Mont Saint-Hilaire
| Mont Saint-Hilaire Wigwômaden, Wigwômadenek, Wigwômadensisek | |
|---|---|
 Mont Saint-Hilaire | |
| Højeste punkt | |
| Højde | 408 m |
| Primærfaktor | 380 m |
| Isolation | 26 km |
| Koordinater | 45°33′8″N 73°9′3″V / 45.55222°N 73.15083°V |
| Geografi | |
  Mont Saint-Hilaire | |
| Land | Canada |
| Beliggende i | Mont-Saint-Hilaire, Québec |
Mont Saint-Hilaire (Vestlig Abnaki: Wigwômadenek, Wigwômadensizek [1] Wigwômaden; [2] er et 414 meter højt bjerg,[3] i Montérégie-regionen i det sydlige Quebec. Det ligger omkring tredive kilometer øst for Montreal og umiddelbart øst for Richelieu-floden . Det er en af Monteregian Hills . Omkring bjergene ligger byerne Mont-Saint-Hilaire og Saint-Jean-Baptiste . Andre nærliggende byer omfatter Otterburn Park, Beloeil og McMasterville.
Området omkring bjerget er et biosfærereservat, som er en af de sidste rester af urskovene i Saint-Lawrence-dalen. Det meste af bjerget er i øjeblikket ejet af McGill University, som Gault Nature Reserve, og betragtes som det tredje McGill-campus.[4] Universitetet har åbnet den vestlige halvdel af bjerget for besøgende (mod betaling) til vandreture og langrend, som Milieu Naturel (naturområde). Den østlige halvdel, eller Milieu de Conservation (fredningsområdet) er ikke tilgængelig for offentligheden.
Mont Saint-Hilaire er hjemsted for en bred vifte af fauna og flora samt en række sjældne mineraler, herunder nogle der blev opdaget på bjerget og nogle som er unikke for regionen.[3] Disse mineraler udnyttes af et stenbrud på den nordøstlige side af bjerget.[5] Derudover er jorden ideel til dyrkning af æbletræer, og bjergets æbleplantager tiltrækker titusindvis af besøgende hvert år.[6]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Bjerget er 414 over havets overflade, [3] eller 400 meter over de omkringliggende sletter.[7] Det har flere toppe, der omgiver en central sø, Lac Hertel (Hertel-søen).
Klipper
[redigér | rediger kildetekst]
Det mest kendte træk ved bjerget er klipperne. Samlet kendt som "falaise dieppe", [8] eller "falaise de Dieppe" [7] (Dieppe klipperne) og er en del af Dieppe-toppen og næsten 175 meter høj. Nogle af de bedst kendte træk ved klipperne inkluderer den 60 meter høje Tour rouge (røde tårn) samt to plader, Dalle noire (sort plade) og Dalle Verte (grøn plade), som hæver sig i 75 grader vinkel. [7]
Klintens unikke økosystem er hjemsted for laver såvel som cedertræer, hvoraf nogle kan være så meget som fem hundrede år gamle. Det er også vært for bjergets bestand af vandrefalke. Klippeklatreres handling har dog vist sig ødelæggende for økosystemet, ud over at være farlig for klatrerne selv. [8] Et hvidt kors på klippen markerer en spejders død i 1941.[7]
Økologi
[redigér | rediger kildetekst]Som den sidste rest i Quebec af de gamle lavlandsskove i St. Lawrence-bugten har området været et provinsielt biosfærereservat siden 1978 og et føderalt trækfuglereservat siden 1960. [9] Området er hjemsted for 21 sårbare og to truede plantearter i henhold til IUCN's rødliste.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Paré, Pierre (1. august 1985). La toponymie des Abénaquis (PDF) (fransk). Government of Quebec. s. 62 (81 in PDF). Hentet 16. oktober 2018.
- ^ Day, Gordon M. (1995). Western Abenaki Dictionary. Volume 2: English-Abenaki. Mercury Series, Canadian Ethnology Service, Paper 129. Canadian Museum of Civilization. s. 254.
- ^ a b c "McGill University: Mont St-Hilaire". McGill University. Arkiveret fra originalen 16. september 2008. Hentet 2008-07-07.
- ^ "McGill's third campus takes big step". McGill reporter. Arkiveret fra originalen 30. november 2017. Hentet 30. november 2017.
- ^ "Centre de la Nature du Mont Saint-Hilaire: Regional Conservation". Arkiveret fra originalen 17. december 2007. Hentet 7. juli 2008.
- ^ "Centre de la Nature du Mont Saint-Hilaire: Apples Growing". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2008. Hentet 7. juli 2008.
- ^ a b c d Lambert, Pierre (2007) Le Mont Saint-Hilaire, Éditions du Septentrion, ISBN 9782894485354
- ^ a b "Centre de la Nature du Mont Saint-Hilaire: Flora and Fauna". Arkiveret fra originalen 30. juni 2008. Hentet 7. juli 2008.
- ^ "Mont Saint Hilaire Biosphere Reserve, Canada". en.unesco.org/. unesco.org. 1978. Arkiveret fra originalen 4. marts 2023. Hentet 28. april 2023.
- Alkali nødder
- UNESCO MaB-side
- Mont Saint-Hilaire Arkiveret 4. november 2017 hos Wayback Machine ved McGill University