Spring til indhold

Mogens Lassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mogens Lassen
Personlig information
Født20. februar 1901 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død14. december 1987 (86 år) Rediger på Wikidata
Holte Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Systemhuset i Ordrup, opført 1937

Mogens Lassen (20. februar 1901 i København14. december 1987 i Holte) var en dansk arkitekt, der var en central figur i funktionalismen. Han var bror til Flemming Lassen, der ligeledes var arkitekt.

Mogens Lassen blev født 1901 som søn af dekorationsmaler, senere kaffebrænderiejer Hans Vilhelm Lassen og maleren Ingeborg Winding og dermed barnebarn af komponisten August Winding. Han var i murerlære og gik på Teknisk Skole i København 1919-23, hvorefter han blev ansat på forskellige tegnestuer, længst hos Tyge Hvass 1925-34. Sin arkitektuddannelse fik han gennem arbejdet på forskellige tegnestuer. På sit ophold i Frankrig (hos Christiani & Nielsen) 1927-28 stiftede han bekendtskab med Le Corbusiers revolutionerende værker, der gav ham impulser til at tegne innovative moderne villaer i jernbeton på dansk grund.

Han havde sin egen tegnestue fra 1935, var censor for Den Permanente 1939-46 og arkitekt for samme 1939-67 samt medlem af dommerkomiteer ved flere arkitektkonkurrencer.

Han var på rejser i Dresden 1923, Frankrig (hos Christiani & Nielsen) 1927-28, Stockholm 1930, Tyskland 1932, London 1948, Tyskland og Italien 1954, Irland 1963, 1964 og 1968.

Lassen udstillede på Charlottenborg Forårudstilling 1934, 1938-39, 1941, 1952, 1954, Dansk kunsthåndværk, Nationalmuseum, Stockholm 1943; Dansk udstilling, Haag 1948; L'art danois contemporain, Musée de Lyon 1953; Charlottenborgs Efterårsudstilling 1954; Habitations individuelle au Danemark, Paris 1955; Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk, Lyngby Stadion 1963; møbler på Snedkerlaugets udstilling; Den Permanente. Separatudstillinger på Kunstindustrimuseet 1972 og Århus Kunstmuseum 1972.

I løbet af sit liv fik han mange æresbevisninger: Bissens Præmie 1939, Gentofte Kommunes Diplom 1950, Gentofte Kommunes Præmie 1954, Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje 1971, C.F. Hansen Medaillen 1971.

Lassen blev gift første gang 27. april 1932 i Hellerup med væveren Vibeke Camilla Margrethe Brandt, (12. februar 1910 i Hellerup – 1. april 1975 i Birkerød), datter af arkitekt Alfred Jens Ferdinand Brandt og Olga Rye-Lassen. Ægteskabet blev opløst 1943. Han giftede sig anden gang 12. juli 1949 med Ellen Margrethe Wanscher (12. august 1883 – 22. februar 1967), datter af professor, overkirurg Oscar Wanscher og Johanne Margrethe Hage og tredje gang 16. december 1967 i Gentofte med Edith Lertoft, f. Hansen (13. maj 1916 i København – 6. februar 1991), datter af musikeren Knud Hansen og Karen Marie Magdalene Rasmussen.

I 1962 tegnede han den ikoniske Kubus lysestage, som dog først blev sat i produktion i 1980'erne af barnebarnet Søren Lassen. Salget af Kubus-stagen voksede med 30 procent de første 15 år, men har siden 2011 været en kæmpe succes med en stigning i salget på 80-100 % om året. I december 2014 blev der solgt mere end 1.000 Kubus-stager om dagen.[1]

  • Sommerhus i Tibirke (1931)
  • Enfamiliehus, På Højden 15, Hellerup (1933)
  • Enfamiliehus for hr. og fru Ottar, Niels Andersens Vej 29, Hellerup (1934)
  • Enfamiliehus for professor, dr.med. Eggert Møller, Bakkedal 7, Hellerup (1935)
  • Emfamiliehus, Parkovsvej 24, Gentofte (1935)[2]
  • Anchersvej 6, Klampenborg (1935)
  • Sommerhus, Jakobsmindevej 21, Humlebæk (1935)
  • Enfamiliehus, På Højden 25 (1936)
  • Sølystvej 5, 7, Klampenborg (1936, fredet)
  • Gentofte Badmintonhal (1936)
  • Beboelsesejendommen Systemhuset, Ordrupvej 70 (1937, fredet)
  • Enfamiliehus Hegnsvænget 26, Nærum (1938)
  • Sølystvej 11 (1939, fredet)
  • Enfamiliehus for ingeniør Wriborg Jønson, Frugtparken 22, Gentofte (1939, senere udvidet)
  • Sommerhus for snedkermester A.J. Iversen, Gl. Strandvej 252, Sletten (1940)
  • Atalier for billedhugger Jean René Gauguin, Kathrinevej 12, Hellerup (1940)
  • 18 enfamiliehuse, Brøndbyøstervej, Glostrup (1941, sammen med Flemming Lassen)
  • 84 rækkehuse, Hummeltoftevej, Sorgenfri (1941-42)
  • Rækkehuse, Maglemosevej, Hellerup (1943-44)
  • Rækkehuse, Phistersvej 2 A-E, Hellerup (1943, sammen med Erhard Lorenz)
  • Rækkehuse, Stigaardsvej 1 A-C, Hellerup (1944)
  • Rækkehuse, Hesseltoften 4-16, Hellerup (1945)
  • Hvidørevej 24, Klampenborg (1944)
  • Krathusvej 34, Charlottenlund (1945)
  • Folevænget 12, Charlottenlund (1950)
  • Ordrupvej 144, Charlottenlund (1950)
  • Statsanstalten for Livsforsikring, Kampmannsgade 4/Nyropsgade 20-28, København (1950-53, sammen med Frits Schlegel)
  • Enfamiliehus, Fabritius Allé 9, Klampenborg (1951)
  • Soløsevej 12, Gentofte (1951)
  • Skovbrynet 11, Lillerød (1954)
  • Ordrupdalvej 4-10 (1954)
  • Sommerhus til overlæge Thomas Rosendal, Drosselvej 4, Vejby Strand (1957)[3]
  • To rækkehuse, Strandvejen 261A og B, Skovshoved (1960)[4]
  • Landsted ved Julsø (1966)
  • Kontorbygning, Rødovrevej 239 (1973)
  • Restaurant Gilleleje havn, Havnevej 14, Gilleleje (1973-1976)[5]
  • Møbler, inventar mm.
  • Vinterhave samt gildesal med pejs, Bernstorffsvej 11, Hellerup (1944)

Restaureringer og ombygninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Restaurering af huset Lindely fra 1771, Rungsted Strandvej 94C, Rungsted (1948)[6]
  • Modernisering af fiskerhus, Vedbæk Strandvej 385, Vedbæk (1953)[7]
  • Ombygning og udvidelse af villa fra 1898, Strandvejen 401, Skovshoved (1958)[8]
  • Indvendig restaurering af tidligere gartnerbolig fra 1850, Ørehøj Allé 4B, Hellerup (1974)[2]

En komplet værkfortegnelse findes i Lisbet Balslev Jørgensens værk om Lassen.

  1. ^ "Solid salgssucces opstod ved et tilfælde - og fordi man ikke havde andet at lave". Finans.dk. Hentet 22. april 2015.
  2. ^ a b Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online Arkiveret 21. juli 2012 hos Wayback Machine
  3. ^ Ikke med i værkfortegnelsen, men nævnt i: Peter Olesen, 25 huse ved Vejby Strand, København: Thaning & Appel og Vejby-Tibirke Selskabet 2002. ISBN 87-413-6381-7
  4. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 1, København: Politikens Forlag 2009, s. 92. ISBN 978-87-567-8818-2
  5. ^ Restaurant Gilleleje havn
  6. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 216. ISBN 978-87-567-8818-2
  7. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 130. ISBN 978-87-567-8818-2
  8. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 1, København: Politikens Forlag 2009, s. 47. ISBN 978-87-567-8818-2

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]