Spring til indhold

Lise Baastrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lise Baastrup
Personlig information
Fulde navnLise Baastrup Nielsen
Født20. marts 1984 (40 år)
Silkeborg, Danmark
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedSkuespillerskolen ved Århus Teater
BeskæftigelseStemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÅrets Talentpris (2016) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lise Baastrup Nielsen (født 20. marts 1984 i Silkeborg) er en dansk skuespillerinde.

Lise Baastrup Nielsen er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 2010. Efter roller på Aarhus Teater og Grønnegårds Teatret i København blev hun fast ansat ved Aalborg Teater. Hun fik sin første store rolle på tv i serien "Rita". Her blev hendes figur Hjørdis så populær, at der blev lavet en serie med hende som hovedperson.[1]

Hun har også været med i følgende programmer: Klipfiskerne, Rundt på gulvet, Hvem vil være millionær, Krejlerkongen og Stormester på TV2. Lise Baastrup har også medvirket i Cirkusrevyen 2016, 2017 og 2019. I Cirkusrevyen 2016 fremførte hun Vase & Fuglsangs monolog Single sommermad. I hvad der blev kaldt en ellers "ufarlig cirkusrevy" fremstod sketchen som "aftenens sjoveste indslag",[2] og Baastrup fik Årets Talentpris af RevyDanmark samme år.[3]

Privat danner hun par med Lisbet Dahls søn Jacob Dahl. Parret fik i 2019 en datter sammen.[4]

  1. ^ "HJØRDIS". dfi.dk. Hentet 28. februar 2018.
  2. ^ Anne Middelboe Christensen (27. maj 2016). "Ufarlig cirkusrevy". Information.
  3. ^ "Prismodtagere". Arkiveret fra originalen 23. januar 2020. Hentet 26. november 2020.
  4. ^ Kristian Dam Nygaard. "Populær dansk skuespiller er gravid". bt. Hentet 6. november 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om skuespilleren Lise Baastrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.