Spring til indhold

Michał Kleofas Ogiński

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michał Kleofas Ogiński
Personlig information
Født25. september 1765(1765-09-25)
Polen Guzów i Polen
Død15. oktober 1833 (68 år)
Italien Firenze i Italien
GravstedBasilica di Santa Croce, Firenze
NationalitetPolsk
Uddannelse og virke
ProfessionKomponist, diplomat, politiker

Michał Kleofas Ogiński (litauisk: Mykolas Kleopas Oginskis, hviderussisk: Міхал Клеафас Агінскі) (25. september 1765 – 15. oktober 1833)[1] var en polsk komponist,[2][3][4] diplomat og politiker.[5][6][7] Han var nevø af Michał Kazimierz Ogiński.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Ogiński blev født i byen Guzów i Żyrardów Amt (i nærheden af Warszawa)[1] i Kongedømmet Polen, der var en del af Polen-Litauen. Hans far, Andrius, var en litauisk adelsmand og borgmester i byen Trakai i Litauen. Hans mor, Paula Paulina Szembek (1740-1797), var datter af den polske magnat Marek Szembek, hvis forfædre var østrigere, og Yadviga Rudnicka, der nedstammede fra poloniserede litauiske indvandrere (navnet ’Rudnicka’ er af litauisk oprindelse, men suffikset indikerer polonisering).

Ogiński blev undervist i hjemmet og udviste store evner i musik og fremmedsprog. Han studerede sammen med Józef Kozłowski og fik senere violinundervisning af Giovanni Battista Viotti og Pierre Baillot.[1]

Ogiński var rådgiver for kong Stanislav Poniatovski af Polen og støttede ham i Sejmen i perioden 1788-1792.[8] Efter 1790 fungerede han som ambassadør for Polen i Haag, Nederlandene,[9][10] og som polsk diplomat i Konstantinopel og Paris.[11] I 1793 blev han udpeget til skatmester i Litauen.[11][8] Under Kościuszko-opstanden i 1794 ledte Ogiński sin egen styrke.[12] Da opstanden var blevet slået ned, emigrerede han til Frankrig, hvor han søgte at opnå Napoleons støtte til den polske sag.[8] Ogiński anså dannelsen af Hertugdømmet Warszawa på Napoleons foranledning som et skridt på vejen til polsk selvstændighed, og han dedikerede sin eneste opera, Zelis et Valcour, til Napoleon.[13] Ogiński blev dog senere skuffet over Napoleon[14] og opgav i 1810 sit politiske virke,[11] hvorpå han vendte tilbage til Vilnius. Andrzej Jerzy Czartoryski introducerede ham for zar Alexander 1. af Rusland, som gjorde ham til en russisk senator. Ogiński prøvede forgæves at få zaren til at genoprette den polske stat. I 1815 rejste Ogiński til udlandet; han døde i Firenze i 1833.[8]

Som komponist er han bedst kendt for sin polonæse Pożegnanie Ojczyzny (”Farvel, Hjemland”),[2] som han komponerede i anledning af sin udvandring til Vesteuropa efter den fejlslagne Kościuszko-opstand.[12][15]

Musik

[redigér | rediger kildetekst]

Ogiński holdt af italiensk og fransk opera og spillede violin, cembalo og balalajka. I 1790’erne begyndte han at komponere marcher og militærsange, og han nød popularitet blandt oprørerne i 1794.

Han komponerede 20 polonæser,[1] diverse klaverværker, mazurkaer, marcher, romancer og valse. I 1794 komponerede han polonæsen Pożegnanie Ojczyzny (”Farvel, Hjemland”).[3]

Andre af hans værker indbefatter:

  • Operaen Zelis et Valcour ou Bonaparte au Caire (1799)[1]
  • Afhandlingen ’Om musik’ (1828)
  • Erindringer om Polen og polakkerne, 1788-1815 (Memoires sur la Pologne et les Polonais, depute 1788 jusqu'a la fin de 1815)[16] (udgivet i Paris)

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e Randel, Don Michael. The Harvard bibliographical dictionary of music, s. 649.
  2. ^ a b Samson, Jim. The Cambridge Companion to Chopin, s. 148.
  3. ^ a b Kielian-Gilbert, Marianne. 'Chopiniana and Music’s Contextual Allusions'. I Goldberg, Halina (red.). The age of Chopin: interdisciplinary inquiries, s. 182.
  4. ^ Wintle, Justin. Makers of nineteenth century culture: 1800-1914, s. 116.
  5. ^ Lojek, Jerzy. 'British policy toward Russia and Polish affairs 1790-1791'. I The Polish review, 28. årgang, nr. 2, s. 10.
  6. ^ Karpińki, Maciej. The theatre of Andrzej Wajda, s. 131.
  7. ^ Brett-James, Antony. 1812: eyewitness accounts of Napoleon's defeat in Russia, s. 40.
  8. ^ a b c d Lerski, Jerzy Jan. Historical dictionary of Poland, 966-1945, s. 400.
  9. ^ Ehrman, John. The Younger Pitt: The reluctant transition, s. 10, 13.
  10. ^ Bes, Lennart, et al. Baltic connections: archival guide to the maritime relations of the countries around the Baltic Sea (including the Netherlands) 1450-1800, 1. bind, s. 1853.
  11. ^ a b c Marcinek, Roman, og Chrzanowski, Tadeusz. Encyklopedia Polski, s. 457.
  12. ^ a b Mikoś, Michael J. Polish Baroque and Enlightenment literature: an anthology, s. 190.
  13. ^ Załuski, Iwo. A Polish family in music – Prince Michal Kleofas Oginski's musical gene lives on.
  14. ^ "In short, I felt, says Oginski, that Poland must be dependent either on France or Russia, and between the two, I saw greater chance of its welfare, and greater hopes even of its recovering its nationality under the sceptre of the Emperor Alexander." I The Foreign quarterly review, 3. bind, s. 491.
  15. ^ Klimaszewski, Bolesław. An outline of Polish Culture, s. 159.
  16. ^ Garlington, J.C. Men of the Time. A biographical dictionary of eminent living characters of both sexes, s. 177.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bes, Lennart, et al. Baltic connections: archival guide to the maritime relations of the countries around the Baltic Sea (including the Netherlands) 1450-1800, 1. bind. Brill, 2007. (engelsk)
  • Brett-James, Antony. 1812: eyewitness accounts of Napoleon's defeat in Russia. St. Martin's Press, 1966. (engelsk)
  • Ehrman, John. The Younger Pitt: The reluctant transition. Stanford University Press, 1983. (engelsk)
  • Garlington, J.C. Men of the Time. A biographical dictionary of eminent living characters of both sexes. George Routledge and sons, 1865. (engelsk)
  • Karpińki, Maciej. The theatre of Andrzej Wajda. Cambridge University Press, 1989. (engelsk)
  • Kielian-Gilbert, Marianne. 'Chopiniana and Music’s Contextual Allusions'. I Goldberg, Halina (red.). The age of Chopin: interdisciplinary inquiries, s. 182. Indiana University Press, 2004. (engelsk)
  • Klimaszewski, Bolesław. An outline of Polish Culture. Interpress, Warszawa, 1984. (engelsk)
  • Lerski, Jerzy Jan. Historical dictionary of Poland, 966-1945, s. 400. Greenwood Press, 1996. (engelsk)
  • Lojek, Jerzy. 'British policy toward Russia and Polish affairs 1790-1791'. I The Polish review, 28. årgang, nr. 2, s. 10. Polish Institute of Arts and Sciences in America, 1983. (engelsk)
  • Marcinek, Roman, og Chrzanowski, Tadeusz. Encyklopedia Polski, s. 457. Wyd. Kluszczyński, 1996. (polsk)
  • Mikoś, Michael J. Polish Baroque and Enlightenment literature: an anthology. Slavica Publishers, 1996. (engelsk)
  • Randel, Don Michael. The Harvard bibliographical dictionary of music, s. 649. Cambridge University Press, 1996. (engelsk)
  • Samson, Jim. The Cambridge Companion to Chopin. Cambridge University Press, 1995 (engelsk)
  • The Foreign quarterly review, 3. bind, s. 491. Treuttel & Würtz, 1829. (engelsk)
  • Wintle, Justin. Makers of nineteenth century culture: 1800-1914. Routledge, 2002. (engelsk)
  • Załuski, Iwo. A Polish family in music – Prince Michal Kleofas Oginski's musical gene lives on. Contemprorary Reviev, februar 1997. (engelsk)
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Michał_Kleofas_Ogiński&oldid=11054659"