Spring til indhold

Melontræ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Melontræ (Carica papaya))
Melontræ
Melontræ, her fra det sydlige Indien Foto: Mette Nielsen.
Melontræ, her fra det sydlige Indien
Foto: Mette Nielsen.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenBrassicales (Korsblomst-ordenen)
FamilieCaricaceae (Melontræ-familien)
SlægtCarica (Melontræ-slægten)
ArtC. papaya
Hjælp til læsning af taksobokse

Melontræ (Carica papaya) er en oprindelig mellemamerikansk plante, der dyrkes i verdens tropiske egne for sine store frugter, kaldet papaya. Fra plantens saft udvindes enzymet papain, der benyttes til hurtigere at gøre kød mørt. Planten bliver som regel ikke mere end 5-6 år gammel.

Verdensproduktion

[redigér | rediger kildetekst]
Top 10 producenter af Melontræ 2018[1]
Land Produktion (Ton)
 Indien 5.989.000
 Brasilien 1.060.392
 Mexico 1.039.820
Skabelon:DOM 1.022.498
 Indonesien 887.591
Skabelon:NGA 833.038
Skabelon:COD 213.769
 Venezuela 188.636
 Colombia 183.732
 Cuba 176.630

Melontræ er en lille, hurtigtvoksende plante med en oftest ugrenet, grøn stamme og en skærmformet krone. Planten er botanisk set en staude, da der ikke dannes egentligt ved i stammen. Knopperne er skruestillede. Bladene er håndstrengede og dybt delte med meget lange stilke. Bladene efterlader centimeterstore ar hele vejen op ad stænglen.

Blomsterne er enten rent hunlige eller rent hanlige. De er lysegule og sidder i løse, skærmagtige stande ind mellem bladene i kronen. De store, aflange, grønne frugter, der kan veje op til flere kilo, har et orangerødt, særdeles velsmagende kød og grønsorte frø.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 8 m (100 x 80 cm/år).

Arten kendes ikke vildtvoksende og er formentlig opstået som hybrid mellem flere mellemamerikanske arter.

Planten dyrkes for frugtens skyld i et stort antal sorter, og papaya er en økonomisk betydningsfuld afgrøde i mange tropiske områder.

Kilder og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020.


Wikimedia Commons har medier relateret til: