Spring til indhold

Mogadishu

Koordinater: 2°02′21″N 45°20′31″Ø / 2.0392°N 45.3419°Ø / 2.0392; 45.3419
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mogadishu
مقديشو Rediger på Wikidata
Overblik
Land Somalia
UN/LOCODESOMGQ Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2.120.000 (2015) Rediger på Wikidata
 - Areal91,0 km²
 - Befolknings­tæthed23.297 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+3 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.9 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidebra.gov.so
Oversigtskort
Mogadishu ligger i Somalia
Mogadishu
Mogadishu
Mogadishus beliggenhed i Somalia 2°02′21″N 45°20′31″Ø / 2.0392°N 45.3419°Ø / 2.0392; 45.3419

Mogadishu (tidligere også stavet Mogadiscio; Muqdishosomali) er Somalias hovedstad og største by beliggende ved det Indiske Ocean. Byen har 2.120.000(2015) indbyggere.

Mogadishu er en havneby, og den har været et handels- og finanscenter. Der en vejforbindelse til Kenya og Etiopien og international lufthavn.

Mogadishu blev anlagt af arabere omkring år 900 og var i det 12. århundrede blevet et vigtigt handelscenter på Afrikas østkyst. Byen blev besøgt af den kinesiske opdagelsesrejsende Zheng He i begyndelsen af det 15. århundrede. I det 16. århundrede kom byen under portugisisk kontrol.

I 1871 blev Mogadishu erobret af sultanen af Zanzibar som lejede den til Italien i 1892. Italien købte byen i 1905 og gjorde den til hovedstad i Italiensk Somaliland[1].. Mogadishu blev under 2. verdenskrig indtaget af britiske tropper fra Kenya.

I den somaliske borgerkrig blev byen indtaget af oprørere i 1990. Voldsomme kampe mellem forskellige klanhære ødelagde store dele af byen i 1991 og 1992. Der var udstationeret fredsbevarende FN-styrker fra 1992 til 1995 (Operation Restore Hope og Operation Continue Hope).

3. oktober 1993 endte en amerikansk militæraktion, Slaget i Mogadishu mod nogle af krigsherren Mohammed Farah Aidids folk med en katastrofe set fra USA's synspunkt med 19 dræbte og flere sårede amerikanere. Begivenhederne den dag blev senere dramatiseret i romanen og filmen Black Hawk Down.

Siden Maj 2008 har der været voldsom stigning af vold. Volden eskalerede til flere selvmordsbombe-angreb. Dette forårsagede et stort mennesketab.

Foto fra 1993, der viser en gade, der har dannet "den grønne linje" (grænsen mellem to klanområder).

Mogadishu er fortsat i dag en af verdens farligste byer da klanstridighederne stadig foregår.

Vejr for Mogadishu, Somalia
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 30,2 30,7 32 32,9 31,8 29,9 28,8 28,9 29,7 30,5 30,8 30,6 30,57
Gennemsnitlig °C 26,3 26,6 28,2 29 28,1 26,6 25,8 25,8 26,4 27,2 27,2 26,9 27,01
Gennemsnitlig min °C 22,4 22,5 24,4 25,1 24,5 23,4 22,9 22,7 23,1 23,9 23,7 23 23,47
Gennemsnitlig nedbør mm 1 1 4 68 77 80 61 33 15 36 76 14 466
Kilde: Weltwetter Spiegel Online (RH & sun)[2] (tysk)
  1. ^ Italien Mogadishu
  2. ^ "Wetter im Detail: Klimadaten". BBC Weather. Hentet 11. april 2012.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


Spire
Denne artikel om somalisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.