Megavarehus
Et megavarehus (på engelsk kaldet big-box store, supercenter, superstore eller megastore) er et fysisk stort detailhandels-byggeri, normalt en del af en detailhandelskæde. Terminologien kan også referere til virksomheden, der driver varehuset. Eksempler fra USA er Walmart og Target.
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Typiske arkitektoniske karakteristika inkluderer følgende:[kilde mangler]
- Stort, fritstående, rektangulært, generelt étplansbyggeri på betonbund. Desuden ofte med fladt tag og loft i stål og vægge af beton indkapslet af metalplader eller murværk.
- Gulvarealet er adskillige gange større end i traditionelt detailhandelsbyggeri. I Nordamerika er gulvarealet normalt større end 4.650 m² og sommetider op til 18.600 m², alt afhængigt af sektor og marked. I lande hvor plads er mere kostbar, såsom i Storbritannien, er varehusene typisk mindre og oftere i to eller flere plan.
Kommercielt set kan megavarehuse inddeles i to kategorier: Generelle varehuse (eksempelvis Walmart og Target), og specialiserede varehuse (såsom Menards, Barnes & Noble eller Best Buy), som er specialiserede indenfor et bestemt produktområde. Gennem de senere år har flere traditionelle detailvirksomheder såsom Tesco og Praktiker åbnet varehuse i megastørrelse, for at konkurrere med megavarehusene.[1]
Megavarehuse i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark kendes megavarehuse som IKEA, Elgiganten, Bauhaus samt hypermarkederne Bilka og Metro. De største megavarehuse i Danmark er de mest arealkrævende såsom møbelforretninger og byggemarkeder, hvor de mere specialiserede varehuse er mindre.
Megavarehuse reguleres i Danmark via. planloven, som dikterer: "I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må bruttoetagearealet til butiksformål i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m2. I byer med mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter."[2] Dette betyder i praksis, at megavarehuse i Danmark primært er forbeholdt byer med min. 40.000 indbyggere.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ CQ Researcher: Big-Box Stores. September 10, 2004.
- ^ Planloven
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- American Independent Business Alliance, non-profit organisation der specialisers sig i at hjælpe lokale samfund med at støtte lokale forretninger.
- [1], article fra USA Today om hvordan megavarehuse tilpasser sig storbyer med New York som eksempel, October 18, 2004
- Big Box Sprawl PDF fra National Trust for Historic Preservation
- bigboxreuse.com Side om hvordan store bygninger bliver genbrugt efter forhandlere efterlader dem for endnu større bygninger.
- "Big Box Mart" Arkiveret 20. august 2008 hos Wayback Machine af JibJab
- "Megavarehuse versus special butikker" Arkiveret 15. marts 2007 hos Wayback Machine af TV3 (New Zealand)
- "The Big Box" parodi af store megavarehuse
- Business Alliance for Local Living Economies (BALLE) information om løsninger til at minske udbredelsene af megavarehuse