Mikkel Rasmussen (læge)
Mikkel Rasmussen | |
---|---|
Født | 14. august 1979 (45 år) Thisted, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Syddansk Universitet |
Beskæftigelse | Læge, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- For alternative betydninger, se Mikkel Rasmussen. (Se også artikler, som begynder med Mikkel Rasmussen)
Mikkel Rune Vossen Rasmussen[1] (født 14. august 1979[2] i Thisted[3]) er en dansk læge og politiker.
Rasmussen er uddannet læge ved Syddansk Universitet i 2006[3] og blev speciallæge i psykiatri i 2014.[2] Han er også uddannet akutlæge og har blandt andet været praktiserende læge. Han startede 1. maj 2020 som ledende overlæge på psykiatrisygehuset i Vejle.[4] Indtil 2020 var Rasmussen overlæge ved Klinik for Depression og Mani i Århus.[5] Rasmussen er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.[4]
Han var i 2017 med til at stifte partiet Psykiatri-Listen hvis mærkesag er at forbedre forholdene i psykiatrien,[6] og blev ved regionsrådsvalget 2017 indvalgt for partiet i regionsrådet for Region Midtjylland.[4] Rasmussen var opstillet som nummer 10 på Psykiatri-Listens liste ved regionsrådsvalget, men sprængte listen med 3.565 personlige stemmer.[7] Han udtrådte af regionsrådet i 2020 i forbindelse med ansættelsen som ledende overlæge i Vejle.[6] Rasmussen har været meget aktiv i debatten om psykiatrien.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Overlæge Mikkel Rasmussen: Coronakrisen er den største trussel i nyere tid mod vores mentale sundhed", Ræson, 15. februar 2021, hentet 9. maj 2022
- ^ a b Autorisationsregisteret, Sundhedsstyrelsen, hentet 9. maj 2022
- ^ a b "Mikkel Vossen Rasmussen", Altinget.dk, hentet 9. maj 2022
- ^ a b c Zarah Leth Grothe (2. august 2020), "Mikkel overtog et psykiatrisygehus i krise: - Jeg har aldrig været bange for en udfordring", JydskeVestkysten, hentet 9. maj 2022
- ^ a b Helle Torpegaard (29. januar 2020), "Mikkel Rasmussen ansat som ledende overlæge i Vejle: Skal skabe ro på kriseramt afdeling", Sundhedspolitisk Tidsskrift, hentet 9. maj 2022
- ^ a b Thomas Munk Veirum (15. januar 2021), Psykiatri-Listen ude af regionsrådet: Eks-formand er ærgerlig, TV2 Østjylland, hentet 9. maj 2022
- ^ Kasper Heide Lund (23. november 2017), Ny psykiatri-liste får plads i Region Midtjylland, DR, hentet 9. maj 2022