Marianne Simonsen
Marianne Simonsen | |
---|---|
Født | 31. oktober 1976 (48 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet (til 2005) |
Beskæftigelse | Forsker |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marianne Simonsen (født 31. oktober 1976)[1] er en dansk professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hendes primære forskningsområder er anvendt mikroøkonometri, arbejdsmarkedsøkonomi, sundhedsøkonomi og familieøkonomi.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Marianne Simonsen blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 2003 og ph.d. samme sted i 2005. 2005-08 var hun adjunkt ved Aarhus Universitet, 2008-12 lektor sammesteds og fra 2013 professor ved universitetet.
Simonsen har udgivet en lang række forskningsartikler i anerkendte økonomiske videnskabelige tidsskrifter som Economic Journval, Journal of Public Economics og International Economic Review. Blandt hendes mange medforfattere er Helena Skyt Nielsen og Nabanita Datta Gupta.[1]
Siden 2014 har hun været medredaktør af det danske økonomiske videnskabelige tidsskrift Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Hun har desuden deltaget i den offentlige debat om, hvordan man i højere grad kan udjævne den sociale arv og give børn lige muligheder i livet.[3]