Spring til indhold

Lone Bastholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lone Bastholm
Født11. september 1934 (90 år) Rediger på Wikidata
ÆgtefællerEigil Nansen (1965-1969),
Per Olov Enquist (1980-1994) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilminstruktør, skuespiller, forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lone Bastholm (født 11. september 1934 i Julianehåb) er en dansk skuespiller, balletdanser, teaterinstruktør, teaterchef og kulturredaktør.

Bastholm blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1953 og studerede medicin ved Københavns Universitet. Hun skiftede dog hurtigt til franskSorbonne og klassisk ballet i Paris. I 1965 blev hun skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater, og i 1969 tog hun filosofikum i teaterhistorie ved Universitetet i Oslo. Endelig blev hun exam.art. i teaterhistorie ved Københavns Universitet i 1972.

Efter studieårene i Paris arbejdede hun freelance som danser bl.a. ved Pantomimeteatret i Tivoli. Som nyuddannet skuespiller arbejdede hun nogle år som skuespiller ved Odense Teater, indtil hun flyttede til Oslo og arbejdede som instruktørassistent på Oslo Ny Teater. Tilbage i Danmark i 1969 blev hun speaker ved Danmarks Radio og redigerede radioprogrammet Dramatisk Forum gennem flere år. I 1976 opsatte hun sit første teaterstykke, Om fem kvinder, sammen med den norske forfatter Bjørg Vik. Seneree fulgte opsætninger på Værkstedsteatret i Odense og Radioteatret.

Bastholm blev 1976 skuespilchef på Det Kongelige Teater og blev skydeskive for kritik mod teatret, fordi det var elitært og konservativt. Under hendes ledelse blev Gamle Scene ombygget og intimscenen Gråbrødrescenen blev etableret. Teatrets økonomi var presset, men det lykkedes at skabe flere publikumssuccesser, bl.a. opsætninger af hendes mand Per Olov Enquists dramatik. I 1986 blev hun presse- og kulturråd ved den danske ambassade i Paris og var her til hun i 1988 blev fiktionschef for det nyoprettede TV 2. Fra 1993 til 2000 var hun kulturredaktør samme sted og tilrettelagde en række udsendelser om kunst og kunstnere.

Lone Bastholm har været gift to gange; fra 1965 til 1969 med arkitekt Eigil Nansen og fra 1980 til 1994 med forfatter Per Olov Enquist.

  • Kvindens plads (bidrag, 1984)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om skuespilleren Lone Bastholm kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.