Mjels Sø
Mjels Sø er en 45 hektar stor og op til 4 meter dyb sø på det nordlige Als beliggende mellem Mjels Vig og Bundsø, ved landsbyerne Mjels og Oksbøl sydvest for Nordborg. Den var oprindelig en fjordarm, men blev adskilt fra havet ved Danmarks første inddæmning i 1590, iværksat af Frederik 3.s lillebror, hertug Hans den Yngre.[1] Først i 1852 begyndte man en egentlig afvanding, først med en vindmølle og i 1867 med en 24 hk dampmaskine til at pumpe vandet ud af søen. Området blev anvendt til kreaturgræsning og i nogle få årtier som dyrket mark.
Aage V. Jensens Fond overtog arealet i 2005 via en jordfordeling med søens mange lodsejere. Man iværksatte et naturgenoprettelses projekt i forbindelse med Vandmiljøplan II og i samarbejde med Nordborg Kommune og Sønderjyllands Amt. Pumperne blev slukket og Mjels Sø blev genskabt til sit nuværende niveau i løbet af 3 måneder. [2]
Et oplevelses- og formidlingssted blev etableret i 2017 i pumpehuset ved dæmningen i vestenden af søen. Fra den godt 2 km lange sti langs søens nordside er der set over 140 fuglearter, bl.a. talrige gravænder og rørhøns [2]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Kjeld Hansen: Det Tabte land dettabteland.dk hentet 6. oktober 2018
- ^ a b Mjels Sø på avjf.dk
- Oldenor og Mjels Sø på naturstyrelsen.dk
- Kort på miljoegis.mim.dk
Denne artikel om lokaliteten Mjels Sø kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |