Lokale boble
Den lokale boble er et "tomt område" i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm. Området er mindst 300 lysår i tværsnit og har en tæthed af neutral brint, som kun udgør en tiendel i forhold til de 0,5 atomer per kubikcentimeter, som er gennemsnittet for det interstellare rum i Mælkevejen som helhed. Den varme, diffuse gas i den lokale boble udsender røntgenstråler, og den meget sparsomme og varme gas i boblen er resultatet af en supernova, som eksploderede inden for de sidste to til fire millioner år.[1] Den mest sandsynlige kandidat til at være resten af denne supernova er "Geminga" ("Gemini gammastrålekilden"), der er en pulsar i stjernebilledet tvillingerne.
Den lokale boble grænser op til andre bobler med lav stoftæthed i det interstellare rum, herunder især Loop I-boblen. Denne dannedes af en supernova og stjernevinden i Scorpius-Centaurus associationen, omkring 500 lysår fra Solen. Andre bobler, som grænser til den lokale boble er Loop II-boblen og Loop III-boblen.
Loop I-boblen rummer stjernen Antares, som det fremgår af illustrationen.
Solsystemet har bevæget sig gennem den region, som nu er omfattet af den lokale boble i de sidste fem til til millioner år.[1] Regionens nuværende placering er i den lokale interstellare sky, som er en mindre region med større stoftæthed inde i boblen. Skyen dannedes, hvor den lokale boble og Loop I-boblen mødtes. Gassen i den interstellare sky har en tæthed på omkring 0,1 atom per kubikcentimeter.
Den lokale boble er ikke kugleformet, men synes at indsnævres i det galaktiske plan, så den bliver lidt ægge- eller ellipseformet. Det er muligt, at den udvider sig opad og nedad og derved har timeglasform.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Local Chimney and Superbubbles, Solstation.com(engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Supernovaer nær Jorden Arkiveret 13. marts 2010 hos Wayback Machine, NASA (engelsk)
- En brise fra stjernerne Arkiveret 20. februar 2010 hos Wayback Machine, NASA (engelsk)
- Anderson, Mark. "Stop ikke, før du når det bløde punkt", New Scientist Issue 2585, 6. januar 2007, pp. 26-30.