Spring til indhold

Mardalsfossen

Koordinater: 62°28′29″N 8°7′25″Ø / 62.47472°N 8.12361°Ø / 62.47472; 8.12361
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mardalsfossen
Mardalsfossen juli 2004
BeliggenhedEikesdal i Nesset kommune
Ligger iNorge
VandløbMardøla
Faldhøjde total705  m
Højeste fald250  m
Antal fald2
Længde244  m
Bredde12 -30  m
Højeste punkt945  moh.
Oversigtskort
Mardalsfossen ligger i Norge
Mardalsfossen
Mardalsfossen
Mardalsfossens beliggenhed 62°28′29″N 8°7′25″Ø / 62.47472°N 8.12361°Ø / 62.47472; 8.12361

Mardalsfossen (også Søndre Mardalsfossen, Søre Mardalsfossen og Østre Mardalsfossen) er et vandfald ved sydenden af Eikesdalsvatnet i Nesset kommune i Romsdal i fylket Møre og Romsdal i Norge. Vandfaldet er en del af elven Mardøla, (også kaldt Søndre Mardøla og Østre Mardøla) i det den falder 705 meter ned mod Mardalen ved sydenden af Eikesdalsvatnet i bygden Eikesdal.

Vandfaldet får vand fra Mardalstjønna (der nu er reguleret), som ligger lige over vandfaldets top på 945 moh. og består af to store fald. Begge faldene har frit fald og det øverste er det højeste; det ender i en del mindre kaskadefald ved bunden.

Der går bilvej frem til en parkeringsplads nedenfor fossen, med udsigtsplads og information om vandfaldet og området. Fra parkeringspladsen er der 30–45 minutters let gang op til fossen.

Mardøla er reguleret til udnyttelse af vandkraft i Grytten kraftverk, men fra 20. juni til 20. august lukkes der, på grund af turismen, tre kubikmeter vand ud i sekundet hele døgnet. Resten av året ledes vandet til vandmagasinerne Grøttavatnet og Mongevatnet.

Mardalsfossen kom i fokus i 1970, under Mardøla-aktionen, hvor filosoffen Arne Næss sammen med omkring 300 andre, lænkede sig til klipperne som protest mod reguleringen af vandfaldet.

Uenighed om højde

[redigér | rediger kildetekst]

Vandfaldet er ofte fejlagtigt blevet regnet for at have det højeste fald i Norge, og højden 298 meter er blevet brugt. Kilderne er derimod uenige om tallene.

SSBs Statistiske årbog fra 2007 lister Søndre Mardalsfoss som Norges næst højeste vandfald med 705 meter, og sjette højeste lodrette vandfald med 250 meter.[1] Vandfaldsdatabasen world-waterfalls.com regner vandfaldet til 645 meter, og det højeste fald til 345 meter.[2]

  1. ^ "www.ssb.no Statistisk årbok 2007: Oversikt over geografiske forhold". Arkiveret fra originalen 1. januar 2009. Hentet 14. marts 2013.
  2. ^ www.world-waterfalls.com Mardalsfossen