Morsealfabet
Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet. Det er opkaldt efter opfinderen Samuel Morse (USA), der konstruerede det mellem 1837 og 1843 til brug for den elektriske telegraf, som han fik et patent på i 1847 på det gamle Beylerbeyi Palace. I Europa vedtages det i 1851 at anvende Morses telegrafiudstyr som standard.
Morsekoderne blev brugt som international kommunikation inden for søfart indtil 1999, hvor det blev erstattet af GMDSS (Global Maritime Distress Safety System), samt telefoni eller data. Da den franske flåde i 1997 gik bort fra morse, var den sidste transmission: "Appel à tous. Ceci est notre dernier cri avant notre silence éternel" (oversat: Et kald til alle. Dette er vores sidste kald før vores evige stilhed).
Morsekode lever videre i amatørradio hvor det stadig er meget udbredt, da selv signaler sendt med meget lav sendeeffekt kan bruges til global kommunikation via kortbølger.
 |
Wikimorse
Teksten wikipedia som morsesignal.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Morsekoderne
[redigér | rediger kildetekst]Tegnet for hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og streger. Ved signalering med lyd eller lys eller elektriske signaler, erstattes "prik" af en kort tone, et kort lysglimt eller en kort elektrisk impuls, mens "streg" erstattes af længerevarende toner, lysglimt hhv. elektriske impulser.
Alfabetet er konstrueret således, at de mest almindelige tegn (i engelsk sprog) er korte, mens de mere sjældne er lange. Derved spares megen tid under transmissionen. Det mest almindelige tegn er e, der er en prik, det næstmest almindelige er t, der er en streg.
Følgende tabel viser morsekoderne for bogstaverne i alfabetet inkl. de danske nationaltegn ÆØÅ og andre nationaltegn:
| Symbol | Kilde (ITU-R[1]) |
Morsekode | Kodelængde | Symbolbeskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| A | ITU-R | · — | 2 | bogstav |
| B | ITU-R | — · · · | 4 | bogstav |
| C | ITU-R | — · — · | 4 | bogstav |
| D | ITU-R | — · · | 3 | bogstav |
| E | ITU-R | · | 1 | bogstav |
| É, Đ, É eller Ę | ITU-R | · · — · · | 5 | bogstav med diakritisk tegn |
| F | ITU-R | · · — · | 4 | bogstav |
| G | ITU-R | — — · | 3 | bogstav |
| H | ITU-R | · · · · | 4 | bogstav |
| I | ITU-R | · · | 2 | bogstav |
| J | ITU-R | · — — — | 4 | bogstav |
| K | ITU-R | — · — | 3 | bogstav |
| L | ITU-R | · — · · | 4 | bogstav |
| N | ITU-R | — · | 2 | bogstav |
| M | ITU-R | — — | 2 | bogstav |
| O | ITU-R | — — — | 3 | bogstav |
| P | ITU-R | · — — · | 4 | bogstav |
| Q | ITU-R | — — · — | 4 | bogstav |
| R | ITU-R | · — · | 3 | bogstav |
| S | ITU-R | · · · | 3 | bogstav |
| T | ITU-R | — | 1 | bogstav |
| U | ITU-R | · · — | 3 | bogstav |
| V | ITU-R | · · · — | 4 | bogstav |
| W | ITU-R | · — — | 3 | bogstav |
| X | ITU-R | — · · — | 4 | bogstav |
| Y | ITU-R | — · — — | 4 | bogstav |
| Z | ITU-R | — — · · | 4 | bogstav |
| Æ, Ä eller Ą | · — · — | 4 | bogstav med diakritisk tegn | |
| Ø, Ó eller Ö | — — — · | 4 | bogstav med diakritisk tegn | |
| Å eller À | · — — · — | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| 1 | ITU-R | · — — — — | 5 | ciffer |
| 2 | ITU-R | · · — — — | 5 | ciffer |
| 3 | ITU-R | · · · — — | 5 | ciffer |
| 4 | ITU-R | · · · · — | 5 | ciffer |
| 5 | ITU-R | · · · · · | 5 | ciffer |
| 6 | ITU-R | — · · · · | 5 | ciffer |
| 7 | ITU-R | — — · · · | 5 | ciffer |
| 8 | ITU-R | — — — · · | 5 | ciffer |
| 9 | ITU-R | — — — — · | 5 | ciffer |
| 0 | ITU-R | — — — — — | 5 | ciffer |
| CH, Ĥ eller Š | — — — — | 4 | bogstav med diakritisk tegn | |
| è eller ł | · — · · – | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ñ eller ń | — — · — — | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ç, ĉ eller ć | — · — · · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ĝ | — — · — · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ŝ | · · · — · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| þ | · — — · · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ð | · · — — · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ĵ | · — — — · | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ü eller ŭ | · · — — | 4 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ś | · · · — · · · | 7 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ź | — — · · — · | 6 | bogstav med diakritisk tegn | |
| ż | — — · · — | 5 | bogstav med diakritisk tegn | |
| Punktum "." | ITU-R | · — · — · — | 6 | specialtegn |
| Komma "," | ITU-R | — — · · — — | 6 | specialtegn |
| Kolon ":" | ITU-R | — — — · · · | 6 | specialtegn |
| Spørgsmålstegn "?" | ITU-R | · · — — · · | 6 | specialtegn |
| Apostrof <'> | ITU-R | · — — — — · | 6 | specialtegn |
| Bindestreg "-" minustegn | ITU-R | — · · · · — | 6 | specialtegn |
| Skråstreg "/" divisionstegn | ITU-R | — · · — · | 5 | specialtegn |
| Start rund parentes "(" | ITU-R | — · — — · | 5 | specialtegn |
| Slut rund parentes ")" | ITU-R | — · — — · — | 6 | specialtegn |
| Gåseøjne <"> | ITU-R | · — · · — · | 6 | specialtegn |
| Ny linje Digraf: AA |
· — · — | 4 | Ekspeditionsord: Ny linje. Skrives som vognretur nylinje (CR+LF).[2] Huskeregel: "Add A line". | |
| Plustegn "+" Ny side meddelelsesseparator Digraf: AR |
ITU-R | · — · — · | 5 | Ekspeditionsord: Ny side eller ny meddelelse.[2] Huskeregel: "All Rendered". |
| Vent Digraf: AS |
ITU-R | · — · · · | 5 | Ekspeditionsord: Vent.[2] Huskeregel: "Wait A Sec". |
| Lighedstegn "=" Nyt afsnit Digraf: BT |
ITU-R | — · · · — | 5 | Ekspeditionsord: Nyt afsnit. Skrives som CR+LF+LF.[2] Huskeregel: "Begin Two". |
| Start på sending Digraf: KA (og digraf: CT) |
ITU-R | — · — · — | 5 | Ekspeditionsord: Start på sending.[2] Huskeregel: "Copy This". |
| rettesignal_bogstav Digraf: HH eller EEEEEEEE |
ITU-R | · · · · · · · · | 8 | Ekspeditionsord: Se bort fra det sidste bogstav jeg sendte.[2] Huskeregel: "Error". |
| Invitation til at sende. (Samme som "K") |
ITU-R | — · — | 3 | Ekspeditionsord: Invitation til at sende.[2] Huskeregel: "OK, go ahead". |
| Invitation til at sende til den navngivne station. Digraf: KN |
— · — — · | 5 | Ekspeditionsord: Invitation til at sende til den navngivne station.[2] Huskeregel: "OK, Named". | |
| Skift til Wabun-kode. Digraf: NJ |
— · · — — — | 6 | Ekspeditionsord: Skift fra Morsekode til Wabun code Kana-tegn.[2] Huskeregel: "Next Japanese". | |
| Slut på sending Digraf: SK |
ITU-R | · · · — · — | 6 | Ekspeditionsord: Slut på sending.[2] Huskeregel: "Silencing Key". |
| Forstået Digraf: SN ofte VE |
ITU-R | · · · — · | 5 | Ekspeditionsord: Forstået eller skift fra Wabun-kode til Morsekode.[2] Huskeregel: "Sho' 'Nuff". (shure enough?) |
| Multiplikationstegn "×" (Samme som "X") |
ITU-R | — · · — | 4 | specialtegn |
| Snabel-a "@" "A"+"C" |
ITU-R | · — — · — · | 6 | specialtegn. Tilføjet ITU-anbefalingen i 2004. |
| rettesignal_ord | · · · · · · · · · | 9 | Ekspeditionsord: Se bort fra det sidste ord, jeg sendte. |
Der er ikke fastsat absolutte værdier for, hvor lange de enkelte prikker og streger skal være. Det overordnede tempo beror på telegrafistens rutine, og kvaliteten af forbindelsen, der sendes morsetegnene over.
For at kunne skelne prikker, streger, bogstaver og ord i meddelelsen, opererer man med følgende konventioner:
- Signalet for en streg varer 3 gange så længe som prik-signalet.
- Mellem de enkelte prikker og streger skal der være en pause svarende til varigheden af et prik-signal
- Mellem morsetegnene for de enkelte bogstaver/tal skal der være en pause med varighed som en streg
- Mellemrum mellem ord markeres med en pause, der er 7 gange så lang som et prik-signal
Dertil findes et par "rette"-signaler:
- Se bort fra det sidste bogstav jeg sendte: · · · · · · · · (8 prikker)
- Se bort fra det sidste ord, jeg sendte: · · · · · · · · · (9 prikker)
Nyt tegn
[redigér | rediger kildetekst]Snabel-a, @ blev godkendt af International Telecommunication Union 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden · — — · — · for A og C som ét tegn.[3] Det var den første tilføjelse af tegn i morsealfabetet i 60 år.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder/referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |