Mannasødgræs
| Mannasødgræs | |
|---|---|
 Foto: James Lindsey | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Glyceria (Sødgræs) |
| Art | G. fluitans |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Glyceria fluitans (L.) R. Br. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade. Frøene har en sød smag, og de har været høstet og brugt til madlavning i tidligere tid.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Mannasødgræs er en græsart med nedliggende og i roligt vand svømmende vækst. Stænglerne er runde og forsynet med knæ ved hvert bladfæste. Bladene er linjeformede og flade med bådformet spids, hel rand og tydelig midterribbe. Begge bladsider er lysegrønne. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne i form af en endestillet top, der består af 1-3 grene med småaks. Blomsterne er uden stak, men stærkt reducerede, som det er almindeligt blandt græsserne. Frugterne er nødder med et kort dækblad.
Rodsystemet er trævlet med underjordiske udløbere og rodslående skud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år).
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]| Mannasødgræs | |||||
| L = 7 | T = x | K = 3 | F = 9 | R = x | N = 7 |
Mannasødgræs er udbredt i Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig over hele landet, hvor den findes i fugtige enge og langs bredderne af vandløb og søer. Arten er knyttet til lysåbne eller let skyggede, fugtige til våde og oversvømmede voksesteder med iltfattig og neutral til sur jordbund. Planten findes karakteristisk i det forbund af plantesamfund, der kaldes Glycerio-Sparganion.
I Sjørup Skov ca. 20 km vest for Viborg findes en afdeling, 211 hj, som er en gammel tørvegrav. Den er senest gravet ud til sø i 1970. Her findes arten sammen med bl.a. blåtop, alm. jomfruhår, bredbladet dunhammer, bredbladet mangeløv, dunbirk, grå star, gråpil, lysesiv, næbstar og tuekæruld[1]
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Kernerne indeholder en sødtsmagende stivelse, og de har tidligere været høstet fra islagte søer og vandløb til brug i madlavningen[2]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Naturstyrelsen: Sjørup Skov". Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 2. juli 2014.
- ^ V.J.Brøndegaard: Folk og Flora, 1978, bind 1, side 156 ff.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.