Morgan Krüger
Morgan Krüger | |
---|---|
Forbundssekretær for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom | |
Embedsperiode 29. april 2018 – 29. maj 2022 | |
Foregående | Maj Jensen Christensen |
Efterfulgt af | Signe Kaulberg Jespersen |
Personlige detaljer | |
Født | 3. juni 1993 (31 år) |
Fulde navn | Morgan Frederik Krüger |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Morgan Krüger (født den 3. juni 1993 i Roskilde) er en dansk butiksslagter og ungdomspolitiker, der var næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) siden 24. april 2016.[1][2].
Den 29. april 2018, blev han valgt som forbundssekretær på DSU's 42. kongres i Vejen og bestred posten frem til DSU's 44. kongres d. 29. maj 2022.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Morgan Krüger er født og opvokset i Ågerup uden for Roskilde. Han er uddannet butiksslagter fra Slagteriskolen i Roskilde og har stået i lære i SuperBrugsen i Trekroner.[3]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Det politiske engagement startede for Krügers vedkommende, da han efter folketingsvalget i 2011 meldte sig ind i Socialdemokratiet og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Roskilde.
Som lokalpolitisk aktiv i Roskilde Kommune, var Morgan Krüger blandt andet kampagneleder for den unge socialdemokratiske kandidat, Daniel Prehn, ved kommunalvalget i 2013. Prehn blev valgt ind på det 6. ud af 13 socialdemokratiske mandater med 379 personlige stemmer.[4]
2014 blev Krüger som kun 20-årig valgt til Socialdemokratiets Hovedbestyrelse som repræsentant for Region Sjælland.[5] Her sad han frem til at han blev valgt som næstformand i DSU i 2016.
Krüger har, siden han blev aktiv i politik, været en aktiv skribent og debattør i dagbladene, samt på den socialdemokratiske netavis PioPio, hvor han har skrevet flere debatindlæg om uddannelsespolitik og udlændingepolitik.[6]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Roskilde Årbog
- ^ DSU'eren - nr. 2 - årgang 95 by Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) - Issuu
- ^ Interview i Roskilde avis by MorganKrüger - Issuu
- ^ Personlige stemmer - Roskilde kommune
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. august 2016. Hentet 3. oktober 2017.
- ^ Morgan Krüger | Netavisen Pio