Spring til indhold

Lusefluer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lusflue)
Lusefluer
Mursejler-luseflue
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukarya
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda
(Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenDiptera (Tovinger)
UnderordenBrachycera (Fluer)
FamilieHippoboscidae
Samouelle, 1819
Hjælp til læsning af taksobokse

Lusefluer (Hippoboscidae, også kaldet lusfluer) er en familie af fluer hvis levevis og udseende minder om lus.[1] Der findes omkring 200 arter over hele verden som snylter på fugle og pattedyr. Omkring tre fjerdedele af arterne snylter på fugle.[2]

Lusefluer er tætbyggede, flade, 1,5-12 mm lange fluer. De har en kort sugesnabel og kraftige ben med stærke kløer som kan holde fluen fast i hår eller fjer.[2] Nogle arter har stærkt reducerede vinger og kan ikke flyve. De har en krabbeagtig gangart.[1]

Lusefluer lever af blod fra pattedyr eller fugle.[2] De sidder på værtsdyrene, men kan også findes i rederne. Mens trækfugle er væk om vinteren, overvintrer lusefluernes pupper i reden.[1] Lusefluens larver udvikles inde i hunnen, og fødes fuldt udviklede hvorefter de straks forpupper sig.[2]

  1. ^ a b c "Lusfluer". Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. juli 2004. Hentet 18. september 2016.
  2. ^ a b c d George C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6371-9.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Lusfluer på Vestre Hus Børnenaturcenters hjemmeside.