Spring til indhold

Miljøklagenævnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Miljøklagenævnet var en tidligere uafhængig klageinstans for administrative afgørelser på miljøområdet. Det blev 1. januar 2017 sammenlagt med de øvrige klagenævn under Miljø- og Fødevareministeriet til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nævnet, der blev oprettet i 1974, hed indtil 1992 Miljøankenævnet. Nævnet har to juridiske formænd, der sammen med to af de beskikkede medlemmer afgør sagerne. I særligt komplicerede sager inddrages yderligere to beskikkede medlemmer.

I alt er 170 med ekspertise indenfor miljøområdet tilknyttet nævnet og kan således beskikkes. De er valgt for 4 år efter indstilling fra miljøorganisationer samt Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]