Spring til indhold

Mikrogrønt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forskellige slags mikrogrønt

Mikrogrønt er en betegnelse for planter, som er høstet til spisning, når kimbladene er fuldt udviklede, og de første blivende blade er ved at vokse frem men endnu ikke færdigudviklede. Mikrogrønt høstes typisk 1-2 uger efter spiring og omfatter kimstængel og blade men ikke kimroden.[1][2]

Mikrogrønt kendes kommercielt i USA siden 1980'erne og er i dag en industri med mange producenter af både frø og færdigt mikrogrønt.[1] Mikrogrønt egner sig til hjemmedyrkning da det kan dyrkes indendørs på lidt plads for eksempel på en vindueskarm.[2]

Mange slags grøntsager kan dyrkes som mikrogrønt. Eksempler er sennep, rucola, raps, komatsuna, radise, rødkål, pak choi, grønkål, chia, bukkehorn og basilikum.[2]

  1. ^ a b "Specialty Greens Pack a Nutritional Punch", AgResearch Magazine, United States Department of Agriculture, januar 2014, hentet 31. oktober 2020
  2. ^ a b c Karna Maj, "Mikrogrønt i vindueskarmen", Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi, hentet 31. oktober 2020