Ligestillingsparadokset

Ligestillingsparadokset er en korrelation observeret blandt forskellige lande, hvor lande med høj ligestilling, eller er mere udviklede har en kønsubalance, for eksempel i domæner såsom videnskab og teknik.

Maria Charles og Karen Bradley udgav et studie i 2009,^[1] hvor de fandt at bruttonationalproduktet per indbygger, og kvinders repræsentation i både ingeniørvidenskab og matematik/naturvidenskab, havde en negativ korrelation når man så det over 44 undersøgte lande.

En undersøgelse blandt 80.000 personer udgivet i 2018, fandt at lande med højere grad af ligestilling, viste højere kønsforskelle for blandt andet altruisme, tillid og tålmodighed.^[2]

Flere andre studier finder lignende korrelationer.^[3]^[4] Inden for ledelse kan et lignende paradoks også ses med hvad der er blevet kaldt "det nordiske ligestillingsparadoks" hvor der i Norden er få kvinder i topledelse og arbejdsmarkedet er stærkt kønsadskilt på trods af ellers høj ligestilling og høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet.^[5]

Paradokset er søgt forklaret med en kønsstereotyp: at "matematik er ikke for piger". Denne forestilling er mere udbredt i de lande der har stor forskel i kønnenes forskellige intentioner om at studere matematik.^[4]

Henvisninger

Scholia har en emne-profil for Ligestillingsparadokset.

^ Maria Charles; Karen Bradley (1. januar 2009), "Indulging our gendered selves? Sex segregation by field of study in 44 countries", American Journal of Sociology, 114 (4): 924-976, doi:10.1086/595942, PMID 19824299, Wikidata Q43434795
^ Armin Falk; Johannes Hermle (19. oktober 2018), "Relationship of gender differences in preferences to economic development and gender equality", Science, 362 (6412): eaas9899, doi:10.1126/SCIENCE.AAS9899, PMID 30337384, Wikidata Q57497577
^ Gijsbert Stoet; David C. Geary (1. februar 2018), "The Gender-Equality Paradox in Science, Technology, Engineering, and Mathematics Education", Psychological Science, 29 (4): 956797617741719, doi:10.1177/0956797617741719, PMID 29442575, Wikidata Q48801089
^ ^a ^b Thomas Breda; Elyès Jouini; Clotilde Napp; Georgia Thebault (23. november 2020), Paula England (red.), "Gender stereotypes can explain the gender-equality paradox", Proceedings of the National Academy of Sciences, doi:10.1073/PNAS.2008704117, PMC 7733804, PMID 33229558, Wikidata Q102335778
^ Sabrina Spangsdorf; Alex Forsythe (7. september 2021), "The glass slipper effect: understanding the Nordic gender equality paradox from an identity fit perspective", Career Development International, 26 (6): 766-785, doi:10.1108/CDI-01-2021-0010, Wikidata Q130045042

[1] Maria Charles; Karen Bradley (1. januar 2009), "Indulging our gendered selves? Sex segregation by field of study in 44 countries", American Journal of Sociology, 114 (4): 924-976, doi:10.1086/595942, PMID 19824299, Wikidata Q43434795

[2] Armin Falk; Johannes Hermle (19. oktober 2018), "Relationship of gender differences in preferences to economic development and gender equality", Science, 362 (6412): eaas9899, doi:10.1126/SCIENCE.AAS9899, PMID 30337384, Wikidata Q57497577

[3] Gijsbert Stoet; David C. Geary (1. februar 2018), "The Gender-Equality Paradox in Science, Technology, Engineering, and Mathematics Education", Psychological Science, 29 (4): 956797617741719, doi:10.1177/0956797617741719, PMID 29442575, Wikidata Q48801089

[Gender_stereotypes_can_explain_the_gender-equality_paradox-4] Thomas Breda; Elyès Jouini; Clotilde Napp; Georgia Thebault (23. november 2020), Paula England (red.), "Gender stereotypes can explain the gender-equality paradox", Proceedings of the National Academy of Sciences, doi:10.1073/PNAS.2008704117, PMC 7733804, PMID 33229558, Wikidata Q102335778

[5] Sabrina Spangsdorf; Alex Forsythe (7. september 2021), "The glass slipper effect: understanding the Nordic gender equality paradox from an identity fit perspective", Career Development International, 26 (6): 766-785, doi:10.1108/CDI-01-2021-0010, Wikidata Q130045042

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]