Mediopassiv (islandsk)

	Islandsk (sprog)
	Artikel
	Rektion
	Adjektiver
	Adverbier
	Navneord
	Stedord
	Sætninger
	Talord
	Tider
	Verbalformer
	Verbalmåder
	Verber
	Mediopassiv
	Omlyd
	Denne boks: vis; diskussion; rediger;

På islandsk er mediopassiven en verbalform som er opstået ved, at det refleksive pronomen sik blev tilføjet verbalstammen^[1]. Dette blev senere trukket sammen til infinitivendelsen -sk som igen udviklede sig til -st på moderne islandsk. Mediopassiven har sin egen konjugation som illustreret med eksemplet telja (tælle) vs. teljast (blive talt som, blive anset for). De to konjugationer følger.

Telja går sådan

	Infinitiv: telja (tælle)
	Indikativ præsens		Konjunktiv præsens		Indikativ præteritum		Konjuntiv præteritum
	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis
1. person	tel	teljum	telji	teljum	taldi	töldum	teldi	teldum
2. person	telur	teljið	teljir	teljið	taldir	tölduð	teldir	telduð
3. person	telur	telja	telji	telji	taldi	töldu	teldi	teldu

mens teljast konjugeres således

	Infinitiv: teljast (blive talt som, blive anset for)
	Indikativ præsens		Konjunktiv præsens		Indikativ præteritum		Konjuntiv præteritum
	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis	Singularis	Pluralis
1. person	telst	teljumst	teljist	teljumst	taldist	töldumst	teldist	teldumst
2. person		teljist		teljist		töldust		teldust
3. person		teljast		teljist		töldust		teldust

Man ser at mediopassivens bøjning er væsentlig simplere end aktivens.

Det skal også nævnes, at samtlige mediopassive verber kun bruger participium præteritum for at danne hjælpekonstruktioner og faldbøjes altså ikke, med undtagelserne sestur (har sat sig) og lagstur (har lagt sig). Begge faldbøjes som islandske adjektiver.

For fuldstændighedens skyld angives begges bøjning.

Sestur (har sat sig), positiv, stærk bøjning
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	sestur	sest	sest	sestir	sestar	sest
akkusativ	sestan	sesta	sest	sesta	sestar	sest
dativ	sestum	sestri	sestu	sestum
genitiv	sests	sestrar	sests	sestra

Lagstur (har lagt sig), positiv, stærk bøjning
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	lagstur	lögst	lagst	lagstir	lagstar	lögst
akkusativ	lagstan	lagsta	lagst	lagsta	lagstar	lögst
dativ	lögstum	lagstri	lögstu	lögstum
genitiv	lagsts	lagstrar	lagsts	lagstra

Disse to participier besidder hverken en komparativ eller superlativ.

Participium præsens eksisterer ikke.

Mediopassiven kan have en meget lang række af betydningsændringer til følge fra at være simpelthen en tilbagevirkende handling (dens oprindelige funktion) til at blive et helt nyt verbum, helt eller næsten ubeslægtet med det oprindelige verbums betydning.

For dette findes der desværre ingen konkrete regler og i øvrigt kan mediopassiven ikke dannes for alle verber. Som eksempler kan man tage sprogets to vigtigste hjælpeverber, vera, som ikke har nogen mediopassiv og hafa som ganske vist har mediopassiven hafast, men da i stærkt ændret betydning: Þetta hefst betyder Dette vil (nok) lykkes^[2].

Noter

^ Dvs. den islandske mediopassiv er en nydannelse og dermed ikke i slægt med den oprindelige indo-europæiske mediopassiv.
^ Ikke at forveksle med den enslydende ordsammensætning Þetta hefst ... dannet med verbet hefjast, også en mediopassiv, som betyder Dette begynder ... . Det sidste tilfælde er aldrig fritstående, man må altid tilføje en kvalificering om hvornår noget begynder, om det begynder eller hvordan det begynder.

Kilder

Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.

[1] Dvs. den islandske mediopassiv er en nydannelse og dermed ikke i slægt med den oprindelige indo-europæiske mediopassiv.

[2] Ikke at forveksle med den enslydende ordsammensætning Þetta hefst ... dannet med verbet hefjast, også en mediopassiv, som betyder Dette begynder ... . Det sidste tilfælde er aldrig fritstående, man må altid tilføje en kvalificering om hvornår noget begynder, om det begynder eller hvordan det begynder.

[1]

[2]