Spring til indhold

Lynge (Allerød Kommune)

Koordinater: 55°50′23″N 12°16′23″Ø / 55.83972°N 12.27306°Ø / 55.83972; 12.27306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lynge
Skolen Idrætsanlægget
Lynge Kro
Lynge Kro
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneAllerød Kommune
SognLynge Sogn
Postnr.3540 Lynge
UN/LOCODEDKLNE Rediger på Wikidata
Demografi
Lynge by4.123[1] (2024)
Kommunen25.962[1] (2024)
 - Areal67,44 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.56 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.alleroedkommune.dk
Oversigtskort
Lynge ligger i Region Hovedstaden
Lynge
Lynge
Lynges beliggenhed 55°50′23″N 12°16′23″Ø / 55.83972°N 12.27306°Ø / 55.83972; 12.27306

For alternative betydninger, se Lynge. (Se også artikler, som begynder med Lynge)

Lynge med bydelen Uggeløse – også kaldt Lynge-Uggeløse – er en by i Nordsjælland med 4.123 indbyggere (2024)[1], beliggende 9 km øst for Slangerup, 11 km syd for Hillerød, 9 km vest for Farum og 6 km sydvest for kommunesædet Lillerød. Byen hører til Allerød Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Byen hører til Lynge Sogn mod nordøst og Uggeløse Sogn mod sydvest. Byen består af et parcelhuskvarter, der forbinder de gamle landsbyer omkring Lynge Kirke og Uggeløse Kirke.

  • Lynge Skole har 590 elever i 27 klasser, fordelt på 0.-9. klassetrin, samt 77 ansatte.[2]
  • Lynge Børnehus er en integreret institution (vuggestue og børnehave) med plads til 63 børn.[3]
  • Lynge Idrætsanlæg fra 1971 benyttes af Lynge Uggeløse Idrætsforening, der er stiftet i 1910 og har afdelinger for badminton, E-sport, fitness, floorball, fodbold, gymnastik, handicap, håndbold, løb, petanque, skytter, tennis/padel og volleybold.[4]
  • Lynge Kro har plads til selskaber fra 15 til 120 gæster samt overnatningsmuligheder til 22 gæster i 8 dobbeltværelser, 1 enkeltværelse og en stor lejlighed. Kroens historie startede i 1663, og kroen blev kongeligt privilegeret landevejskro i 1721.[5]
  • Plejecenter Lyngehus har 42 boliger, 44 beboere og 57 faste ansatte.[6]
  • Maglebjergskolen er en specialskole. Den har 75 børn fra 6 til 18 år og en SFO med 65 elever. Elevtallet har været stigende.[7]
  • Byen har 2 supermarkeder, 2 fastfood-restauranter og bibliotek.

I mosen Brudevælte ved gården Fuglerup 2 km nord for Lynge blev Lurerne fra Brudevælte fundet under tørvegravning i 1797. De 6 bronzelurer er Verdens største lurfund.[8]

Lynge blev første gang omtalt i 1085 i et brev fra Knud den Hellige til Lund Domkirke.[9]

I 1898 beskrives Lynge og Uggeløse således: "Lynge (Liunge) med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Bavnedal) og Mølle...Uggeløse, ved Farum-Frederikssundsvejen, med Kirke og Skole...Desuden Lynge Kro".[10] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et vandværk i Lynge samt jernbanestation, telefoncentral og lægebolig i Uggeløse.

Slangerupbanen

[redigér | rediger kildetekst]

Lynge fik station på København-Slangerup Banen, der blev åbnet i 1906. Stationen lukkede, da strækningen Farum-Slangerup blev nedlagt i 1954. Den inderste strækning København L (Lygten)-Farum blev senere integreret i S-togsnettet som Hareskovbanen.

Lynge Station lå i Uggeløse, og stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 11. I forlængelse af vejen Langkæret mod øst er et stykke af banens tracé bevaret som grussti.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Fakta om Lynge Skole
  3. ^ Lynge Børnehus
  4. ^ Lynge Uggeløse Idrætsforening: LUI afdelinger
  5. ^ Lynge Kro og Hotel: Selskaber
  6. ^ Plejecenter Lyngehus
  7. ^ Maglebjergskolen: Om skolen
  8. ^ "Lurerne fra Brudevælte". Nationalmuseet.
  9. ^ "Knud den Helliges gavebrev, 1085". danmarkshistorien.dk.
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 2. Bind Kjøbenhavn 1898, s. 141 f.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]