Mike Fonseca
Mike Fonseca | |
---|---|
Medlem af Folketing | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. november 2022 | |
Valgkreds | Sjællands Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | Mike Villa Fonseca 1. maj 1995 (29 år) Køge, Danmark |
Politisk parti | Moderaterne (2022-2023) |
Uddannelsessted | Professionshøjskolen Absalon |
Links | |
Mike Fonsecas hjemmeside | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Mike Villa Fonseca (født 1. maj 1995 i Køge)[1] er en dansk politiker. Han blev valgt til Folketinget 1. november 2022 for Moderaterne. Den 17. november 2023 forlod han partiet og blev løsgænger i Folketinget. Det skyldtes et forhold til en 15-årig pige, hvilket er imod Moderaternes adfærdskodeks som ikke tillader forhold mellem voksne politikere og mindreårige.[2]
Familie, uddannelse og erhverv
[redigér | rediger kildetekst]Mike Fonseca blev født i Køge i 1995. Hans forældre er Leonardo Villa Fonseca og Gitte Villa Fonseca. Han gik i folkeskole inkl. 10. klasse på Ellemarksskolen i Køge fra 2002 til 2012 og derefter i teknisk gymnasium på HTX Køge fra 2012 til 2015. I gymnasietiden arbejdede han som servicemedarbejder og portør på Sjællands Universitetshospital, Køge. I 2016 var han assistent i et supermarked og restaurant før han uddannede sig til sygeplejerske på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing Falster fra 2016 til 2020. Fra 2018 var han ansat i gardinfirmaet Garlux. Han var sygeplejerske på Sjællands Universitetshospital, Køge fra 2020 til 2022, og i 2022 blev han brandmand hos Køge Brand & Redning.[1]
Politisk virke
[redigér | rediger kildetekst]Mike Fonseca var opstillet til Folketingsvalget 2022 for Moderaterne i alle opstillingskredse i Sjællands Storkreds og blev valgt i storkredsen.[1]
Han var Moderaternes ældre-, beredskabs-, epidemi- og indenrigsordfører fra 2022 til 2023, og tillige kulturordfører i en periode i 2023.[1]
Han forlod Moderaterne 17. november og blev løsgænger i Folketinget, fordi partiet ikke accepterede hans forhold til en pige under 18 år.[2] Han havde i de følgende måneder sygeorlov fra tinget, men vendte 8. februar 2024 tilbage for at indtage sin plads som løsgænger.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Mike Villa Fonseca (M), Folketinget, 23. august 2023
- ^ a b Søren Schmidt (17. november 2023), Lars Løkke Rasmussen reagerer på medlems exit: - Jeg har selv meddelt ham det, TV 2
- ^ Tilbagevendt Mike Fonseca forstår undren over forhold til ung pige. Artikel på berlingske.dk 8. februar 2024.