Spring til indhold

Mitsubishi Eclipse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mitsubishi Eclipse
Produktion
ProducentMitsubishi Motors
KoncernMitsubishi
ModelEclipse
Produktionsår19902012
ProduktionsstedNormal, Illinois,  USA
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
TeknikTværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Kronologi
ForgængerMitsubishi Cordia
EfterfølgerIngen

Mitsubishi Eclipse var en sportscoupé udviklet i joint venture mellem bilfabrikanterne Mitsubishi (som Eclipse), Plymouth (som Laser) og Chryslers datterselskab Eagle (som Talon). Til dette formål blev firmaet Diamond Star Motors grundlagt i 1985.

Modellen blev mellem starten af 1990 og slutningen af 2012 fremstillet i Normal, Illinois.


Eclipse (D20, 1990−1995)

[redigér | rediger kildetekst]
Mitsubishi Eclipse I
Mitsubishi Eclipse Coupé (1990−1995)
Produktion
Produktionsår19901995
Karrosseri og platform
Karrosseriformer3-dørs combi coupé
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−2,0 liter (68−154 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2470 mm
Længde4390 mm
Bredde1695 mm
Højde1305−1320 mm
Egenvægt1310 kg
Bagfra

Den første generation af Eclipse blev fremstillet mellem starten af 1990 og efteråret 1995. I USA fandtes modellen i flere forskellige udstyrs- og motorvarianter. Basismodellerne var udstyret med en 1,8-liters SOHC-motor med 68 kW (92 hk, type 4G37), forhjulstræk, ingen bagrudevisker og mekaniske rudeoptræk.

  • RS: 1,8-liters SOHC-motor 4G37 (68 kW/92 hk) og forhjulstræk
  • GS (16V): 2,0-liters DOHC-motor 4G63 (100 kW/136 hk) og forhjulstræk
  • GSi (16V): 2,0-liters DOHC-motor 4G63 (110 kW/150 hk) og forhjulstræk. Acceleration 0-100 km/t 9,1 sek., topfart 220 km/t (elektronisk begrænset).
  • GS-T: 2,0-liters DOHC-motor 4G63T (143−154 kW/195−210 hk), forhjulstræk og turbolader. Acceleration 0-100 km/t 8,4 sek., topfart 220 km/t (elektronisk begrænset).
  • GS-X: 2,0-liters DOHC-motor 4G63T (143−154 kW/195−210 hk), permanent firehjulstræk og turbolader
  • GSi (16V): 2,0-liters DOHC-motor 4G63 (110 kW/150 hk) og forhjulstræk som targa (ombygget af fa. Erich Goeckel)

De eneste versioner som blev importeret til Europa var en speciel udgave af GS og fra 1994 også GS-T. Disse var udstyret med en ekstern oliekøler, bankesensor, et højere kompressionsforhold (10,4:1 i stedet for 9,0:1) og en højere effekt (110 kW/150 hk i stedet for 100 kW/136 hk for GS hhv. 143 kW/195 hk for GS-T) end den amerikanske GS. Den europæiske Eclipse fandtes kun i én udstyrsvariant: Fuldt udstyr med undtagelse af skydetag og læderkabine. Som ekstraudstyr kunne man bestille udstyrspakkerne Top og GT, som blandt andet omfattede sportsundervogn, andre hækskørter, større 16" hjul, dobbelt udstødningsenderør og et sportsrat fra Momo. Targa-modellen blev kun bygget i ca. 200 eksemplarer; targataget var udtageligt i to dele og undervognen forstærket med to 1,5 mm-stålplader, hvilket gjorde bilen ca. 60 kg tungere end den almindelige Eclipse. Rudeoptrækkene var styret således, at ruden ved åbning af døren kørte ned et øjeblik, og kørte op igen efter lukning. Med tiden blev næsten alle targatage utætte, så det blev nødvendigt at installere en supplerende tætning.

Eclipse (D30, 1995−2000)

[redigér | rediger kildetekst]
Mitsubishi Eclipse II
Mitsubishi Eclipse Coupé (1995−1998)
Produktion
Produktionsår19952000
Karrosseri og platform
Karrosseriformer2-dørs coupé
2-dørs cabriolet
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−2,4 liter (104−157 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2510 mm
Længde4375−4380 mm
Bredde1735−1745 mm
Højde1275−1340 mm
Egenvægt1395 kg

I efteråret 1995 kom den anden modelgeneration af Eclipse på markedet, som i USA som basismodel (uden turbolader) havde en anden motor fra Chrysler (2,0 liter DOHC, motorkode D420A). I GS-T og GSX forblev 4G63-motorerne (som også gjorde tjeneste i Mitsubishi Lancer Evolution) næsten uændrede i forhold til forgængeren.

Til Europa kom fortsat kun basismodellen med 4G63-motor (til årgang 1996: Euro1/107 kW (145 hk), derefter Euro2/104 kW (141 hk)), som udvendigt kun adskilte sig gennem det standardmonterede dobbelte udstødningsrør på de ældre Euro1-versioner.

I modsætning til forgængeren fandtes modellen også i en cabrioletudgave kaldet "Spyder". Denne cabriolet med stofkaleche fandtes med såvel 2,4-liters sugemotoren 4G64 med 105 kW (143 hk) samt i 2,0-liters GS-T-turboversionen med 4G63T-motoren med 157 kW (213 hk). Det var dog kun den lukkede version, som blev importeret officielt til Europa.

I sommeren 1998 gennemgik Eclipse et facelift med modificerede kofangere, sidelister, forlygter/tågeforlygter, kabinefarve og indtræk. Derudover blev det af Bosch fremstillede ABS-system modificeret, da det i årgangene 1995 til 1997 ofte faldt ud på grund af sprøjtevandsskader i ABS-hydraulikblokken. Med indføringen af det modificerede ABS-system blev passagerfodrummet dybere, da ABS-systemets styreenhed blev flyttet derfra til ABS-hydraulikblokken.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
2,0 2,0 Turbo
Byggeår 1995–1996 1996–2000 1995–2000
Motordata
Motorkode 4G63 4G63T
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 85,0 × 88,0 mm
Slagvolume 1997 cm³
Kompressionsforhold 10,0:1 8,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 107 kW
(145 hk)
/6000
104 kW
(141 hk)
/6000
157 kW
(213 hk)
[B 1]
/6000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 177 Nm
/5000
179 Nm
/3000
290 Nm
[B 1]
/3000
Kraftoverførsel
Drivende hjul (standardudstyr) Forhjul
Drivende hjul (ekstraudstyr) Alle
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer
Topfart 220 km/t 217 km/t
Acceleration 0-100 km/t 9,4 sek. 9,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,6 liter
Blyfri 95
9,7 liter
Blyfri 95
9,0 liter
Blyfri 95
  1. ^ a b Med automatgear: 153 kW (208 hk) / 298 Nm

Eclipse (D50, 2000−2005)

[redigér | rediger kildetekst]
Mitsubishi Eclipse III
Mitsubishi Eclipse Coupé (2000−2003)
Produktion
Produktionsår20002005
Karrosseri og platform
Karrosseriformer2-dørs coupé
2-dørs cabriolet
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,4−3,0 liter (114−154 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2560 mm
Længde4455−4490 mm
Bredde1750 mm
Højde1315−1340 mm
Egenvægt1420 kg

Den tredje generation af Eclipse blev introduceret i foråret 2000, og blev kun produceret og markedsført i USA. Ligesom forgængeren fandtes modellen som Coupé og Spyder.

Basismotoren var en 2,4-liters firecylindret motor med 113 kW/154 hk, som kunne fås i modelvarianterne GS og RS. Turboversionen blev afløst af en V6-motor med 152 kW/207 hk i GT-modellen.

Fra foråret 2003 kunne der ud over GT leveres en yderligere V6-model, GTS. Samtidig blev der gennemført et mindre facelift. På grund af forbedringer af gasspjældet og indsugningsmanifolden blev ydelsen øget til 154 kW/210 hk.

I Europa kunne modellen kun fås som parallelimport. Leveringen af reservedele gennem europæiske Mitsubishi-forhandlere er ikke komplet garanteret, og derfor benyttes der ofte tilsvarende reservedele fra Mitsubishi Galant V6 24V.

Topfarten lå på 240 km/t (elektronisk begrænset), og accelerationen fra 0 til 100 km/t tog 7,2 sek.

I foråret 2005 udgik D50-serien af produktion.

Eclipse (4G, 2005−2012)

[redigér | rediger kildetekst]
Mitsubishi Eclipse IV
Mitsubishi Eclipse Coupé (2005−2008)
Produktion
Produktionsår20052012
Karrosseri og platform
Karrosseriformer2-dørs coupé
2-dørs cabriolet
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,4−3,8 liter (123−194 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2575 mm
Længde4565 mm
Bredde1835 mm
Højde1360−1390 mm
Egenvægt1730 kg (cabriolet)

Den sidste modelgeneration af Eclipse blev præsenteret for offentligheden på Detroit Auto Show i foråret 2005.

Modelserien findes i tre udførelser: Eclipse GS (Spyder), Eclipse GT (Spyder) og Eclipse SE.

I efteråret 2008 fik Eclipse et facelift. Ud over flere udvendige farver til hele modelserien kunne GT-modellen fås med et nyt bodykit med større bagskærme og dobbelt udstødningsenderør.

I slutningen af 2012 blev produktionen af Eclipse indstillet uden efterfølger.[1]


  1. ^ Mitsubishi Eclipse To Be Discontinued In 2013 Arkiveret 16. januar 2013 hos Wayback Machine (hentet 7. oktober 2014, på engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]