Spring til indhold

Marouane Fellaini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marouane Fellaini
Fellaini med Belgien før en kamp mod USA den 29. maj 2013
Personlig information
Fulde navn Marouane Fellaini-Bakkioui[1]
Født 22. november 1987 (37 år)[1]
Etterbeek, Brussels, Belgien
Højde 194 cm[2]
Position Central Midtbane
Klubinformation
Nuværende
 Shandong Luneng
Nummer 25
Ungdom
1994–1997 Anderlecht
1997–2000 Mons
2000–2002 R. Francs Borains
2002–2004 Sporting Charleroi
2004–2006 Standard Liège
Seniorkarriere*
År Hold Kampe† (Mål)†
2006–2008 Standard Liège 64 (9)
2008–2013 Everton 141 (25)
2013–2019 Manchester United 119 (13)
2019– Shandong Luneng 53 (22)
Landshold‡
2004–2005 Belgien U/18 3 (0)
2006 Belgien U/19 6 (1)
2006–2007 Belgien U/21 7 (0)
2007–2018 Belgien 87 (18)
Medaljeoversigt
Fodbold
For  Belgien
FIFA World Cup
Tredje plads VM i Rusland 2018
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. september 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 6. september 2021

Marouane Fellaini Bakkioui (født 22. november 1987) er en belgisk fodboldspiller, som tideligere spillede for den engelske klub Manchester United og det belgiske landshold, hvor han nu spiller for den kinesiske klub Shandong Luneng.

Han blev født i Etterbeek af marokkanske forældre. Fellaini spillede ungdomsfodbold hos R.A.E.C. Mons, Royal Francs Borains og Charleroi S.C., før han kom til Standard Liège. Efter at have vundet Belgiske Pro League og Ebony Shoe som Liège-spiller, flyttede han til England, hvor han skrev kontrakt med Everton FC. I Everton blev han kåret til klubbens "Bedste Unge Spiller i Sæsonen" i 2008-09, hvor klubben spillede sig i finalen i FA Cup-turneringen, som den dog tabte.

Efter 6 år i Everton skiftede han til Manchester United i september 2013, hvor klubberne indgik en aftale på cirka 250 millioner kr.[3] Fellaini er letgenkendelig på grund af sin højde og sin afrofrisure.

Klubkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev født i Etterbeek i Bruxelles, hvor Fellaini begyndte at spille fodbold i en alder af 8 år for Anderlecht. Fellainis første passion var 10.000-meter-løb, hvilket han endda foretrak frem for fodbold.[4] Som barn ville han løbe til skole, mens hans klassekammerater kom i skole via bus eller bil.[5] Selvom Fellaini havde denne passion for løb, var hans far, Abdellatif, selv tidligere professionel fodboldspiller, og dermed guidede han sin søn mod fodboldspillet frem for løbesporten.[4] I sin første sæson på Anderlechts Akademi, scorede Fellaini 26 mål og i sin anden scorede han 37. Han blev på Anderlechts Akademi indtil, han var 10 år, hvor han flyttede til Mons, da hans far havde fået nyt job i byen.[4] Tre år senere skiftede han til R. Francs Borains, hvorefter han tog til Sporting Charleroi. I en alder af 17 år skrev han under på sin første permanente professionelle kontrakt med Standard Liège. Mellem 2006 og 2008 fik han 84 optrædener for klubben, og han scorede 11 gange.[6] Han er kendt for sine hovedstødsevner og sin udholdenhed, hvilket gjorde ham til en af de bedste midtbanespillere i Belgiske Pro League 2008, og samtidig vandt han Ebony Shoe i 2008,[7] som er en pris der bliver givet til sæsonens bedste spiller med afrikansk afstamning.

Everton

[redigér | rediger kildetekst]
Fellaini spillende for Everton i 2009

På trods af bud fra Manchester United[8] og efterfølgende interesser fra Aston Villa,[9] Real Madrid, Tottenham og Bayern München,[10] skrev Fellaini i stedet under på en kontrakt for Everton i september 2008. Det var en femårig aftale, og Standard Liège modtog cirka 135 millioner kr. for ham (hvilket den gang var rekord for en belgisk spiller og som stadig er klubrekord i Everton).[11] Han fik sin debut for Everton i en 3–2-sejr ude mod Stoke City den 14. september 2008,[12] og han scorede sit første mål for holdet hjemme mod Newcastle United i et 2–2-opgør den 5. oktober 2008.[13] Fellaini scorede 9 mål i sin første sæson. Gennem sin debutsæson fik Fellaini 10 advarsler i sine første 17 kampe, og han undgik en lang karantæneperiode ved at deltage i en personlig høring med Englands cheffodbolddommer, Keith Hackett, hvor han sværgede at forbedre sin opførsel. Han holdt sit løfte, da han kun fik 3 yderligere advarsler i 16 kampe efterfølgende. I alt var hans advarselsstatistik dog højere end nogen anden spiller i Premier League.[4] I slutningen af 2008–09-sæsonen blev Fellaini kåret som Evertons "Bedste Unge Spiller i Sæsonen".[14]

Under sin tid i England er han blevet kendt for sin store afrofrisure. Så meget at man har kunnet se Everton-fans med afro-parykker fordelt på tribunerne, når Fellaini tørnede ud for klubben.[4] Fellaini blev indsat som assisterende angriber i Evertons 2008–09-sæson, da klubben havde alle sine angribere ude med skader. For det meste spillede han bag ved Tim Cahill, som også var en midtbanespiller der blev brugt som angriber.[15] Senere kom Fellaini til at spille på sin favoritposition, den defensive midtbane, igen. Hans indsats i slutningen af 2009 og starten af 2010 blev så bemærkelsesværdig, at David Moyes stiftede kaldte ham "ligeså god som enhver anden i ligaen", hvilket han gentog efter af Fellaini blev kampens spiller mod Manchester City den 16. januar.[16][17] Fellaini blev båret fra banen i det 34. minut af et Merseyside derby den 6. februar efter, at Sotirios Kyrgiakos havde tacklet med begge fødder først. Denne episode gjorde, at Sotirios Kyrgiakos blev udvist med det samme, og at Fellaini var ude resten af sæson 2009-10.[16]

Fellaini under sin sidste kamp for Everton mod Cardiff City den 31. august 2013.

Fellaini pådrog sig en ankelskade i et FA Cup-returopgør mod Chelsea i februar 2011. Han var i stand til at spille i en 2-0-sejr mod Sunderland, men ankelskaden fra forrige kamp brød op, og han var ude resten af sæson 2010–11.[18] Han spillede ikke en betydningsfuld kamp indtil august 2011, hvor han kom ind som udskifter i et 1-0-nederlag til Queens Park Rangers på Goodison Park. Han spillede få dage senere hele kampen, da Everton slog Sheffield United 3–1 i League Cup.[19] I november 2011 skrev han under på en ny femårig kontrakt med klubben.[20] Han sluttede sæsonen af med at have fuldført flest tacklinger, vundet flest dueller og lavet flere afleveringer end nogen anden i klubben. Han endte på andenpladsen i antallet af flest fuldførte tacklinger i hele ligaen, og samtidig vandt han også mere boldbesiddelse end nogen anden spiller i ligaen, da han havde haft bolden 190 gange.[21]

Til åbningskampen i Premier League sæson 2012–13 mod Manchester United modtog Fellaini bifald for hans fremragende indsats, da han scorede det eneste mål i en 1-0-sejr.[22] Han fortsatte sin gode form efterfølgende mod blandt andre Arsenal, Manchester City, Sunderland og Fulham. Fellaini blev derefter kåret som "Månedens Spiller i Premier League i november 2012.

Fellaini fik karantæne i tre kampe af det engelske fodboldforbund den 17. december 2012, efter at han havde givet Ryan Shawcross en skalle i en kamp mod Stoke. Denne hændelse opdagede dommerne ikke under kampen.[23] Samme måned blev han rangeret som nummer 60 i De 100 Bedste Fodboldspillere i Verden af avisen The Guardian.[24][25]

Manchester United

[redigér | rediger kildetekst]

2013–14-sæsonen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 2. september 2013 skrev Fellaini under på en fireårig kontrakt med Manchester United F.C., hvori der var en option på forlængelse med yderligere et år. Han blev i samme ombæring genforenet med sin tidligere træner David Moyes til en handel af værdi på estimeret £27.5 millioner.[26] Han fik sin debut for klubben den 14. september i en 2-0-sejr hjemme over Crystal Palace, da han blev skiftet ind i 62. minut i stedet for Anderson.[27] Debuten med fuld spilletid kom tre dage senere den 17. september, da han startede inde i en 4-2-sejr over Bayer Leverkusen i UEFA Champions League 2013–14. Fellaini blev den 5. november forvist sit første røde kort for Manchester United i en kamp mod Real Sociedad i gruppespillet af UEFA Champions League 2013-14.[28]

I april 2014 blev Fellaini udnævnt som et af de ti værste køb i Premier League-sæsonen af The Daily Telegraph.[29] Han startede blot inde femten gange i ligaen gennem sæsonen, sammenlignet med at han startede inde enogtredive gange for Everton sæsonen forinden (2012-13).[1]

2014–15-sæsonen

[redigér | rediger kildetekst]

I sin første træningskamp forud for 2014-15-sæsonen blev Fellaini skiftet ind fra udskiftningsbænken og scorede sit første mål for Manchester United, hvilket var med til at give Manchester United en 2-1-sejr over Valencia i Louis van Gaals første kamp på Old Trafford som manager.[30]

Den 20. oktober 2014 scorede han sit første mål for Manchester United i en turneringsrelateret situation (Premier League) i en 2-2-kamp mod West Bromwich Albion, hvor han blev skiftet ind i pausen med mål til følge to minutter senere.[31] Den første kamp, hvor Fellaini startede inde under den nye manager Van Gaal, kom i den efterfølgende runde i en kamp mod Chelsea og var med til at sikre Manchester United point mod ligaens førerhold. Fellaini løb 12,17 kilometer i løbet af kampen, mest af alle Manchester Uniteds spillere, og løb 70 højintense løb, mest af alle på banen. Han var ydermere involveret i Robin van Persies scoring, idet Fellaini headede på mål, som blev reddet af Thibaut Courtois, hvorefter van Persie skød reposten i mål.[32] Den 2. december scorede Fellaini sit første mål for United i en turnering i et 2-1-nederlag til Stoke City F.C..[33]

Fellainis tredje mål i sæsonen kom i en 0-2-sejr ude over Queens Park Rangers F.C. den 17. januar 2015.[34] Den 15. marts 2015 scorede han sit fjerde mål i sæsonen og assisterede Uniteds andet mål, scoret af Michael Carrick, i en 3-0-hjemmebanesejr over Tottenham.[35] Han blev ydermere tildelt prædikatet kampens spiller for sin præstation.[35] Han scorede Uniteds andet mål i en 4-2-sejr i Manchester derby den 12. april.[36] Den 9. maj scorede han det kampafgørende mål, sæsonens syvende mål af Fellaini, i en 2-1-sejr over Crystal Palace.[37] 15 dage senere blev han tildelt det røde kort i Premier League-sæsonens sidste spillerunde efter at være blevet skiftet ind 19 minutter tidligere. United holdt dog stand og spillede 0-0 mod Hull City på KC Stadium.[38]

2015–16-sæsonen

[redigér | rediger kildetekst]
Fellaini i 2015–16-sæsonen

Han spillede sin første kamp i 2015-16-sæsonen den 18. august 2015, hvor han samtidig scorede Uniteds tredje mål i en 3-1-sejr over Club Brugge i det første af to opgør i playoffrunden til Champions League.[39] Louis van Gaal udmeldte den 25. august 2015, at Fellaini ville fungere bedre som angriber.[40] Efter at have haft problemer med at etablere sig som angriber i de efterfølgende spillerunder udtalte Fellaini i et interview med Bleacher Report:

„ When the manager asks me to play somewhere, I play there. But my best position is midfield. “
 
— Marouane_Fellaini, 24. september 2015[41]

Fellaini scorede det første mål i en 2-1-sejr over Everton i FA Cuppens semifinale på Wembley Stadium den 23. april 2016.[42] Han blev den 5. maj tildelt tre spilledages karantæne af The Football Association for at tildele Leicesters Robert Huth en albue. Huth blev i samme ombæring tildelt samme længde straf for at hive i Fellainis hår under konfrontationen mellem de to spillere.[43] Han spillede alle 120 minutter i Manchester Uniteds 2-1-sejr over Crystal Palace i FA Cup finalen 2016.[44]

2016–17-sæsonen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 7. august spillede Fellaini alle 90 minutter i Uniteds 2-1-sejr over Leicester City Community Shield 2016.[45] Han spillede sin 100. kamp for United den 4. december imod sin tidligere klub Everton F.C. og begik et straffespark blot få minutter efter at være trådt ind på banen. Leighton Baines omsatte straffesparket til mål og sikrede dermed Everton F.C. 1-1.[46] Idet José Mourinho foretrak Ander Herrera ved siden af Paul Pogba på den centrale midtbane, blev Fellainis optrædener hovedsageligt til at ske efter indskiftning. Alligevel valgte Manchester United den 11. januar 2017 - dagen efter at han scorede Manchester Uniteds andet mål i en 2-0-sejr over Hull City i den første ud af to opgør i EFL Cup 2016-17's semifinale - at benytte klausulen i Fellainis kontrakt, hvor han med kontrakten bandt ham til United frem til afslutningen af 2017-18-sæsonen.[47]

Fellainis første mål i 2017-18-sæsonen kom mod Leicester City i en 2-0-sejr den 26. august 2017.[48] Han scorede et hovedstødsmål i en kamp mod Basel, hvormed han hjalp United til at vinde gruppespilskampen 3-0 den 12. september.[49] Den 30. september scorede han ydermere et mål i en 4-0-sejr over Crystal Palace, hvormed han da havde scoret fire mål i otte kampe.[50] Mourinho roste efterfølgende Fellainis præstation og udtalte:

„ He had to be a strong character. He is a fighter, a guy with lots of pride and I am really pleased I helped him reach this level and change the perception the fans have now. I’m really happy for him “
 
— José Mourinho, 30. september 2017[51]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]
Fellaini for Belgien i 2008

Fellaini var berettiget til enten at spille for Belgien eller Marokko. Han valgt at repræsentere Belgien allerede fra ungdomsniveau. Han repræsenterede U/23-holdet til Sommer-OL 2008, hvor de fik en 4. plads, da de tabte til Brasilien i bronzekampen.

Hans debut for seniorholdet fik han i februar 2007, og hans første mål scorede han i et 2-1-nederlag mod Portugal under en kvalifikationskamp til EM 2008.[52]

Landsholdsmål

[redigér | rediger kildetekst]

Marouane Fellaini er en integreret del af det belgiske landshold, hvis succes er stigende. Han spiller sammen med midtbanespillere som Axel Witsel, Steven Defour og Mousa Dembélé.

Scoringer og resultater angives med Belgiens regnskab først.
Opdateret til kampe der er spillet før den 5. juni 2017
# Dato Stadion Modstander Score Resultat Turnering
1 2. juni 2007 King Baudouin Stadium, Bruxelles, Belgien  Portugal 1–1 1–2 Kvalifikation EM 2008 [52][53]
2 11. oktober 2008 King Baudouin Stadium, Bruxelles, Belgien  Armenien 2–0 2–0 Kvalifikation VM 2010
3 15. november 2009 Jules Ottenstadion, Ghent, Belgien  Ungarn 1–0 3–0 Venskabskamp
4 12. oktober 2010 Stade Roi Baudouin, Bruxelles, Belgien  Østrig 2–2 4–4 Kvalifikation EM 2012
5 11. oktober 2011 Esprit Arena, Düsseldorf, Tyskland  Tyskland 1–3 1–3 Kvalifikation EM 2012
6 29. maj 2013 FirstEnergy Stadium, Cleveland, USA  USA 3–1 4–2 Venskabskamp
7 7. juni 2013 King Baudouin Stadium, Bruxelles, Belgien  Serbien 2–0 2–1 Kvalifikation VM 2014
8 5. marts 2014 King Baudouin Stadium, Bruxells  Elfenbenskysten 1–0 2–2 Venskabskamp [54]
9 17. juni 2014 Estádio Mineirão, Belo Horizonte  Algeriet 1–1 2–1 VM i fodbold 2014 [55]
10 28 March 2015 King Baudouin Stadium, Bruxelles  Cypern 1–0 5–0 Kvalifikation til EM i fodbold 2016 [56]
11 3–0
12 31 March 2015 Teddy Stadium, Jerusalem  Israel 1–0 1–0 Kvalifikation til EM i fodbold 2016 [57]
13 7. juni 2015 Stade de France, Saint-Denis  Frankrig 1–0 4–3 Venskabskamp [58]
14 2–0
15 3. september 2015 King Baudouin Stadium, Bruxelles  Bosnien-Hercegovina 1–1 3–1 Kvalifikation til EM i fodbold 2016 [59]
16 5. juni 2017 King Baudouin Stadium, Bruxelles  Tjekkiet[N] 1–0 2–1 Venskabskamp [60]

Personligt liv

[redigér | rediger kildetekst]

Fellainis forældre er marokkanske og kommer fra byen Tanger, men han voksede op i Bruxelles.[61] Hans far, Abdellatif, er en tidligere målmand, og han spillede for Raja Casablanca og Hassania Agadir. Han skrev senere under på kontrakt for Racing Mechelen og flyttede dermed til Belgien. Han var dog ikke i stand til at spille, da hans tidligere marokkanske klub nægtede at udlevere hans dokumenter og oplysninger. I stedet for at vende hjem til Marokko igen, besluttede faderen sig for at blive buschauffør for STIB.[62] Faderen gik tidligt på pension for at overvære sin søns fodboldkarriere.[5] Fellaini er muslim.[63]

Karrierestatistikker

[redigér | rediger kildetekst]

Klub

[redigér | rediger kildetekst]
Klub Liga Cup Liga Cup Kontinentalt Andet I alt
Klub Sæson Kmp Mål Kmp Mål Kmp Mål Kmp Mål Kmp Mål Kmp Mål
Standard Liege 2006–07 30 3 7 1 – 3 0 – 40 4
2007–08 31 6 5 1 – 3 0 – 39 7
2008–09 3 0 0 0 – 2 0 – 5 0
I alt 64 9 12 2 – 8 0 – 84 11
Everton 2008–09 30 8 4 1 1 0 – – 35 9
2009-10 23 2 2 0 2 0 7 1 – 34 3
2010-11 20 1 3 1 2 1 – – 25 3
2011-12 34 3 6 1 3 1 – – 43 5
2012-13 31 11 4 1 1 0 – – 36 12
2013–14 3 0 0 0 1 1 – – 4 1
I alt 141 25 19 4 10 3 7 1 – 177 33
Manchester United 2013–14 16 0 0 0 0 0 5 0 – 21 0
2014–15 27 6 4 1 0 0 – – 31 7
2015–16 18 1 6 2 2 0 8 1 – 34 4
2016–17 9 0 0 0 1 0 1 0 1 0 12 0
I alt 70 7 10 3 3 0 14 1 1 0 98 11
Karriere i alt 274 41 41 9 13 3 29 2 1 0 358 53

Statistikken er opdateret for kampe til og med 6. oktober 2016

Landshold

[redigér | rediger kildetekst]
Fellaini (højre) kæmper om bolden mod Clint Dempsey under en venskabskamp mod USA den 29. maj 2013.
Belgien
År Kampe Mål
2007 8 1
2008 6 1
2009 7 1
2010 5 1
2011 6 1
2012 6 0
2013 4 2
2014 12 2
2015 6 6
2016 9 0
I alt 73 15

Statistikken er opdateret for kampe til og med 7. oktober 2016

Udmærkelser

[redigér | rediger kildetekst]

Standard Liège

Everton

Individuelt

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "M. Fellaini". Soccerway. Arkiveret fra originalen 22. november 2013. Hentet 17. december 2013.
  2. ^ "Marouane Fellaini". premierleague.com. Premier League. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2013. Hentet 9. september 2013.
  3. ^ "Manchester United complete £27.5m deal for Everton's Marouane Fellaini" (engelsk). The Guardian. 3. september 2013.
  4. ^ a b c d e "How Fellaini became Everton's mane man". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. 28. maj 2009. Hentet 24. januar 2012.
  5. ^ a b "Big hair, big man, big heart. Fellaini will be a tall order for England". Daily Mail (engelsk). Hentet 2. juni 2012.
  6. ^ "Players: Squad Profiles: Marouane Fellaini". evertonfc.com (engelsk). Everton FC. Arkiveret fra originalen 19. november 2008. Hentet 2. september 2008.
  7. ^ "Ebbenhouten Schoen voor Marouane Fellaini" (nederlandsk). hln.be. 28. april 2008. Hentet 2. september 2008.
  8. ^ "Richardson could quit United". Sky Sports (engelsk). BSkyB. Hentet 22. maj 2009.
  9. ^ Aston Villa weigh up move for Standard Liege star Marouane Fellaini Daily Mirror, 29. august 2008
  10. ^ "Premier League – Toffees' Fellaini bid comes unstuck". Eurosport (engelsk). 25. marts 2008. Arkiveret fra originalen 13. maj 2008. Hentet 12. september 2013.
  11. ^ Marouane Fellaini signs for Everton Arkiveret 25. september 2013 hos Wayback Machine Everton FC, 2. september 2008
  12. ^ Marouane Fellaini-karrierestatistikker, Soccerbase.com, 17. september 2013
  13. ^ Barder, Russell (5. oktober 2008). "Everton 2–2 Newcastle". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. Hentet 30. oktober 2008.
  14. ^ King, Dominic (23. maj 2009). "Fulham FC v Everton FC: Young gun to marked man for Fellaini". Liverpool Echo (engelsk). Trinity Mirror. Hentet 28. maj 2009.
  15. ^ "25 Marouane Fellaini" (engelsk). Everton FC. Arkiveret fra originalen 17. juni 2014. Hentet 10. april 2012.
  16. ^ a b "Is Marouane hair to stay?" (engelsk). The Football Project. 18. november 2011. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2013. Hentet 24. januar 2012.
  17. ^ "Fellaini shows up sorry Robinho". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. 16. januar 2010. Hentet 24. januar 2012.
  18. ^ "Everton not to blame for Marouane Fellaini injury, says David Moyes". The Guardian (engelsk). 5. marts 2011. Hentet 10. april 2012.
  19. ^ "Everton 3–1 Sheffield United: Barkley enjoys crazy Carling Cup debut". Mirror Football (engelsk). Trinity Mirror. 24. august 2011. Hentet 10. april 2012.
  20. ^ "Everton midfielder Marouane Fellaini pens long-term contract". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. Hentet 11. december 2011.
  21. ^ "Everton 2011/12 – The Good and the Bad" (engelsk). English Premier League Index. Hentet 31. maj 2012.
  22. ^ "Everton 1–0 Man Utd". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. Hentet 21. august 2012.
    "Brilliant Fellaini condemns United to defeat". Eurosport (engelsk). Yahoo! and Eurosport. Hentet 21. august 2012.
    "Maroaune {{{1}}} Fellaini gives Everton fine victory over Manchester United". The Guardian (engelsk). Hentet 21. august 2012.
  23. ^ "Everton's Marouane Fellaini banned for three games by FA". BBC Sport (engelsk). British Broadcasting Corporation. 17. december 2012.
  24. ^ "The world's best footballers: the top 100 list". The Guardian (engelsk). 24. december 2012. Hentet 23. marts 2013.
  25. ^ "The 100 best footballers in the world - interactive". The Guardian. 24. december 2012. Hentet 23. marts 2013.
  26. ^ "Manchester United complete £27.5m deal for Everton's Marouane Fellaini". The Guardian. 3. september 2013.
  27. ^ Sanghera, Mandeep (14. september 2013). "Man Utd 2–0 Crystal Palace". BBC Sport. Hentet 14. september 2013.
  28. ^ Herbert, Ian (6. november 2013). "Real Sociedad 0 Manchester United 0 match report: Ashley Young tumbles again but Robin van Persie penalty miss means a blank night for United". The Independent. London.
  29. ^ "Premier League transfers: 10 worst of 2013–14 season". The Daily Telegraph. London. 17. april 2014. Hentet 22. april 2014.
  30. ^ Wheeler, Chris (12. august 2014). "Manchester United 2–1 Valencia: Louis van Gaal's Old Trafford bow ends in victory as Marouane Fellaini scores late winner". Daily Mail. Hentet 5. december 2016.
  31. ^ Reddy, Luke (20. oktober 2014). "West Bromwich Albion 2–2 Manchester United". BBC Sport. Hentet 21. oktober 2014.
  32. ^ Bate, Adam (27. oktober 2014). "Marouane Fellaini played an important role in shackling Cesc Fabregas for Manchester United against Chelsea". Sky Sports. Hentet 27. oktober 2014.
  33. ^ Jurejko, Jonathan (2. december 2014). "Manchester United 2–1 Stoke City". BBC Sport. Hentet 26. januar 2015.
  34. ^ McNulty, Phil (17. januar 2015). "Queens Park Rangers 0–2 Manchester United". BBC Sport. Hentet 19. januar 2015.
  35. ^ a b McNulty, Phil (15. marts 2015). "Manchester United 3–0 Tottenham Hotspur". BBC Sport. Hentet 17. marts 2015.
  36. ^ McNulty, Phil (12. april 2015). "Manchester United 4–2 Manchester City". BBC Sport. Hentet 13. april 2015.
  37. ^ "Crystal Palace 1–2 Manchester United: Marouane Fellaini puts visitors on brink of Champions League". Sky Sports. 9. maj 2015. Hentet 11. maj 2015.
  38. ^ "Van Gaal slams 'unbelievably stupid' Fellaini after Hull red card". Manchester Evening News. 24. maj 2015. Hentet 26. maj 2015.
  39. ^ Sanghera, Mandeep (18. august 2015). "Manchester United 3–1 Club Brugge". BBC Sport. Hentet 18. august 2015.
  40. ^ Jackson, Jamie (25. august 2015). "Manchester United's Marouane Fellaini handed striking role by Louis van Gaal". The Guardian. Hentet 25. august 2015.
  41. ^ Downes, John (24. september 2015). "Fellaini accepts struggles as a forward". Daily Mail.
  42. ^ Wilson, Paul (23. april 2016). "Anthony Martial takes Manchester United past Everton to final at the last". The Guardian. Hentet 23. april 2016.
  43. ^ Hanson, Peter (5. maj 2016). "Fellaini must learn to control himself, claims Van Gaal". Goal.com. Hentet 5. maj 2016.
  44. ^ McNulty, Phil (21. maj 2016). "Crystal Palace 1–2 Manchester United". BBC Sport. Hentet 24. maj 2016.
  45. ^ Bevan, Chris (7. august 2016). "Community Shield: Leicester City 1–2 Manchester United". BBC Sport. Hentet 5. december 2016.
  46. ^ Strickland, Jamie (4. december 2016). "Everton 1–1 Manchester United". BBC Sport. Hentet 5. december 2016.
  47. ^ Stone, Simon (11. januar 2017). "Marouane Fellaini: Man Utd boss Mourinho triggers midfielder's contract extension". BBC Sport (British Broadcasting Corporation). Hentet 12. januar 2017.
  48. ^ Edwards, Luke (26. august 2017). "Manchester United 2 Leicester City 0: Rashford and Fellaini strike to place Utd back on top". The Daily Telegraph. Hentet 3. oktober 2017.
  49. ^ Dawkes, Phil (12. september 2017). "Manchester United 3-0 FC Basel". BBC Sport. Hentet 3. oktober 2017.
  50. ^ Wilson, Paul (30. september 2017). "Marouane Fellaini double sinks Crystal Palace as Manchester United march on". The Guardian. Hentet 30. september 2017.
  51. ^ Critchley, Mark (30. september 2017). "Manchester United manager Jose Mourinho hails 'strong character' Marouane Fellaini". The Independent. Hentet 3. oktober 2017.
  52. ^ a b "Marouane Fellaini" (engelsk). transfermarkt.co.uk. Hentet 19. januar 2012.
  53. ^ Belgium - Portugal 1:2, Footballdatabase.eu (engelsk)
  54. ^ "Belgium pegged back by Ivory Coast". UEFA. 5. marts 2014. Hentet 11. januar 2016.
  55. ^ "Belgium 2–1 Algeria". FIFA. 17. juni 2014. Arkiveret fra originalen 18. juni 2014. Hentet 11. januar 2016.
  56. ^ "Belgium 5–0 Cyprus". The Guardian. 28. marts 2015. Hentet 11. januar 2016.
  57. ^ "Gutsy Israel goes down 1–0 to Belgium in Euro soccer qualifier". Times of Israel. 31. marts 2015. Hentet 11. januar 2016.
  58. ^ "Marouane Fellaini too hot for France to handle in Belgium friendly win". The Guardian. Reuters. 7. juni 2015. Hentet 7. juni 2015.
  59. ^ Gaughan, Jack (3. september 2015). "Belgium 3–1 Bosnia-Herzegovina: Eden Hazard, Kevin De Bruyne and Marouane Fellaini on target but Marc Wilmots' side remain three points behind Wales". Daily Mail. Hentet 11. januar 2016.
  60. ^ "Belgium edges Czech Republic 2–1 in friendly". USA Today. 5. juni 2017. Hentet 7. august 2017.
  61. ^ "Collins' calling – Scotland on Sunday". The Scotsman (engelsk). Johnston Publishing. Hentet 16. juni 2010.
  62. ^ Marouane Fellaini prêt pour le top 10 européen? Bladi, 26 March 2008 (fransk)
  63. ^ Din, Tusdiq (23. august 2011). "Fasting and football. How do top-flight Muslims cope?". The Independent (engelsk). Independent Print. Hentet 10. juli 2013.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Marouane_Fellaini&oldid=11906181"