Ludvig Birkedal-Barfod
Ludvig Birkedal-Barfod | |
---|---|
Information | |
Født | 27. maj 1850 København, Danmark |
Død | 17. oktober 1937 (87 år) Bagsværd, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Far | Frederik Barfod |
Beskæftigelse | Komponist |
Instrumenter | |
Orgel | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ludvig Harbo Gote Birkedal-Barfod (27. maj 1850 i København – 17. oktober 1937 i Bagsværd) var en dansk komponist og organist.
Ludvig Birkedal-Barfod var søn af forfatteren Frederik Barfod. Han blev uddannet som organist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1870-1872 med bl.a. Gebauer som lærer. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i København, 1877-1895 var han ved Vor Frue Kirke i Svendborg og 1894-1925 ved Marmorkirken i København. Desuden var han musikanmelder ved Kristeligt Dagblad i en årrække. Blandt hans egne orgelelever kan nævnes organisten og komponisten Hilda Sehested. i 1903 fik han Det anckerske Legat og rejste på studietur til Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. I 1905 blev han lærer i teori og orgel ved Gottfred Matthison-Hansens Musikinstitut.
Han skrev mest musik for sang og eller klaver og orgel. Desuden redigerede han en meget brugt samling salmemelodier, Menighedens Melodier, og udgav nogle etuder og anden undervisningsmusik.
Musik
[redigér | rediger kildetekst]Opus 5: Terts-etuder (klaver)
Opus 7: Albumsblade (klaver)
Opus 10: Karakterstykker (klaver)
Opus 12: Sonate instruktive (klaver)
Opus 20: Skizzer (klaver)
Opus 24: Præludium (klaver)
Opus 27: Stemninger og strofer (klaver)
Kilder m.m.
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk håndbiografisk leksikon
- Salmonsens leksikon
- Noder i Det kongelige Bibliotek
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire |