M. Mortensen
M. Mortensen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 26. april 1920 – 6. juli 1920 | |
Valgkreds | Randers Amtskreds |
Embedsperiode 22. april 1918 – 21. april 1920 | |
Valgkreds | Randers Amt |
Embedsperiode 20. maj 1910 – 22. april 1918 | |
Foregående | Søren Neersø |
Valgkreds | Randers Bykreds |
Embedsperiode 29. maj 1906 – 25- maj 1909 | |
Foregående | Poul Rasmusen |
Efterfulgt af | Søren Neersø |
Valgkreds | Randers Bykreds |
Personlige detaljer | |
Født | 9. december 1855 Ugilt, Danmark |
Død | 9. december 1940 (85 år) København, Danmark |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Martinus Mortensen (født 9. december 1855 i Ugilt, død 9. december 1940 i København) var en dansk redaktør og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1906 til 1909 og fra 1910 til 1920.[1]
Uddannelse og erhverv
[redigér | rediger kildetekst]M. Mortensen blev født i Ugilt sydøst for Hjørring i 1855. Han var først maskinarbejder og tog maskinmestereksamen i 1872 (første del) og 1874 (anden del) hvorefter han sejlede som maskinmester. Fra 1888 til begyndelsen af 1920'erne var han redaktør af Randers Arbejderblad.[1] (Avisen skiftede titel til Social-Demokraten for Randers og Omegn i 1907).[2] Derefter havde han en lotterikollektion i København.[1]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 1887 blev M. Mortensen medlem af hovedbestyrelsen i Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening.[1]
Han blev medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse i 1890. Fra 1895 til 1900 og fra 1906 var han medlem af byrådet i Randers Købstadskommune.[1]
Mortensen stillede op til Folketinget i Søndervingekredsen ved folketingsvalget i 1890 og i Odderkredsen ved folketingsvalget i 1892 uden at blive valgt. Ved valget i 1903 forsøgte sig i Randers Bykreds mod Poul Rasmusen fra Højre.[1] Ved dette valg fik han 1.259 stemmer mod 1.452 stemmer til Rasmusen som blev valgt. Krigsminister V.H.O. Madsen fra Venstrereformpartiet, som også stillede op, fik 841 stemmer.[3]
Ved folketingsvalget 1906 lykkedes det Mortensen at slå Rasmussen i Randers Bykreds og blive valgt til Folketinget. Han tabte dog kredsen igen ved valget i 1909 til Søren Neersø som var ny Højrekandidat. Men han blev genvalgt året efter ved folketingsvalget i 1910 og de følgende valg frem til valget i juli 1920 hvor han ikke længere stillede op.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 56
- ^ "Social-Demokraten for Randers og Omegn (1907-1959)", Mediestream, Det Kgl. Bibliotek
- ^ "Folketingsvalgene den 16. Juni 1903 med Suppleringsvalg i Tiden 1901–03", Statistiske Meddelelser. Fjerde Række, Trettende Bind, Sjette Hæfte., Statens statistiske Bureau, s. 25