Spring til indhold

Maersk Denver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maersk Denver
Karriere
TypeContainerskib Rediger på Wikidata

Maersk Denver (tidligere Maersk Kendal) er et containerskib i Maersk-koncernen. Skibet er amerikansk registreret og bliver ført af det amerikanske firma Maersk Line, Limited i Norfork, Virginia. Maersk Denver er omkring 299 meter langt og 40 meter bredt.

Maersk Denver er indsat på Maersks såkaldte MECL-service, fra Mellemøsten og Indien til den amerikanske østkyst (og omvendt).[1]

Maersk Denver har plads til 6.200 TEU.[2]

Maersk Denver fik en vis grad af global opmærksomhed i marts 2021, da det store containerskib Ever Given grundstødte i Suez-kanalen. Maersk Denver var umiddelbart bagefter Ever Given og havde første udsyn til grundstødningen. Et fotografi taget af et besætningsmedlem, der viste Ever Given på tværs af Suez-kanalen, gik verdenen rundt.[3]

  1. ^ "One of the world's largest containerships blocks Suez Canal". 24. marts 2021.
  2. ^ "Specialist salvors on their way as more vessels queue behind Ever Given".
  3. ^ Mikkel Secher (28. marts 2021). "Skibet drejede først til venstre, så til højre - og så gik hele verdens handelsvej i stå". tv2.dk.