Spring til indhold

Malene Kejlstrup Sørensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Malene Kejlstrup Sørensen
Personlig information
FødtMalene Kejlstrup Sørensen
6. juni 2002 (22 år)
Randers Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BopælStevnstrup
Randers (til 2022)
Ishøj (fra 2022) Rediger på Wikidata
Holdinformation
Nuværende holdRanders BMX
DisciplinBMX
Amatørhold
ÅrHold Rediger på Wikidata
2012–Randers BMX
Store sejre
U23 verdensmester (2022)
U23 europamester (2022)
DM i BMX (2021, 2023, 2024)
Nomineringer og priser
UdmærkelserÅrets Talent i dansk cykelsport (2019),
Årets Fund (2022),
Thorkild Madsen Fonden (2019) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Instagram Rediger på Wikidata
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Malene Kejlstrup Sørensen (født 6. juni 2002 i Randers) er en BMX cykelrytter fra Danmark, der er medlem af Randers BMX.

I 2022 blev hun europa- og verdensmester i U23-rækken.

Hun er opvokset i Stevnstrup. Som 10-årig begyndte Malene Kejlstrup at køre BMX hos Randers BMX. Her er hendes far én af grundlæggerne, træner og har designet banen.[1] Hun blev i december 2019 kåret som “Årets Talent i dansk cykelsport”, som den første BMX-rytter nogensinde. I 2020 blev hun for syvende gang danmarksmester i ungdomsrækkerne.

Ved hendes første deltagelse i danmarksmesterskaberne som senior vandt hun i 2021 guld.[2][3][4]

I starten af 2022 flyttede Malene Kejlstrup til Ishøj, for at komme tæt på Team Danmarks faciliteter i Brøndby og landstræner Klaus Bøgh Andresen.[5][6] Senere på året blev hun en del af Danmarks Cykle Unions nyetablerede Nationalt Elite Træningscenter på Vestamager frem mod Sommer-OL 2024.[7]

Ved DM-mesterskaberne i 2022 genvandt hun ikke seniortitlen, selvom hun var den bedste rytter. Kejlstrup Sørensen stillede op som U23-rytter, men kørte i samme heats med den eneste tilmeldte seniorrytter. Her henviste hun i alle tre heats Dorte Balle til andenpladsen, men Balle blev seniormester og Kejlstrup Sørensen U23-mester.[8][9] Malene Kejlstrup stillede den 9. juli 2022 op til europamesterskaberne der blev afholdt i belgiske Dessel. Her vandt hun i sikker stil mesterskabet i U23-rækken.[10] Tre uger efter EM-triumfen blev verdensmesterskaberne afholdt i Nantes. Her var den danske BMX-rytter hurtigst i sin første runde, i semifinalen og i finalen, og kunne derefter kalde sig U23-verdensmester. I finalen satte hun hurtigere tid end guldvinderen i kvindernes seniorfinale.[11] Hun blev ligeledes nordisk mester i seniorrækken, og sluttede som samlet vinder af U23-European Cup. I september 2022 brækkede Malene Kejlstrup begge albuer efter et styrt ved træning, og var på grund af den efterfølgende operation ikke i aktion i et par måneder.[5]

For hendes præstationer i 2022-sæsonen blev hun kåret til Årets Fund i dansk idræt, som er landets ældste idrætspris, ligesom hun for anden gang i karrieren blev Årets Sportsnavn i Randers Kommune.[1]

Den 18.-19. marts sæsondebutetede Malene Kejlstrup, da hun i Verona deltog ved BMX European Cup. Her var hun rykket op i eliterækken. Ved stævnets to afdelinger blev det til tredjepladser i begge.[12] Ved de næste to afdelinger i april i Zolder blev det til én plads i semifinalen og én finaleplads. Herefter lå hun inden de sidste otte afdelinger på en samlet tredjeplads.

1. juli blev hun for anden gang i karrieren dansk seniormester, da hun på hjemmebanen i Randers besejrede Dorte og Rikke Balle.[13] Ugen efter stillede hun op ved europamesterskaberne i franske Besançon. Her kom hun i finalen og vandt sølvmedalje, kun overgået af Zoé Claessens fra Schweiz.[14]

  1. ^ a b c "BMX-fighter blev Årets Sportsnavn 2022". Randers Kommune. 28. januar 2023. Arkiveret fra originalen 16. marts 2023. Hentet 16. marts 2023.
  2. ^ Handrup, Linda Michelle (10. marts 2020). "Malene klarer både BMX og HF". Randers Amtsavis. Hentet 28. maj 2022.
  3. ^ Termansen, Martin (21. april 2021). "Ottende DM-titel på stribe gav Randers-talent perfekt start på elitekarrieren: - Der går nok fem-seks år, før jeg rammer de allerbedste". Randers Amtsavis. Hentet 28. maj 2022.
  4. ^ a b "Malene Kejlstrup Sørensen er Årets Talent i dansk cykelsport". Danmarks Cykle Union. 16. december 2019. Arkiveret fra originalen 13. august 2022. Hentet 28. maj 2022.
  5. ^ a b Dupont, Tobias Nørgård (26. oktober 2022). "Randrusiansk OL-håb ramt af grimt uheld: - Jeg undgik operation i venstre, men højre var fuldstændig knust". Randers Amtsavis. Hentet 21. marts 2023.
  6. ^ Dupont, Tobias Nørgård (6. januar 2022). "Her er de nominerede: Hvem skal være Årets Sportsnavn i Randers?". Randers Amtsavis. Hentet 16. marts 2023.
  7. ^ "BMX får nyt Nationalt Elite Træningscenter". Danmarks Cykle Union. 5. september 2022. Arkiveret fra originalen 30. maj 2023. Hentet 16. marts 2023.
  8. ^ "Resultat: DM 2022 for Championship". Danmarks Cykle Union. 22. juni 2022. Hentet 22. juni 2022.
  9. ^ "Nye danske mestre i BMX fundet onsdag". Danmarks Cykle Union. 22. juni 2022. Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 22. juni 2022.
  10. ^ "2 danske Europamestre i BMX". Danmarks Cykle Union. 9. juli 2022. Arkiveret fra originalen 9. juli 2022. Hentet 25. juli 2022.
  11. ^ Lyck, Laurits Bak (1. august 2022). "Guld-triumf: 20-årige banker alle konkurrenter og vinder VM". TV2 Østjylland. Hentet 31. august 2022.
  12. ^ "BMX-landsholdet viste gode takter i Verona". Danmarks Cykle Union. 21. marts 2023. Hentet 21. marts 2023. (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ "Her er de nykårede danmarksmestre i BMX". Danmarks Cykle Union. 3. juli 2023. Arkiveret fra originalen 3. juli 2023. Hentet 4. juli 2023.
  14. ^ "Sølvmedalje ved EM i BMX". Danmarks Cykle Union. 9. juli 2023. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2023. Hentet 12. juli 2023.
  15. ^ Termansen, Martin (25. januar 2020). "Målrettet BMX-talent blev festens midtpunkt: - Surrealistisk at vinde Årets Sportsnavn". Randers Amtsavis. Hentet 28. maj 2022.
  16. ^ Draminsky, Jakob (16. december 2022). "Her er de nominerede til Danmarks ældste idrætspris". Danmarks Idrætsforbund. Hentet 17. december 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]