Spring til indhold

Mór Kóczán

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mór Kóczán
Født8. januar 1885 Rediger på Wikidata
Kocs, Ungarn Rediger på Wikidata
Død30. juli 1972 (87 år) Rediger på Wikidata
Alsógöd, Ungarn Rediger på Wikidata
Højde185 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAtletikudøver, præst i den reformerede kirke Rediger på Wikidata
Deltog iatletik ved sommer-OL 1924 - mændenes spydkast,
atletik ved sommer-OL 1912,
atletik ved sommer-OL 1908 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mór Kóczán (født 8. januar 1885 i Kocs, død 30. juli 1972 i Alsógöd), også kendt som Miklós Kovács, var en slovakisk-ungarsk atlet, som deltog i tre olympiske lege omkring første verdenskrig.

Atletikkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Kóczán konkurrerede i atletik for nogle af de store klubber i Ungarn, og han udmærkede sig særligt i kastedisciplinerne (spydkast, kuglestød og diskoskast).[1]

Kóczán deltog første gang i OL i 1908 i London, hvor han stillede op i både kuglestød, spydkast samt to varianter af diskoskast, uden at kvalificere sig til finalen i nogen af disciplinerne.[1]

Ved OL 1912 i Stockholm var han tilmeldt i to konkurrencer i både diskoskast og spydkast, men deltog ikke i diskoskast for begge hænder. I normal diskoskast blev han nummer 33,[1] mens han i enhåndsspydkast formåede at bryde den nordiske dominans (14 af kasterne i top-15 var fra Norge, Sverige eller Finland), da han kastede 54,99 m i kvalifikationen, hvilket var tredjebedst og gav adgang til finalen. Her var svenske Eric Lemming bedst, da han kastede 60,64 m og dermed fik guld, mens finske Juho Saaristo var næstbedst med 58,66 m og Kóczán var tredjebedst med 55,50 m.[2] Efterfølgende blev han nummer 12 i spydkast for begge hænder.[1]

Han vandt også et engelsk og et ungarsk mesterskab i spydkast (henholdsvis 1914 og 1916), og da Østrig-Ungarn efter krigen var blevet opløst, blev han også tjekkoslovakisk mester i 1920. Han stillede som 40-årig op for Tjekkoslovakiet i spydkast ved OL 1924 i Paris, hvor han blev nummer 23.[1]

Anden karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Kóczán studerede teologi som ung og blev præst i 1907. Efter anden verdenskrig slog han sig ned i ungarske Göd som præst og levede her resten af sit liv. Han var desuden aktiv deltager i det lokale idrætsliv.[1]

  1. ^ a b c d e f Mór Kóczán, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024
  2. ^ Mór Kóczán, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]