Louise af Hessen-Kassel
| Louise af Hessen-Kassel | |
|---|---|
 Dronning Louise i 1893 | |
| Dronning af Danmark | |
| Periode | 15. november 1863 – 29. september 1898 |
| Forgænger | Caroline Amalie af Augustenborg |
| Efterfølger | Louise af Sverige-Norge |
| |
| Ægtefælle | Christian 9. af Danmark (g. 1842) |
| Børn | |
| Fulde navn | Louise Wilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie |
| Hus | Huset Hessen |
| Far | Vilhelm af Hessen-Kassel |
| Mor | Charlotte af Danmark |
| Født | 7. september 1817 Kassel, Hessen |
| Død | 29. september 1898 (81 år) Bernstorff slot, Gentofte, Danmark |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
| Signatur |  |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1892 |
Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898[1]) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898. Hun var datter af landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel og prinsesse Charlotte af Danmark og blev i 1842 gift med sin slægtning prins Christian af Glücksburg, den senere kong Christian 9. af Danmark.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og familie
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Louise blev født den 7. september 1817 i Kassel, hvor hendes far var udstationeret som en del af de danske tropper i det nærliggende Frankrig. Hendes far var den senere titulære landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel, der tilhørte linjen Rumpenheim af Huset Hessen og var barnebarn af den regerende landgreve, Frederik 2. af Hessen-Kassel. Vilhelms fader, titulær landgreve Frederik af Hessen-Kassel, havde som ung opholdt sig ved hoffet i København sammen med sine brødre, der begge blev dansk gift, og familien havde bevaret de stærke bånd til Danmark. Louises mor var prinsesse Charlotte af Danmark, datter af arveprins Frederik, og barnebarn af kong Frederik 5.
Louises forældre havde slået sig ned i Danmark efter deres ægteskab i 1810, og de blev med kortere afbrydelser boende i landet til de døde. Vilhelm var militærkommandant over København.
Familien var på grund af deres tilknytning til Danmark modstandere af den tyske nationalisme og støttede Danmarks interesser. Familien var meget konservativ og ikke særlig populær i danske liberale og nationale kredse, der ønskede en fri forfatning og ophævelsen af enevælden.
Ungdom
[redigér | rediger kildetekst]Da Prinsesse Louises var tre år, flyttede familien atter til Danmark. Louise tilbragte sin barndom og ungdom i København, hvor forældrene først havde et palæ på Sankt Annæ Plads, Prins Wilhelms Palæ, og siden boede på Amalienborg i Frederik VIII's Palæ (Brockdorffs Palæ). Louise, hendes tre søstre og ene bror, Prins Frederik, fik en tidstypisk fyrstelig opdragelse. Dertil fik Louise en alsidig dansk opdragelse for piger.
Louise var en dygtig maler og pianist, og hun fik maleundervisning hos nogen af tidens bedste kunstnere som Martinus Rørbye og Wilhelm Marstrand. Musikundervisningen stod komponisten Frederik Kuhlau for.
Den danske arvefølge
[redigér | rediger kildetekst]Familien havde en vigtig position i Danmark, og den blev endnu vigtigere, da prinsesse Louises morbror, Christian 8., kom på tronen i 1839. Ikke alene var han Louises onkel og meget glad for sin søsters familie, men hans arving, den senere Frederik 7., havde ingen børn, og det betød, at der var store chancer for, at Louises familie ville arve den danske trone. Den danske kongefamilie af huset Oldenborg havde nemlig kun to prinser: Christian 8.s søn, der ikke levnede megen håb om at producere en arving, og kongens bror, Arveprins Ferdinand, der var en ældre herre og uden børn i sit ægteskab med arveprinsesse Caroline. Ifølge Kongeloven skulle kongens nærmest beslægtede kvinde arve tronen, hvis der ikke var mandlige arvinger. Det betød, at Louises bror, prins Frederik, var kommende tronfølger (næst efter deres mor).
Ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
Den 26. maj 1842 giftede Prinsesse Louise sig i sine forældres palæ på Amalienborg med sin halvfætter prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der tilhørte en ubetydelig sidelinie af det danske kongehus. De var i familie, og han boede som Louise i København, og parret var forelsket i hinanden. Louises ambitiøse forældre var i første omgang imod partiet, men gav efter da flere medlemmer af kongefamilien lovede at støtte det unge par økonomisk. Louise og Christian fik lov til at benytte Det Gule Palæ tæt ved Amalienborg, og her skabte de rammerne om deres familie. De havde få midler til deres rådighed, og de levede pligtopfyldende efter borgerlige værdier og regelsæt i et lykkeligt ægteskab, der blev et forbillede for deres børn.
Prinsesse af Danmark
[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Den problematiske danske arvefølge forværredes i 1840'erne, og Louises mor og bror opgav deres arvekrav til fordel for Louise, der overgav dem til sin mand. På den måde håbede man at holde hertugdømmerne Slesvig-Holsten i den danske Helstat. I 1851 vedtog Statsrådet de erklæringer, hvorved landgrevinde Charlotte, hendes søn, landgreve Frederik og hendes ældste overlevende datter, Prinsesse Marie af Anhalt, skulle give afkald på deres arveret til fordel for Prinsesse Louise. Erklæringerne blev underskrevet den 18. juli 1851, hvorefter Prinsesse Louise overdrog sine rettigheder til sin mand, Prins Christian. I 1852 tilsluttede stormagterne sig dette ved den anden London-protokol, der blev underskrevet af Storbritannien, Frankrig, Rusland, Preussen og Østrig den 8. maj 1852, samt ratificeret af Danmark og Sverige. Den fastslog, at det Danske Monarki bestod af Kongeriget Danmark med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og at prins Christian skulle arve den danske trone. Denne protokol forudsatte en ændring af Tronfølgeloven, som blev vedtaget af den danske rigsdag og underskrevet af Frederik 7. den 31. juli 1853, hvorved Christian blev tronfølger i det samlede danske monarki, når Frederik 3.s mandlige linje måtte uddø. Familien fik derefter titel af prinser og prinsesser af Danmark, og dens anseelse og fremtidsmuligheder steg betydeligt.
Som nyt tronfølgerpar fik Louise og Christian rådighed over Bernstorff slot, der blev Louises ynglingsresidens, og hvor familien ofte opholdt sig. De havde dog stadig få penge til rådighed, selv om deres økonomiske forhold blev forbedret.
Louise var en af de stærkeste modstandere af Frederik 7.s morganatiske ægteskab med grevinde Danner, født Louise Rasmussen. Louise deltog ikke i hoflivet og omgikkes aldrig Grevinde Danner. Louises eksempel blev fulgt af flertallet af kongehusets og det øverste borgerskabs kvinder. Louises families palæer dannede i stedet rammen om det københavnske selskabsliv.
Dronning
[redigér | rediger kildetekst]
I 1863 døde Frederik 7. efter kort tids sygdom, og Louise og Christian blev kongepar.
Parret var ikke særlig populært i befolkningen. Tidspunktet var et af de mest dramatiske politiske perioder i Danmark, og det nye kongepar var konservativt, for helstaten og tysk. Det passede ikke folkestemningen. Lige efter nederlaget i den 2. Slesvigske Krig i 1864 måtte Louise bede politiet om at beskytte Amalienborg. Med årene voksede parrets popularitet betydeligt.
De fleste historikere er enige om, at Louise havde en ubetydelig politisk rolle. Hun så op til det enevældige Rusland, mens Christian 9. var mere pragmatisk. Louise var imod at Christian underskrev Novemberforfatningen, som han modvilligt gjorde.
I stedet for en politisk rolle blev Louise matriark i en omfattende europæisk familie. På grund af børnenes ægteskaber blev parret kendt som Europas svigerforældre.
De kendte familiesammenkomster fandt sted på Fredensborg Slot med deltagelse af børn, svigerbørn og børnebørn.
Louise dedikerede en stor del at sin tid til velgørenhed og oprettede flere asyler, Diakonissestiftelsen og Dronning Louises Børnehospital.
Dronning Louise døde 81 år gammel den 29. september 1898 på Bernstorff Slot omgivet af store dele af sin familie, der var kommet til Danmark for at være ved hendes side.
Våbenskjold og monogram
[redigér | rediger kildetekst] |
 |
Børn
[redigér | rediger kildetekst]
Louise og Christian 9. fik 6 børn:
- Frederik 8. af Danmark (1843−1912), gift med Louise af Sverige-Norge.
- Alexandra af Danmark (1844−1925), gift med Edward VII af England.
- Vilhelm af Danmark (Georg I) (1845−1913), konge af Grækenland.
- Dagmar af Danmark (1847−1928), gift med kejser Alexander 3. af Rusland.
- Thyra af Danmark (1853−1933), gift med Ernst August Hertug af Cumberland.
- Valdemar af Danmark (1858−1939), gift med Marie af Orléans.
Slægtskab mellem Louise og Christian
[redigér | rediger kildetekst]Via Frederik 5. af Danmark:
Frederik 5. af Danmark | +-----------------+-----------------+ | | Louise af Danmark Arveprins Frederik af Danmark | | Louise Karoline af Hessen-Kassel Louise Charlotte af Danmark | | | +------------+--------------------------+ | | | Christian IX Louise af Hessen-Kassel Frederik, prins af Hessen-Kassel | Frederik Karl af Hessen
Via Frederik 2. af Hessen-Kassel:
Frederik 2. af Hessen-Kassel | +------------------+------------------+ | | Karl af Hessen-Kassel Frederik 3. af Hessen-Kassel | | Louise Karoline af Hessen-Kassel Vilhelm 10. af Hessen-Kassel | | Christian IX Louise af Hessen-Kassel
Via George 2. af Storbritannien (desuden var Marie af Storbritannien oldemor både til Louise og Christian):
George 2. af Storbritannien | +------------------+------------------+ | | Louise af Storbritannien Marie af Storbritannien | | Louise af Danmark Frederik 3. af Hessen-Kassel | | Louise Karoline af Hessen-Kassel Vilhelm 10. af Hessen-Kassel | | Christian IX Louise af Hessen-Kassel
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Bramsen, Bo (1985). Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen, der nødig ville være konge af Danmark (4. udgave). København: Nordiske Landes Bogforlag. ISBN 8787439220.
- Langhoff Koch, Louise (2021). Kongernes kvinder : dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag. Muusmanns forlag. ISBN 9788794155564.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Thorsøe, Alexander (1896). "Louise (Christian IX's Dronning)". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. X. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 401.
- Louise af Hessen-Kassel på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Dronning Louise på Amalienborgmuseets hjemmeside
Louise af Hessen-Kassel Født: 7. september 1817 Død: 29. september 1898
| ||
| Kongelige og fyrstelige titler | ||
|---|---|---|
| Foregående: Caroline Amalie af Augustenborg |
Dronning af Danmark 15. november 1863 – 29. september 1898 |
Efterfølgende: Louise af Sverige-Norge |