Lorenz Rerup
| Lorenz Rerup | |
|---|---|
| Født | 15. april 1928  Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død | 9. december 1996 (68 år) Sønderborg, Danmark |
| Gravsted | Møllekirkegården |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Rødding Højskole, Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Historiker, generalkonsul |
| Arbejdsgiver | Dansk Generalkonsulat Flensborg (1994-1996) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lorenz Christian Rerup (født 15. april 1928 i Flensborg, død 9. december 1996 i Sønderborg) var professor i historie og senere generalkonsul i Flensborg.
Han var søn af forretningsfører Peter Wilhelm Rerup (1895-1941) og Marie Elisabeth, født Riis. Gift 1976 med fil.mag. Anja Sinikka Mäkinen Rerup (1939-2015), født i Tampere, Finland.[1][2]
Lorenz Rerup havde tysk skolegang i Flensborg og blev som ung, tysk soldat udstationeret i Danmark. Efter krigen blev han elev på Rødding Højskole 1947-48, hvor han blev påvirket af forstanderen, Hans Lund (1890-1969), til at studere historie. Han blev student fra Odense Studenterkursus i 1950 og læste dernæst historie på Københavns Universitet, hvor han blev mag.art. i 1963. Hans første ansættelse var som leder af studieafdelingen på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, i Flensborg, 1963-65. Han var blevet anbefalet til stillingen af generalkonsul Troels Fink. Derfra kom Rerup til Aarhus Universitet som lektor ved Institut for Historie 1966-72, hvorefter han blev professor i nyeste og moderne historie ved Roskilde Universitetscenter 1972-94. Han var generalkonsul i Flensborg fra 1994 til sin død i 1996.
Rerup var gæsteprofessor ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel 1982 og 1989. Desuden formand for Komiteen til uddeling af Christian Paulsen-Prisen og for Sydslesvigsk Kultursamfund og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Sydslesvigs Studerende (FSS) i 1950'erne. Han var medlem af amanuensisrådet ved Århus Universitet 1966-69 og af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1968-74, formand for bestyrelsen for Snoghøj Folkehøjskole 1970-79, medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Han var endvidere censor i historie ved universiteterne.
Rerups første større udgivelse var Marcus Rubins brevvekling 1870-1922 i 4 bind udgivet på Rosenkilde og Baggers Forlag i 1963.[3] Som ansat på Centralbiblioteket skrev han biografien om A.D. Jørgensen (1965)[4], tysk udgave 1967[5]. Det faglitterære forfatterskab var centreret omkring grænselandshistorie, herunder Slevig-Holsten efter 1830 (i rækken Politikens Danmarkshistorie) og Fra grænsekamp til sameksistens.[6] Rerup har bidraget til flere samleværker, herunder Dansk Biografisk Leksikon og Dansk Identitetshistorie samt Den Store Danske Encyklopædi. Redaktør af Front og Bro 1952-54. Hovedredaktør af Excerpta Historica Nordica 1969-75.
Rerup modtog Kulturpreis der Stadt Flensburg i 1990 og var ridder af Dannebrog.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lorenz Rerup på gravsted.dk
- ^ Biografi - Kraks Blå Bog
- ^ https://bibliotek.dk/serie/brevveksling-1870-1922/work-of:870970-basis:04992741
- ^ A. D. Jørgensen af Lorenz Rerup, Bjørn Svensson
- ^ A.D. Jørgensen af Lorenz Rerup
- ^ "Søg | bibliotek.dk". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2019. Hentet 24. februar 2019.
- Gravsted.dk
- Født i 1928
- Døde i 1996
- Danskere i 1900-tallet
- Historikere fra Danmark
- Konsuler fra Danmark
- Skolefolk fra Danmark
- Riddere af Dannebrog
- Personer fra Flensborg
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Riddere af 1. grad af Dannebrog
- Ansatte ved Roskilde Universitet