Meldeteknikken i bridge
Et meldesystem er en fortegnelse over de meldinger, et makkerpar i bridge anvender. Der findes mange forskellige meldesystemer i bridge, og det, der benyttes, skal noteres på et systemkort, som er tilgængeligt for modstanderne.
Retningslinjer for meldingerne
[redigér | rediger kildetekst]Det er umuligt at uddrage generelle principper, der dækker alle systemer, men der findes dog nogle retningslinjer:
- Makkerparret skal tilsammen råde over 8 kort i en kulør, for at kunne spille med denne som trumf.
- Honnørstyrken er udgangspunkt for vurderingen af, om en spiller kan åbne meldingerne og ligeledes, om åbners makker kan fortsætte meldingerne.
- Er der gennem meldingerne etableret enighed om, hvilken farve, der spilles i, kan parret desuden tælle singleton.[1] for 1 point og renonce [2] for 3 point. Begge dele under forudsætning af at der ikke er tale om trumffarven.
- En langfarve defineres som en kulør med mindst 6 kort. Langfarver optælles som ekstra styrke [3]
- Denne pointvurdering skal ses i sammenhæng med udgang og slem. Det anslås normalt, at der kræves 26 point (tilsammen på de to hænder) for at kunne melde udgang. Lilleslem kræver 33 point, mens storeslem kræver 37 point.
Det er vigtigt at understrege, at ovenstående kun er en rettesnor. Den gode bridgespiller foretager en bredere vurdering, og inddrager såvel makkers som modspilleres meldinger i vurderingen. Det skyldes, at uanset hvilket system man spiller med, så vil en del af hænderne, man spiller, ikke passe ind i det meldesystem, og man må derfor afvige systemet. Afhængig af meldesystemet vurderes andelen typisk til at være 10-20 %.
Et eksempel på et meldeforløb, hvor Vest er kortgiver:
Vest | Nord | Øst | Syd |
---|---|---|---|
pas | 1 | pas | 1 |
pas | 2 | dobler | 3 |
pass | 4 | pass | pass |
pass |
Herved kommer Øst og Vest i modspil, med Vest i forhånd, mens Syd, der var den første, som foreslog ♠ som trumf, er spilfører. Nord/ Syd har bundet sig for 10 stik. Da doblingen er ophævet af en ny melding, har denne ikke betydning for scoren på spillet.
Mulige meldinger
[redigér | rediger kildetekst]De 35 meldinger | ||||
---|---|---|---|---|
1 ♣ | 1 ♦ | 1 ♥ | 1 ♠ | 1 UT |
2 ♣ | 2 ♦ | 2 ♥ | 2 ♠ | 2 UT |
3 ♣ | 3 ♦ | 3 ♥ | 3 ♠ | 3 UT |
4 ♣ | 4 ♦ | 4 ♥ | 4 ♠ | 4 UT |
5 ♣ | 5 ♦ | 5 ♥ | 5 ♠ | 5 UT |
6 ♣ | 6 ♦ | 6 ♥ | 6 ♠ | 6 UT |
7 ♣ | 7 ♦ | 7 ♥ | 7 ♠ | 7 UT |
Da samtlige meldinger kan besvares med en dobling fra modparten, og herefter med en redobling fra parret, hvis melding blev doblet, er der teoretisk i alt 105 mulige meldinger i Bridge.
Systemer baseret på naturlige meldinger
[redigér | rediger kildetekst]Grundprincipperne i disse systemer er:
- Der kræves 12 HP (evt. 13 HP) eller en langfarve for at afgive første melding, betegnet som åbningsmeldingen.[4]
Jævne hænder
[redigér | rediger kildetekst]På helt jævne hænder åbnes normalt således:
- 12-14 HP: Åbning 1 træk i farve efterfulgt af billigst mulige UT, hvis makker svarer.
- 15-17 HP: Åbning 1 ut.
- 18-19 HP: Åbning 1træk i farve efterfulgt af spring i UT, hvis makker svarer.
- 20-21 HP: Åbning 2 ut.[5]
Skæve hænder
[redigér | rediger kildetekst]På hænder uden jævn fordeling, ”skæve hænder”, åbnes normalt således: Der skal 11 eller 12 HP til en åbning på 1-trinet, men ikke alle hænder af denne styrker egner sig til at åbne på. Under alle omstændigheder skal der åbnes med 13 HP uanset fordelingen og honnørkortenes placering. I 4. hånd kan der åbnes på 11 HP ( Nogle systemer tillader 9 HP med 5-farve i major, men det kræver en konvention)
Følgende principper anvendes ved valg af åbningsfarve:
- 1) Der åbnes altid i længste farve.
- 2) Der åbnes altid i den laveste af to firfarver.
- 3) Med tre firfarver åbnes som hovedregel med den laveste.
- 4) Med to femfarver åbnes i den højeste farve.
Åbningshånden er opad begrænset til ca. 21 HP (i nogle systemer 19 HP), når der er åbnet med 1 træk i farve. Stærkere hænder åbnes med en kravmelding
Åbning med spring
[redigér | rediger kildetekst]Åbning med 2 eller flere træk i farve er i de fleste moderne systemer svage, dvs. der rådes over en langfarve, men færre end 12 HP. Undtagelsen er åbningen 2 ♣, som er en kravmelding. I systemer baseret på ACOL , er åbninger på 2. trin dog stærke, mens åbninger på 3. trin og højere er spærremeldinger.
Uforstyrrede meldeforløb
[redigér | rediger kildetekst]Et uforstyrret meldeforløb er et forløb, hvor et af parrene har åbnet meldingerne og makker har afgivet en svarmelding, samt evt. fortsat på højere trin uden modpartens indblanding.
De videre meldinger
[redigér | rediger kildetekst]For svarhåndens 1. melding gælder følgende grundprincipper:
- Med 6HP skal der altid meldes for at undersøge muligheden for udgang
- Valg af farve og trin følger samme principper som åbningshånden.
- kravmeldinger må ikke besvares med en meldingen pas. Derfor nødvendiggør brugen af kravmeldinger, at der anvendes en konvention, når svarhånden råder over 0-6 HP.
- Hvis svarhånden har primær støtte til en åbning i major, skal dette vises ved første svarmelding. I nogle systemer benyttes i denne situation limit, i andre systemer anvendes en konvention.
- Da 1UT åbningen er limiteret, må makker melde pas med 0-8 HP.[6]
- Hvis meldingerne viser stor samlet styrke undersøges muligheden for slem, ofte ved brug af en konvention.
Konkurrerende meldeforløb
[redigér | rediger kildetekst]Hvis modstanderne blander sig i meldingerne, opstår en ny situation. Spørgsmålet er, hvor højt de to par kan tillade sig at melde, før der kommer en strafdobling, der kan give et dårligt resultat i bridgeregnskabet. Som eksempel kan nævnes, at hvis den ene part har meldt 4 i major i zonen, noterer de 620 points i regnskabet; hvis modparten uden for zonen vurderer, at deres kontrakt i 5 i minor kun går 2 eller 3 beter, koster det doblet 300 eller 500 points og er en god forretning. Men går den flere beter (mindst 800 points) er det en dårlig forretning, ligesom situationen, hvor kontrakten i 4 i major går bet betyder, at offeret var en fejl. Løsningen på dette problem er ikke afhængigt af meldesystemets grundprincipper, men kræver et grundigt kendskab til bridgeregnskabet.
Oplysningsdobling
[redigér | rediger kildetekst]En oplysningsdobling viser normalt styrke til selv at åbne meldingerne, hvis modparten havde meldt pas. I nogle systemer er den eneste stærke indmelding. Hvis der meldes pas i næste hånd, skal makker besvare den for at undgå, at modparten vinde ekstra points i regnskabet ved at vinde en billig doblet kontrakt. Hvis makker er svag, må denne dog gerne melde pas, når modstanderen til højre har meldt videre.
Kravene til oplysningsdoblinger
[redigér | rediger kildetekst]Aftalerne om denne type af doblinger,[7] er meget forskellige. Normalt skal der dog på hånden, der dobler, være enten kontrol i modpartens åbningsfarve eller ekstra honnørstyrke, mindst 16 eller 17 HP.
Farveindmeldinger
[redigér | rediger kildetekst]Alle farveindmeldinger kræver 5- farve. Hvis den, der ønsker at konkurrere, er nødt til at melde på 2. trin, kræves enten åbningshånd eller en farve, der som trumf kan give mange stik. De fleste benytter 1- 2-3 reglen som rettesnor.
Systemtyper
[redigér | rediger kildetekst]5- farve major
[redigér | rediger kildetekst]I disse systemer, som er stærkt udbredte, især uden for Europa kræver det 5 i farven, hvis der åbnes i major. Med 12 (eller 13 HP og fordelingen 2 ♣, 3 ♦, 4♥, 4 ♠, er det nødvendigt med en nødmelding. Nogle foretrækker meldingen 1 ♣ som konventionel melding, andre vælger længste minorfarve. Ved at spille med små UT – åbninger kan antallet af situationer, hvor nødmeldingen er påkrævet, formindskes.[8]
Nordisk Standard
[redigér | rediger kildetekst]Dette system er udviklet i fællesskab af de nordiske bridgeforbund, og baserer sig på Acol princippet. Systemet er grundsystem på Bridge Base Online Nordic.[9]
Stærke ♣ åbninger
[redigér | rediger kildetekst]I denne type åbninger er meldingen 1♣ altid en kravmelding, hvor makker ikke må melde pas. Det mest udbredte af disse systemer er precision, men både dette og andre af disse systemer findes i mange forskellige varianter. Da 1♣ er den eneste kunstige melding på 1. trin, har Bridgeorganisationerne valgt at definere systemet som baseret på naturlige meldinger.[10]
Systemer baseret på kunstige meldinger
[redigér | rediger kildetekst]Systemer, som ensidigt er baseret på kunstige meldinger, er ikke tilladte i almindelige turneringer. I visse holdturneringer er de tilladte, men modspillerne har krav på at få tilsendt en fuldstændig systemoversigt senest 8 dage før kampen afholdes.
Konventioner
[redigér | rediger kildetekst]Der findes langt flere konventioner end meldesystemer. De almindeligste er Stayman og Transfers efter makkers åbning 1UT.[11]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ét kort i kuløren
- ^ Ingen kort i kuløren
- ^ I de fleste moderne systemer tæller det 6. kort i en farve et ekstra point, det 7. yderligere et point osv.
- ^ "Sveriges Bridgeforbund har en grundig oversigt over bridgesystemer". Arkiveret fra originalen 1. april 2010. Hentet 18. februar 2010.
- ^ Ved jævne hænder forstås hænder med fordelingen 4-3-3-3; 4-4-3-2; 5-3-3-2, dog foretrækkes i nogle systemer åbning i farve, hvis 5- farven er i major.
- ^ Fordi makker højst kan råde over 17 HP. Undtagelsen er par, der spiller med små UT åbninger, dvs. 12-14 HP. Her må makker med 0-10 HP melde pas, da udgang normalt kræver 26HP tilsammen.
- ^ som egentlig er en kunstig melding, men i moderne bridge stort set anvendes af alle par uanset meldesystem
- ^ Fordi antallet af jævne hænder med 12-14 HP forekommer hyppigere end de tilsvarende hænder med 15-17HP
- ^ Bridge Base Online BBO
- ^ En grundig introduktion til Precision findes hos: Berkowitz (2002)
- ^ En af de mest udførlige oversigter over konventioner ses her
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Danmarks Bridge Forbund (DBF) Se: Bridge.dk
- Bridgelovene.
- Danmarks Bridge Forbund: Spillerhåndbogen. Arkiveret 22. september 2014 hos Wayback Machine
- Danmarks Bridge Forbund: Love for Turneringsbridge. Autoriseret udgave 2007.
Links
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Berkowitz, David & Brent Manley (2002): Precision Today, Memphis Tennessee
- Goren, Charles H.: (1964, 1977), Goren’s Bridge Complete, London
- Goren, Charles H.: (1993), Goren’s New Bridge Complete, London
- Kelsey, Hugh: Bridge – Spil og modspil fra A til Z (1979): Danmarks Bridgeforbunds Forlag
- Dansk Bridge. Medlemsblad for medlemmer af Danmarks Bridge Forbund (DBF), Diverse årgange.