. Hentet 18. august 2016.
  46. ^ "Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti". politiko.dk. 23. november 2015. Hentet 18. august 2016.
  47. ^ "Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane«". politiken.dk. 6. maj 2016. Hentet 18. august 2016.
  48. ^ "Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen?". b.dk. 10. maj 2016. Hentet 18. august 2016.
  49. ^ "Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel". ekstrabladet.dk. 18. august 2016. Hentet 19. august 2016.
  50. ^ "Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri". dr.dk. 18. august 2016. Hentet 19. august 2016.
  51. ^ "Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe". tv2.dk. 24. august 2016. Hentet 24. august 2016.
  52. ^ "Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet". altinget.dk. 16. oktober 2019. Hentet 23. juli 2020.
  53. ^ "EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet". dr.dk. 16. oktober 2019. Hentet 23. juli 2020.
  54. ^ Caroline Tranberg (7. maj 2021). "Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt". altinget.dk.
  55. ^ "Morten Messerschmidt anker sin dom". Politiken.
  56. ^ "Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om". Ekstra Bladet. 22. december 2021.
  57. ^ Katrine Falk Lønstrup (22. november 2022). "Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet". Altinget. Hentet 22. november 2022.
  58. ^ "Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler". 21. december 2022.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Morten_Messerschmidt&oldid=11923507"