Margrethe Thiele
Margrethe Thiele | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. april 1868 København, Danmark |
Død | 18. januar 1928 (59 år) København, Danmark |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | N. Zahles Skole |
Beskæftigelse | Filolog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Margrethe Thiele (født 14. april 1868 i København, død 18. januar 1928 i København) var en dansk filolog.
Margrethe Thiele var datter af T.N. Thiele og Marie M. Trolle.[1] Hun blev student fra N. Zahles skole 1887 og tog i 1895 embedseksamen med fransk som hovedfag, latin og engelsk som bifag.
Hun praktiserede ikke som lærer, men valgte i stedet at arbejde med oversættelser af videnskabelige artikler fra dansk til fransk, især for Videnskabernes Selskab.
Hun studerende franske værker for at sætte sig ind i forskellige videnskabelige terminologier, og hun fik stor indsigt i almindelig fransk sprogbrug, så efterhånden opstod tanken om at skabe en ny dansk-fransk ordbog. Fra 1918 modtog Margrethe Thiele støtte fra Carlsbergfondet til indsamling af materiale til ordbogen. Efter hendes død blev arbejdet fuldført af Andreas Blinkenberg og ordbogen udgivet i 1937 med titlen Dansk-fransk Ordbog.[2] Thieles arbejde havde også en mindre betydning for den omvendte ordbog, Fransk-dansk ordbog. Den blev udgivet i 1964 med Blinkenberg og Poul Høybye som hovedredaktører.[3][4]
Kartoteket med Margrethe Thieles optegnelser opbevares på Det kgl. Bibliotek.[3]
Margrethe Thiele sad i en årrække i bestyrelsen for Kvindelig Læsekreds, hvor hun stod for at vælge fransksprogede bøger til biblioteket.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Margrethe Thiele".
- ^ Andreas Blinkenberg; Margrethe Thiele (1937), Dansk-fransk Ordbog, København: H. Hagerups Forlag, Wikidata Q117126234
- ^ a b Dansk Kvindebiografisk Leksikon (KVINFO)
- ^ Andreas Blinkenberg; Poul Høybye (1964), Fransk-dansk ordbog, København: H. Hagerups Forlag, Wikidata Q117127778
- ^ gravsted.dk
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Margrethe Thiele i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Margrethe Thiele på gravsted.dk
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |