Ligasystemet i walisisk fodbold
Ligasystemet i walisisk fodbold er et pyramidisk system af fodboldligaer og -divisioner i Wales med jævnlig indbyrdes op- og nedrykning. Øverst i pyramiden finder man Welsh Premier League, der består af én division med 12 hold. Dette er den eneste nationale liga i Wales, idet alle underliggende ligaer er regionale.
Under Welsh Premier League findes to regionale ligaer, Cymru Alliance, der dækker det nordlige og centrale Wales, og Welsh Football League, der dækker det sydlige Wales. Vinderne af disse to ligaer kan blive rykket op i Welsh Premier League, forudsat at de opfylder ligaens krav til stadionforhold. Hvis vinderen af en af ligaerne ikke opfylder førnævnte krav, kan nr. 2 i den pågældende liga komme i betragtning til oprykning.
Niveau 2 og lavere
[redigér | rediger kildetekst]Nord/central
[redigér | rediger kildetekst]Cymru Alliance består af én division med 16 hold, mens niveauerne under ligaen yderlige er opdelt i tre regionale ligaer, Welsh National League i Wrexham-området, Welsh Alliance League i resten af det nordlige Wales og Mid Wales League i Brecknockshire, Radnorshire, Montgomeryshire og Ceredigion. Igen er det sådan at vinderne af disse ligaer kan rykkes op i Cymru Alliance, givet at krav til stadionforhold er opfyldt.
Under de tre ligaer på niveau 3 er ligaerne tiltagende lokale. I det centrale Wales er der fire ligaer, der leverer hold til Mid Wales League, mens der under Welsh Alliance findes Gwynedd League og Clwyd League med yderligere lokaliserede ligaer på endnu lavere niveauer, bl.a. Anglesey League. Welsh National League har tre lavere divisioner men ingen særskilte ligaer, der leverer hold nedefra.
Syd
[redigér | rediger kildetekst]Welsh Football League har tre divisioner, der dækker hele det sydlige Wales på niveau 2, 3 og 4, og først på niveau 5 er systemet opdelt i lokale ligaer.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Welsh Football Magazine – Welsh Pyramid Arkiveret 1. november 2009 hos Wayback Machine (engelsk)