Spring til indhold

Martin Breum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Martin Breum
Martin Breum (til venstre) med Lars Løkke Rasmussen, 2009.
Personlig information
FødtMartin Allan Kongstad Breum
27. maj 1959 (65 år)
København
Nationalitetdansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Journalisthøjskole
Beskæftigelsejournalist, studievært
Aktive år1982-
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Allan Kongstad Breum (født 27. maj 1959 i København) er en dansk journalist og studievært.

Breum blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 og arbejdede derefter som freelancejournalist. Han var i 1986 med til at grundlægge månedsmagasinet PRESS. Han var desuden gennem fem år korrespondent i Afrika for Dagbladet Information og Norsk Telegrambyrå. I 1995 blev han politisk reporter på TV-avisens Christiansborg-redaktion og i 1997 blev tilknyttet TV-Avisens politiske redaktion. I 2001-2003 var han vicedirektør i International Media Support, der med økonomisk støtte fra den danske stat bistår medier i konfliktzoner som Afghanistan, Tjetjenien og Irak.

Han blev i august 2003 vært på DR2's nyhedsprogram Deadline og var fra januar 2008 tillige været vært på aktualitetsprogrammet DR2 Udland. Breum er fra 2011 tilbage som fast vært på Deadline 22:30.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]