Michael Ziegler (politiker)
- Der er flere personer med dette navn, se Michael Ziegler.
Michael Ziegler | |
---|---|
Borgmester i Høje-Taastrup Kommune | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. januar 2006 | |
Foregående | Anders Bak (S)) |
Personlige detaljer | |
Født | 27. februar 1968 (56 år) Glostrup, Danmark |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Far | Sven Ziegler |
Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Michael Ziegler (født 27. februar 1968) er civilingeniør og siden 2006 borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Fungerende formand for Konservative, og medlem af Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse.
Michael Ziegler er student fra Høje-Taastrup Amtsgymnasium i 1986 og blev uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1992. Han har bl.a. arbejdet som udviklingsingeniør hos Thrane & Thrane (1992-1996), hos Danica Biomedical og Nokia.
I 1989 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup. Han var fra 1994 til 1995 næstformand for Konservativ Ungdom. I 1999 blev han partiets gruppeformand i kommunalbestyrelsen og i 2001 spidskandidat. Fra 2001 var han formand for Teknisk Udvalg, for Trafiksikkerhedsudvalget og for Genbrugsudvalget. I 2005 var han atter spidskandidat og blev efter valget kommunens borgmester.
Ziegler vakte opsigt, da han som nyvalgt borgmester flyttede ind i Taastrupgård-bebyggelsen i en måned for at vise, at områdets rygte som ghetto var overdrevet.
Ziegler har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) siden 15. januar 2009.[1][2]
Han var KL's chefforhandler i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening i 2013, der førte til lockout af lærere og skabte tomme skoler i hele landet.
Ziegler blev i 2014 udnævnt til ridder af Dannebrog efter 25 år som byrådsmedlem.[3]
Den 2. marts 2024 blev Michael Ziegler fungerende formand for Konservative efter formanden Søren Pape Poulsen døde pludseligt af en hjerneblødning.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Fortegnelse over KL's bestyrelse fra 1970 (PDF), KL, 2. november 2020, arkiveret fra originalen (PDF) 30. oktober 2021, hentet 8. maj 2022
- ^ KL’s nye bestyrelse er nu på plads, KL, 17. marts 2022, arkiveret fra originalen 17. marts 2022, hentet 8. maj 2022
- ^ "Ziegler er Ridder af Dannebrog", Danske Kommuner, KL, arkiveret fra originalen 20. maj 2022, hentet 20. april 2022
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-abildgaard-ringede-112-da-pape-faldt-om-det-er-enormt-svaert-finde-nogen
- Født i 1968
- Levende personer
- Borgmestre fra Danmark
- Borgmestre fra Det Konservative Folkeparti
- Borgmestre i Danmark 2018-2021
- Civilingeniører fra Danmark
- Danskere i 1900-tallet
- Danskere i 2000-tallet
- Personer i Kraks Blå Bog
- Borgmestre i Danmark 2022-2025
- Riddere af Dannebrog
- Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet