Michael H. Clemmesen
Michael H. Clemmesen | |
---|---|
Født | 12. december 1944 (80 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Militærhistoriker, redaktør (fra 2013), officer (1969-2004), historiker (fra 1981) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Michael Hesselholt Clemmesen (født 12. december 1944 i København) er en dansk historiker og pensioneret officer.
Clemmesen gik ind i Forsvaret i 1964, var på Hærens Officersskole 1965-68 og har været linjeofficer i Hærens kamptropper siden 1968, fra 1979 som generalstabsofficer, og blev pensioneret som brigadegeneral 2004. Han er tillige uddannet historiker fra Københavns Universitet i 1981.
Clemmesen arbejdede i de sidste ti år af sin tjeneste som udsendt med dansk og international forsvarsstøtte til Baltikum og deltog i opbyggelsen og stod senere for ledelsen af det baltiske forsvarsakademi. Siden 2005 har han været ansat i Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie, hvor han har forsket i og nyskrevet dansk militærhistorie. Han var medlem af Forsvarskommissionen af 1988 og deltager ofte i den offentlige debat om Forsvaret. Marts 2010 udgav han bogen Den lange vej mod 9. april om dansk forsvarspolitik i mellemkrigstiden.
1999 blev han Kommandør af Dannebrog. Han bærer også Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren, Trestjerneordenen,[1] Det lettiske forsvarsministeriums Anerkendelsens Hæderstegn, Det lettiske Hjemmeværns Fortjensttegn, Estiske Ørnekors, Storfyrst Gediminas' Orden og medalje fra United Nations Military Observer Group in India and Pakistan.
Udgivelser
[redigér | rediger kildetekst]- Den lange vej mod 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske invasion mod Norge og Danmark i 1940, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2010. ISBN 978-87-7674-464-9
- Det lille land før den store krig. De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911‐13, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2012. ISBN 978-87-7674-617-9
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 25. september 2013. Hentet 8. februar 2012.
- Født i 1944
- Levende personer
- Generaler fra Danmark
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Debattører fra Danmark
- Personer fra København
- Danskere i 1900-tallet
- Danskere i 2000-tallet
- Militærhistorikere fra Danmark
- Kommandører af Dannebrog
- Personer i Kraks Blå Bog
- Officerer af Trestjerneordenen
- Dansksprogede forfattere fra Danmark