Spring til indhold

Michael Jacob Michaelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Jacob Michaelsen
Født11. april 1899 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
Død13. august 1970 (71 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBokser Rediger på Wikidata
Deltog iboksning ved sommer-OL 1928 - sværvægt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
Olympiske Lege
Bronze 1928 i Amsterdam Sværvægt
Europamesterskaberne i amatørboksning
Bronze 1927 Berlin Sværvægt
Sølv 1928 i Amsterdam Sværvægt
Guld 1930 i Budapest Sværvægt

Michael Jacob Michaelsen (født 11. april 1899 i Sundby, død 13. august 1970Frederiksberg) var en dansk amatørbokser, der primært stillede op i sværvægt. Han boksede i en periode, hvor skandinaviske boksere var dominerende i Europa hos amatørerne i sværvægtsklassen.

Boksekarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Michael Jacob Michaelsen boksede for Christianshavns Idræts Klub. Han stillede op til europamesterskaberne i 1927, hvor han vandt bronze. Han vandt året efter det danske mesterskab i sværvægt og blev udtaget til OL 1928 i Amsterdam. Kun ti boksere stillede op i klassen, og Michaelsen var oversidder i første runde, hvorpå han i kvartfinalen besejrede en franskmand, mens han i semifinalen tabte på point til argentineren Arturo Rodriguez Jurado, der senere vandt finalen over svenske Nils Ramm. I bronzekampen vandt Michaelsen over nordmanden Sverre Sørsdal, der ikke var i stand til at stille til kamp, og Michael Michaelsen vandt således olympisk bronzemedalje.[1]

Den olympiske bokseturnering i Amsterdam blev derudover også anerkendt som europamesterskabet for de europæiske deltagere, og Michaelsens præstationer i turneringen rakte medførte således, at han tillige vandt EM-sølv.[2]

I 1929 stillede Michaelsen op i letsværvægt ved DM, som han vandt. I 1930 var han tilbage i sværvægtsklassen og tog sit tredje DM. Ved det efterfølgende europamesterskab samme år i Budapest nåede Michaelsen finalen, hvor han mødte svenskeren Bertil Molander, som Michaelsen besejrede. Michaelsen nåede således at vinde både guld, sølv og bronze ved EM for amatører.

Michael Jacob Michaelsen vandt efterfølgende DM i sværvægt i 1932. Han vandt tillige københavnermesterskabet i letsværvægt fire gange i årene 1928-31.

Han betegnes i nogle oversigter som jødisk.[3][4]

  1. ^ Heavyweight (>175 pounds), Men, olympedia.org, hentet 30. december 2024
  2. ^ "Liste over medaljetagere ved EM for amatører". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 30. juni 2011.
  3. ^ Jews and the Olympic Games: The Clash Between Sport and Politics : with a ... - Paul Taylor - Google Books
  4. ^ Michaelsen, Jacob. Hjemmesiden jewsinsports.org, besøgt 29. juli 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.