Spring til indhold

Lodbjerg Klitplantage

Koordinater: 56°49′8.99″N 8°17′10.25″Ø / 56.8191639°N 8.2861806°Ø / 56.8191639; 8.2861806
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lodbjerg Klitplantage nær Lodbjerg Fyr, set mod nord
Lodbjerg Klitplantage nær Lodbjerg Fyr, set mod øst

Lodbjerg Klitplantage er en ca. 420 ha stor klitplantage nord og vest for Flade- og Ørum Søer vest for Bedsted i Thisted Kommune, Thy. Mod vest og nord, ud mod Vesterhavet, er plantagen omgivet af store hedearealer (Lodbjerg- og Lyngby Hede).

Etableringen af Lodbjerg Klitplantage blev påbegyndt i 1923 med opkøb af arealerne, og tilplantningen foregik fra sidst i 1920'erne og frem til sidst i 1930'erne. Området ligger mellem Natura 2000-områderne nr. 43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg og nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, og er en del af Nationalpark Thy.

Plantagen består hovedsageligt af nåletræer; især bjergfyr og sitkagran, men en del arealer er forynget med løvtræer, primært eg.

I den nordlige ende af plantagen ligger det tidligere vådområde Lortpøt; det blev afvandet i slutningen af 1930'erne. I 1997 blev området delvist genoprettet med opstemning og sløjfning af mindre grøfter, så arealet får status af § 3-naturtype som våd eng og naturtyper i Danmark.

Lodbjerg Kirke og Lodbjerg Fyr ligger i plantagen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°49′8.99″N 8°17′10.25″Ø / 56.8191639°N 8.2861806°Ø / 56.8191639; 8.2861806