Spring til indhold

Lyngbykredsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lyngby kredsen)
For perioden 1920-2007, se Lyngbykredsen (før 2007)
Lyngby-Taarbæk Kommunes Rådhus. Rådhuset fungerer som en af valgstederne i Lyngbykredsen
Hanne Agersnap. Kandidat for SF fra kredsen i 2007.
Charlotte Dyremose. Kandidat for Det Konservative Folkeparti fra kredsen i 2007.
Pia Boisen, opstillet for Enhedslisten ved Folketingsvalget 2015.

Lyngbykredsen er en opstillingskreds i Københavns Omegns Storkreds. I 1849-1920 var kredsen en valgkreds.

Kredsen blev oprettet 1. januar 2007 ved udskillelsen af Søllerød Kommune fra den gamle Lyngbykredsen og består således kun af Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kredsen overtager flg. valgsteder fra den tidligere kreds:

  1. Engelsborg
  2. Fuglsanggård
  3. Hummeltofte
  4. Kongevej
  5. Lindegård
  6. Lundtofte
  7. Lyngby Midt
  8. Taarbæk
  9. Trongård
  10. Virum

Blandt opstillingskredsens folketingsmedlemmer i 2000'erne var Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti og Hanne Agersnap fra SF, der begge var kandidat fra kredsen i 2007.[1][2]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Kredsen blev oprettet i 1849 som en af 100 enkeltmandsvalgkredse til Folketinget. Det officielle navn var Københavns Amts 2. Valgkreds. Ved oprettelsen bestod kredsen af følgende kommuner:[3]

Valgkredsens valgsted var i Lyngby.[3]

I 1895 skiftede Lyngbykredsens officielle navn til Københavns Amts 4. Valgkreds,[4] da der blev oprettet 2 nye valgkredse i Københavns Amt.

Lyngbykredsen blev ændret i 1918. Gentofte Kommune blev udskilt til en ny valgkreds, Gentoftekredsen, og Ballerup-Måløv Kommune blev flyttet til Roskildekredsen. Til gengæld blev kredsen udvidet med Dragør Kommune, Store Magleby Kommune og Tårnby Kommune som tidligere været i Valbykredsen. Efter omlægningen af valgkredse i 1918 var kredsens officielle navn igen Københavns Amts 2. Valgkreds.[5]

Lyngbykredsens folketingsmænd

[redigér | rediger kildetekst]

Der er anført kildehenvisninger i parentes som angiver bind og sidetal i værket Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948

  • 4. december 1849 – 25. juli 1850: J.C. Drewsen, kammerråd, fabrikant (Bondevennernes Selskab) (nedlagde mandatet) (I, s. 127-128)
  • 12. september 1850 – 4. august 1852: Julius greve Raben, godsejer (Højre) (suppleringsvalg) (II, s. 142)
  • 4. august 1852 — 1. december 1854: C.J.H. Kayser, læge, professor (De Nationalliberale) I, s. 285-286)
  • 1. december 1854 — 14. juni 1858: Aron David, proprietær (De Nationalliberale) (I, s. 119)
  • 14. juni 1858 — 14. juni 1861: O.H. Lütken, orlogskaptajn (Højre) (II, s. 33)
  • 14. juni 1861 — 7. juni 1864: Wilhelm Sophus Andreas von Rosen, distriktslæge, dr. med. (Uafhængig, nærmest bondeven som slutter sig til det Tscherningske Venstre) (II, s. 165)
  • 7. juni 1864 — 12. oktober 1866: Carl Holstein, proprietær (Først venstremand senere nærmest konservativ) (I, s. 222)
  • 12. oktober 1866 — 22. september 1869: Peder Hansen, gårdejer (moderat konservativ) (I, s. 202-203)
  • 22. september 1869 — 20. september 1872: C.V. Rimestad, redaktør (Venstremand, som senere tilhørte Mellempartiet) (II, s. 162-163)
  • 20. september 1872 — 25. april 1876: Peder Hansen (igen)
  • 25. april 1876 — 7. december 1891: Carl von Rosen, kammerherre (Højre) (døde i embedet) (II, s. 164-165)
  • 5. januar 1892 — 5. april 1898: Johan Georg Frederik Colding, oberstløjtnant (Højre) (suppleringsvalg) (I, s. 109)
  • 5. april 1898 — 3. april 1901: Emil Piper, proprietær (Højre) (II, s. 135-136)
  • 3. april 1901 — 16. juni 1903: Johan Wilmann, forretningsfører, sognerådsformand (Socialdemokratiet) (II, s. 268-269)
  • 16. juni 1903 — 29. maj 1906: Emil Piper (igen)
  • 29. maj 1906 — 25. maj 1909: Johan Wilmann (igen)
  • 25. maj 1909 — 20. maj 1910: Albert Abrahamsen (Højre) (I, s. 3-4)
  • 20. maj 1910 — 20. maj 1913: Johan Wilmann (igen)
  • 20. maj 1913 — 22. april 1918: Albert Abrahamsen (igen, Det Konservative Folkeparti, fortsat i Gentoftekredsen)
  • 22. april 1918 — 21. april 1920 Johan Wilmann (igen, fortsat i Københavns Amtskreds)

Folketingsmedlemmer opstillet i Lyngbykredsen efter 1920

[redigér | rediger kildetekst]

Opstillinger ved 2007

[redigér | rediger kildetekst]

Valgresultater 2007

[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalget i 2007 fordelte de 33595 afgivne stemmer sig således:[9]

Parti Stemmer %
Socialdemokratiet 6.782 20,3
Det Radikale Venstre 2.976 8,9
Det Konservative Folkeparti 6.269 18,8
SF - Socialistisk Folkeparti 4.040 12,1
Kristendemokraterne 152 0,5
Dansk Folkeparti 3.261 9,8
Venstre 7.513 22,5
Ny Alliance 1.601 4,8
Enhedslisten 779 2,3
Løsgængere 6 0,0
Stemmeprocent: 89.4

I 2010 var valgbestyrelsen bestående af borgmester Søren P. Rasmussen (V) (født formand), Rolf Aagaard-Svendsen (C), Henrik Brade Johansen (B), Simon Pihl Sørensen (A), Morten Normann Jørgensen (F).[10]

Opstillinger ved 2011

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 2015

[redigér | rediger kildetekst]

Op til Folketingsvalget 2015 var følgende opstillet i kredsen:

Opstillingskredsen havde da 38.547 stemmeberettigede og med 34.236 optalte stemmer blev stemmeprocent 88.81%. Blandt partierne fik Socialdemokraterne flest stemmer. Af kandidaterne der kunne stemmes på i opstillingskredsen fik Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard flest stemmer, henholdsvis 2.016 og 1.754.[20] Af opstillingskredsens kandidater blev Rasmus Jarlov valgt ind.[21]

Folketingskandidater pr. 25/11-2018

[redigér | rediger kildetekst]
Liste Parti Kandidat Bemærk
A Socialdemokratiet Simon Pihl Sørensen[22]
B Radikale Venstre Stinus Lindgreen[23]
C Det Konservative Folkeparti Rasmus Jarlov[24]
D Nye Borgerlige Claus Bøgh Svenningsen[25]
F Socialistisk Folkeparti
I Liberal Alliance
O Dansk Folkeparti Anette Skafte[18]
V Venstre Charlotte Munch[26]
Ø Enhedslisten Anna Berg[27]
Å Alternativet Sikandar Siddique, Qasam Nazir Ahmad, Ken Patrick Petersson, Sofie Groth, Marianne Victor Hansen, Anders Stjernholm, Kim Christiansen, Thomas Holbech Anker Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds
Løsgænger Mads Palsvig

Rasmus Jarlov opnåede valg med 10.267 stemmer i hele Københavns Omegns Storkreds.[28] Med 1.746 personlige stemmer i storkredsen herunder 705 i Lyngbykredsen, kom også Stinus Lindgreen i Folketinget.[29] Efter Jarlov fik Karen Ellemann næstflest stemmer i valgkredsen.[30] Hun havde været opstillet fra Brøndbykredsen.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Charlotte Dyremose (KF)". Folketinget. Arkiveret fra originalen 25. september 2011. Hentet 22. august 2011.
  2. ^ "Hanne Agersnap (SF)". Folketinget. Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 15. september 2013.
  3. ^ a b En tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds i Aaret 1849 i Statistisk Tabelværk ny Række, andet Bind, København 1851, side 126
  4. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side 27
  5. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 14
  6. ^ Mogensen, Lars; Christian Madsbjerg (1999-12-10). "Folketinget er for støvet". Information. Hentet 2011-08-22.
  7. ^ "Folketinget - Charlotte Dyremose (KF)". Folketinget.dk. 2011-08-22. Arkiveret fra originalen 25. september 2011. Hentet 2011-08-22.
  8. ^ "Her er spidskandidaterne fra Lyngby-Taarbæk," Det Grønne Område, 26. oktober 2007.
  9. ^ "KMD Valg". Arkiveret fra originalen 25. september 2008. Hentet 8. juni 2010.
  10. ^ "Lyngby-Taarbæk Kommune: Dagsorden / beslutningsprotokol". Lyngby-Taarbæk Kommune. 2010-03-01. Hentet 2011-08-22.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ "Martin Empacher genvalgt som folketingskandidat". Det Grønne Område. 3. juni 2010. Arkiveret fra originalen (Internet) 5. marts 2016. Hentet 3. juni 2010.
  12. ^ Socialdemokraterne, Socialdemokraterne – Martin Empacher,
  13. ^ Otzen, Theis (8. juni 2010). "VU-landsformand bliver Lyngbys nye folketingskandidat". Det Grønne Område. Arkiveret fra originalen (Internet) 5. marts 2016. Hentet 8. juni 2010.
  14. ^ Venstre, Lyngby Arkiveret 4. november 2007 hos Wayback Machine,
  15. ^ Jarlov ny folketingskandidat i Lyngby
  16. ^ "Folketingskandidater". Arkiveret fra originalen 19. februar 2015. Hentet 2. februar 2015.
  17. ^ , Folketingskandidater for Socialistisk Folkeparti Arkiveret 3. september 2014 hos Wayback Machine
  18. ^ a b "Københavns Omegns Storkreds". Arkiveret fra originalen 10. september 2014. Hentet 5. september 2014.
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. september 2014. Hentet 5. september 2014.
  20. ^ Folketingsvalg 2015 - Lyngbykredsen
  21. ^ BNB (19. juni 2015). "Rasmus Jarlov snupper konservativt mandat: Ups, Mads Holger blev ikke engang nr. 2". BT.
  22. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  23. ^ "Radikale Venstre". Arkiveret fra originalen 15. april 2019. Hentet 4. november 2016.
  24. ^ Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti
  25. ^ Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark | Nye Borgerlige
  26. ^ Folketingskandidater - Venstre
  27. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  28. ^ "Resultater Hele landet". DR. 11. juni 2019.
  29. ^ Lars Schmidt (11. juni 2019). "Radikale fik Stinus Lindgreen i Folketinget". Det grønne område.
  30. ^ Lars Schmidt (11. juni 2019). "Valgresultatet: Nu er Lyngby mere rød end blå". Det grønne område. Arkiveret fra originalen 2. december 2019. Hentet 2. december 2019.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]

For valgte folketingsmedlemmer:

For kommuneinddeling:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lyngbykredsen&oldid=11931813"