Spring til indhold

Mont Ventoux

Koordinater: 44°10′28″N 5°16′44″Ø / 44.17444°N 5.27889°Ø / 44.17444; 5.27889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mont Ventoux
Mont Ventoux
Højeste punkt
Højde1.910 m [1]
Koordinater44°10′28″N 5°16′44″Ø / 44.17444°N 5.27889°Ø / 44.17444; 5.27889
Geografi
Mont Ventoux ligger i Frankrig
Mont Ventoux
Mont Ventoux
LandFrankrig
OmrådeProvence-Alpes-Côte d'Azur
BjergområdeAlperne
Bestigning
Første bestigning26. april 1336 af Francesco Petrarca

Mont Ventoux (1.910 m.o.h.[2]) er et bjerg i Provence i Frankrig, 20 km nordøst for Carpentras i Vaucluse. Bjerget ligger i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur. Det gamle navn, Ventour, er dannet ud fra en ligurisk sproglig rod: went, der betød "bjerg". Ordet er fejltolket som en afledning af fransk venteux (= "vindblæst"). Der er dog så meget om snakken, at mistralen ofte blæser hen over bjerget med hastigheder på over 100 km/t (28 m/s) – ofte op til 300 km/t (83 m/s).

Bjerget kaldes "Det skaldede Bjerg"[3] på grund af kalkstensørkenen, som dækker de sidste 6 km til toppen. Desuden bærer det tilnavnet "Provences kæmpe". Mont Ventoux danner den yderste, sydvestlige forpost for Vestalperne. Det betyder bl.a., at bjerget ligger 40 km vest for det nærmeste høje bjerg (Signal de Lure).

Vegetationen rummer en sjælden biodiversitet[4], som skyldes bjergets øst-vestlige længdeakse. Her findes arter, som ellers først træffes nær Middelhavet, alpine planter, skove af Europæisk Lærk, Almindelig Ædelgran, Atlas-Ceder osv. Floraen på Mont Ventoux er på UNESCO's liste over biosfærereservater.[5]

Ved foden af sydskråningen på det tidligere grevskab Venaissins område findes talrige vingårde, der producerer vine med godkendt oprindelse (AOC-vine) som "Côtes du Ventoux". På grund af den klimaskærm, som bjerget danner, nyder Venaissin godt af et lokalklima, der er mildere, end man kunne forvente. Det betyder, at egnen kan producere frugt og grønsager til resten af Frankrig. Blandt de mest kendte produkter er kirsebær, jordbær, vindruer, meloner, abrikoser og asparges.

Den ældste kendte beretning om en bestigning af Ventoux stammer fra 26. april 1336, da den italienske digter Petrarca besteg bjerget. Han beskrev den storslåede udsigt deroppefra. Petrarca betragtes derfor som grundlæggeren af alpinismen, da hans bestigning udtrykkeligt skete for at kunne nyde udsigten. Han var ledsaget af sin bror og to andre på hele turen.

Fra det 12. århundrede anvendte flådeværfterne i Toulon tømmer fra Ventoux, og det førte efterhånden til, at bjerget blev træløst.

I det 15. århundrede opførtes et kapel viet til det hellige kors på toppen af bjerget.

Midt i 1860'erne besluttede den stedlige inspektør for vandforsyning og skovdrift, at der måtte gøres noget ved bjergets mangel på skovvækst, og han såede frø af Atlas-Ceder fra Algeriet på et ca. 4 km² stort område af sydsiden. Her har arten fundet sig til rette, så cederskovene nu dækker over 200 km². Tilsyneladende rykker de ind i den niche, hvor ædelgranerne dør af forskellige sygdomme.

I 1882 lod myndighederne en meteorologisk observationspost opføre på selve toppen. Den er ikke længere i brug, men har siden 1960'erne dannet underlag for en 50 m høj telekommunikationsantenne.

Cykling på Mont Ventoux

[redigér | rediger kildetekst]

Mont Ventoux benyttes jævnligt som enten etapemål eller indlagt bjerg i cykelløbene Tour de France, Critérium du Dauphiné, Paris-Nice, Tour de La Provence og Mont Ventoux Dénivelé Challenge. Alt afhængig af, hvordan strækningen for bjergvejen opgøres fremgår forskellige data for længde og stigningsprocent. To af sådanne kilder er anvendt nedenfor.

Der er tre asfalterede veje der går op til toppen af Mont Ventoux:

  • Syd: Fra byen Bédoin er der 1.603 højdemeter over 21,4 km.[6] Det er en gennemsnitlig stigning på 7,5%[6] En anden kilde viser 1.594 højdemeter på en strækning på 20,8 km.[7] Det er 7,7% gennemsnitlig stigning.[7] Denne rute er sværeste.
  • Øst: Fra Sault skal der bestiges 1.216 højdemeter over 25,6 km.[6] Det er en gennemsnitlig stigning på 4,5%[6] En anden kilde viser 1.204 højdemeter på en 24,4 km strækning.[8] Det er en gennemsnitlig stigning på 4,9%[8] Denne rute er den nemmeste. De sidste 6 kilometer, efter Châlet Reynard, er identiske med Bédoin-ruten. Begyndelsen af ruten byder på masser af lavendelmarker og et rigt vildt dyreliv med bl.a. vildsvin og hjorte.
  • Nord: Fra Malaucène er der 1.583 højdemeter fordelt over 21,1 km.[9] Det er en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,5%[9] En anden kilde viser 1.564 højdemeter på en strækning på 21,0 km svarende til en stigningsprocent på 7,5%[10] Ruten er lidt nemmere end Bédoin-ruten, idet man er mere beskyttet for vinden. Den er heller ikke så spektakulær, da man kun kører i det "skaldede" område over en kort distance.

Den hurtigste opkørsel på cykel nogensinde præsterede Iban Mayo i 2004-udgaven af Dauphiné Libéré med en tid på 55 m 51 s fra Bédoin.

Tour de France

[redigér | rediger kildetekst]
Erik Zabel, Christophe Mengin, Stuart O'Grady m.fl. på Mont Ventoux-etapen, 2002

Tour de France har 17 gange haft en etape på Mont Ventoux (pr. 2021, hvor rytterne krydsede toppen to gange på samme etape).

Under en etape d. 13. juli 1967, faldt den engelske cykelrytter Tom Simpson af cyklen ca. 1,5 km før toppen. Han døde som følge af en blanding mellem amfetamin, alkohol og overophedning. Der er rejst et mindesmærke over ham på stedet.

Tour de France-etapeafslutning

[redigér | rediger kildetekst]

Løbet er afsluttet på Mont Ventoux ti gange (pr. 2016).

Tour de France-etaper med mål på Mont Ventoux[11]
År Etape Startby Distance (km) Kategori Etapevinder Førende rytter Tour de France-vinder
1958 18 Bédoin 21,5 (ITT) 1 Luxembourg  Charly Gaul (LUX) Frankrig  Raphaël Géminiani (FRA) Luxembourg  Charly Gaul (LUX)
1965 14 Montpellier 173 1 Frankrig  Raymond Poulidor (FRA) Italien  Felice Gimondi (ITA) Italien  Felice Gimondi (ITA)
1970 14 Gap 170 1 Belgien  Eddy Merckx (BEL) Belgien  Eddy Merckx (BEL) Belgien  Eddy Merckx (BEL)
1972 11 Carnon-Plage 207 1 Frankrig  Bernard Thévenet (FRA) Belgien  Eddy Merckx (BEL) Belgien  Eddy Merckx (BEL)
1987 18 Carpentras 36,5 (ITT) HC Frankrig  Jean-François Bernard (FRA) Frankrig  Jean-François Bernard (FRA) Irland  Stephen Roche (IRL)
2000 12 Carpentras 149 HC Italien  Marco Pantani (ITA) USA  Lance Armstrong (USA) USA  Lance Armstrong (USA)
2002 14 Lodève 221 HC Frankrig  Richard Virenque (FRA) USA  Lance Armstrong (USA) USA  Lance Armstrong (USA)
2009 20 Montélimar 167 HC Spanien  Juan Manuel Gárate (ESP) Spanien  Alberto Contador (ESP) Spanien  Alberto Contador (ESP)
2013 15 Givors 242,5 HC Storbritannien  Chris Froome (GBR) Storbritannien  Chris Froome (GBR) Storbritannien  Chris Froome (GBR)
2016 12 Montpellier 178 HC Belgien Thomas De Gendt (BEL) Storbritannien  Chris Froome (GBR) Storbritannien  Chris Froome (GBR)

Andre optrædener i Tour de France

[redigér | rediger kildetekst]

Løbet har også krydset toppen otte gange (pr. 2021).

År Etape Kategori Startby Målby Første rytter på toppen
1951 18 1 Montpellier Avignon Frankrig  Lucien Lazarides (FRA)
1952 14 1 Aix-en-Provence Avignon Frankrig  Jean Robic (FRA)
1955 11 1 Marseille Avignon Frankrig  Louison Bobet (FRA)
1967 13 1 Marseille Carpentras Spanien  Julio Jiménez (ESP)
1974 12 1 Savines-le-Lac Orange Spanien  Gonzalo Aja (ESP)
1994 15 HC Montpellier Carpentras Italien  Eros Poli (ITA)
2021 11 1 Sorgues Malaucène Frankrig  Julian Alaphilippe (FRA)
HC Belgien  Wout Van Aert (BEL)

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "provence-cycling.co.uk". Hentet 3. august 2024.
  2. ^ "geoportail.gouv.fr". Hentet 3. august 2024.
  3. ^ "Den Store Danske". Hentet 3. august 2024.
  4. ^ "avignon-et-provence.com". Hentet 3. august 2024.
  5. ^ Mont Ventoux Biosphere Reserve, France unesco.org hentet 16.april 2023
  6. ^ a b c d "cyclingcols.com". Hentet 3. august 2024.
  7. ^ a b "climbfinder.com". Hentet 3. august 2024.
  8. ^ a b https://climbfinder.com/en/climbs/mont-ventoux-sault
  9. ^ a b "cyclingcols.com". Hentet 4. august 2024.
  10. ^ "climbfinder.com". Hentet 4. august 2024.
  11. ^ Peter Hymas (13. juli 2011). "Tour de France Gallery: Mont Ventoux". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 13. juli 2013. Se også Julian Barnes' "Tour de France 2000," (side 71-89), i sit essay, Something to Declare (2002).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]