Spring til indhold

Misses (Joni Mitchell-album)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Misses
Opsamlingsalbum af Joni Mitchell
Indspillet1969-94
Udgivet1996
GenreFolk, folk/jazz, electronica
Længde67:33 minutter
Spor14 spor Rediger på Wikidata
SprogEngelsk
UdgiverReprise Records Rediger på Wikidata
ProducerJoni Mitchell, Larry Klein, Mike Shipley
Joni Mitchell-kronologi
← Forrige
Turbulent Indigo (1994)
Hits (1996)
Misses (1996)
Næste
Taming the Tiger (1998) →
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Misses er Joni Mitchells andet opsamlingsalbum (nittende i alt), som blev udgivet i 1996. Albummet indeholder fjorten numre udvalgt af Mitchell selv blandt de af hendes numre, der ikke blev specielt populære, men, som hun selv mente, var vigtige. Det blev udsendt samtidig med Hits, der ligeledes er et opsamlingsalbum, men er et mere traditionelt 'greatest hits'-album.

Mitchells pladeselskab ønskede at udsende et sådant 'greatest hits'-album, hvilket hun gik med til under betingelse af, at hun også kunne få lov til at udsende dette album.

Alle numre er skrevet af Joni Mitchell med mindre andet er angivet.

Nr. Titel Længde Oprindeligt album Udgivelsesår Bemærkninger
1 "Passion Play (When All the Slaves Are Free)" 5:25 Night Ride Home 1991
2 "Nothing Can Be Done" 4:53 Night Ride Home 1991 Musik af Larry Klein
3 "A Case of You" 4:20 Blue 1971
4 "The Beat of Black Wings" 5:19 Chalk Mark in a Rain Storm 1988
5 "Dog Eat Dog" 4:41 Dog Eat Dog 1985
6 "The Wolf That Lives in Lindsey" 6:35 Mingus 1979
7 "The Magdalene Laundries" 4:02 Turbulent Indigo 1994
8 "The Impossible Dreamer" 4:30 Dog Eat Dog 1985
9 "Sex Kills" 3:56 Turbulent Indigo 1974
10 "The Reoccurring Dream" 3:02 Chalk Mark in a Rain Storm 1988 Skrevet sammen med Larry Klein
11 "Harry's House/ Centerpiece" 6:48 The Hissing of Summer Lawns 1975 "Centerpiece" blev oprindeligt skrevet af Johnny Mandel og Jon Hendricks (1956)
12 "The Arrangement" 3:32 Ladies of the Canyon 1970
13 "For the Roses" 3:48 For the Roses 1972
14 "Hejira" 6:42 Hejira 1976

På albummets forside, der er designet af Joni Mitchell, er det centrale motiv et fotografi af en person foran en lille bil parkeret på en vej. Personen bøjer sig forover mod bilens dør, tilsyneladende i gang med at lave en tegning med kridt på vejen. Til højre for figuren ser man noget af tegningen, der kan ligne et spejlbillede af bilen. På grund af kroppens bøjning kan man ikke se personens hoved.

Over og under fotoet er en bred hvid kant, bredest for oven, hvor man ser 'joni mitchell' og 'misses' skrevet med maskinskrift. Titlens bogstaver danner et lidt hoppende ord, der start med et stort 'M', mens de øvrige bogstaver bliver mindre og mindre. Titlen er med grøn skrift, mens hendes navn er i sort.