Luleå
| Luleå Julevu  | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |  Sverige |
| Landskab |  Norrbotten |
| Län |  Norrbottens län |
| Kommune |  Luleå kommune |
| Postnr. | 97X XX |
| Telefonkode | 0920 |
| UN/LOCODE | SELLA |
| Demografi | |
| Indbyggere | 49.123 (2020) |
| - Areal | 28,4 km² |
| - Befolkningstæthed | 1.727 pr. km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) |
| Højde m.o.h. | 6 m |
| Hjemmeside | www.lulea.se |
| Oversigtskort | |
  Luleå Luleås beliggenhed i Sverige 65°35′02″N 22°11′29″Ø / 65.583821°N 22.191498°Ø | |
 Luleå Luleås beliggenhed i Norrbottens län | |
Luleå (finsk: Luulaja, nordsamisk: Luleju) er den største by i Norrbottens län i landsdelen Norrland i Sverige. Den er administrationscenter for både Luleå kommune og Norrbottens län. I 2017 havde byområdet Luleå ca. 44.000 indbyggere, mens kommunen i 2017 havde ca. 77.300 indbyggere. I byen ligger Luleå tekniske universitet. Byens sygehus har siden 1999 ligget ved Sunderbyn, ca. 15 km nord for byen. Gammelstad kirkeby er UNESCO-verdensarv og ligger ca. 10 km nord for byen. I Den Botniske Bugt ud for Luleå ligger en stor skærgård.
De rige forekomster af jernmalm i minerne omkring Gällivare og Kiruna dannede grundlaget for Luleås byvækst. På grund af at byen ligger ved den nordlige ende af Østersøen. Ved floden Lule älvs udløb i Østersøen blev det efterhånden dannet en udførselshavn for den malm som fortsat brydes ved Gällivare og Kiruna. Efterhånden som skibene blev større og havhavniveauet sank, begyndte byen at udvikle sig i det område hvor den ligger nu. Her blev det med tiden udviklet en større industri, ved foruden udførslen af malmen. Særlig var det den metallurgiske industri som voksede, med et større stålværk og et kulværk som hjørnestenene. Luleå Havn er den største i Sverige nord for Stockholm. Havnen kan om sommeren modtage skibe med lasteevne indtil 150 000 tons.
Foruden at være en vigtig havn, er Luleå en større skoleby med flere videregående skoler og et universitet. Ca. 15.000 studenter, studerer her forskellige teknologiske fag, samfundsfag og sundhedsfag.
Som kulturby er Luleå en af de mest betydningsfulde i Sverige. Regionteatret Norrbottensteatern er placeret her, det samme er Nord-Sveriges største kulturhus, Kulturens hus som har en koncertsal og et større folkebibliotek.
Næringslivet er mangfoldig og varieret, Luleå har et pulserende og aktivt udeliv og turismen er blevet en vigtig faktor.
Samfærdselsforholdene er gode, der er en lufthavn med internationale mål beliggende ved landsbyen Kallax ved bredden af floden Luleälven. En jernbanestation giver forbindelse til blandt andet Stockholm og Narvik.
Hovedvejen "Kystriksvegen E 4" passerer Luleå, og hovedvejen E 10 fører trafikken i retning af Kiruna og Norge. Ellers giver havnen muligheder for anløb af krydstogtskibe om sommeren.
Luleå er i fortsat vækst, blandt andet takket være udvindingen af nye forekomster af jernmalm og andre mineraler ved Gällivare og Pajala, og at Luleå som et led i en europæisk nordområdestrategi iscenesat af blandt andet EU blev udpeget som et satsningssted for udvikling og forskning inden for forskellige teknologier.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Da Luleå første gang blev nævnt på skrift i året 1327, lå den hvor den nuværende Gammelstad ligger. Landsbyen udviklede sig efterhånden til en markedsplads og centrum for et kirkesogn, der dengang omfattede næsten hele Norrbotten. Allerede i det 14. århundrede blev der bygget en kirke af sten – den største nord for Uppsala – og rundt om kirken opstod der en kirkelandsby.
Byen blev grundlagt i 1621 af Gustav II Adolf og samme år fik byen sine købstadsrettigheder. Den gamle havn var for lavvandet, og byens borgere søgte derfor om at få byen flyttet, hvilket de fik tilladelse til i 1648. Fra 1649 blev byen flyttet ud til udhavnen som allerede var bygget. Der blev lavet en byplan og bortset fra en opstramning af gaderne i 1790 er den oprindelige byplan bevaret. Man havde dog svært ved at få byen til at blive større. Den blev hærget af brande 1653 og 1657 og en stor del af indbyggerne flyttede tilbage til Gammelstad og kun gennem statens indgribning kunne indbyggerne tvinges til at flytte tilbage. Det Bottniska handelstvånget forsinkede byens udvikling, og først efter at det blev ophævet 1765 kunne Luleå egynde at vokse, men først meget langsomt. 1805 havde byen 947 indbyggere. 1856 blev byen residensstad i Norrbottens län og havde da omkring 1.400 indbyggere. De første industrier voksede frem omkring 1860.
11 juni 1887 blev stor dele af byen ødelagt af en brand.
Mellem 1891 og 1895 blev der i Luleå bygget blandt andet elværk, politistation og brandstation. Et epidemisygehus blev indviet 1894.
Malmbanen mellem Gällivare og Luleå stod færdig i 1888 og byen blev dermed udskibningshavn for jernmalm fra Malmberget. Indenfor en kort tid opstod der nye forstæder, som Bergvikene, Svartöstaden, Skurholmen og Bergnäset. Svartöstaden og Skurholmen blev en del af byen i 1933. Parallelt med havnens udvidelse voksede Luleå som industriby, med etableringen i 1887 af et værft med tilhørende værksteder, 1906 et stålværk i Karlsvik, 1912 Statens Järnvägars værksteder i Notviken og en papirfabrik i Karlshäll. 1902 grundlagdes Luleå Teglværk som lå i Marieberg i Södra Sunderbyn og 1908 Luleå Bryggeri, og 1926 Munksunds AB.
1943 åbnede Norrbottens Järnverk AB et stålværk på Svartön, som i 1950erne havde 1.500 ansatte.
Fra 1940 til 1980 var Luleå en af Sveriges hurtigste voksende byer. I denne periode blev der også bygget flere nye boligkvarterer. Luleå tekniske universitet startede i 1971 på halvøen Porsön, dengang under navnet Højskoleenheden i Luleå. Efter kommunesammenlægningen i 1969 blev nærområderne Gammelstad og Bergnäset en del Luleå by.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]
