Spring til indhold

Lene Balleby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lene Balleby
Født2. marts 1957 (67 år) Rediger på Wikidata
Ringkøbing, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLæreruddannelsen i Århus Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, kommunikationschef Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet danske kongehus Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lene Balleby (født 2. marts 1957 i Ringkøbing)[1] er en dansk journalist, der siden 2008[2] har været kommunikationschef for Kongehuset. Hun fratræder 1. februar 2025.[3]

Lene Balleby er uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1982 og har efterfølgende taget den journalistiske tillægsuddannelse fra DJH i 1986 samt en eMBA fra Copenhagen Business School og Scandinavian International Management Institute i 2001.

Fra 1982 til 1987 arbejdede hun som folkeskolelærer i Vallensbæk Kommune og blev derefter souschef i Hafnias kommunikationsafdeling. Fra 1990 til 2003 var hun kommunikationsdirektør i Egmont, hvorefter hun rykkede til en stilling som informationschef ved Danmarks ambassade i Washington, D.C.. Her var hun frem til 2007.[4]

Som kommunikationschef i Kongehuset har Lene Balleby været med til at åbne Kongehuset op over for omverdenen. Hun var idémageren bag tv-serien Kongehuset indefra, som Anders Agger lavede for DR.[2]

Siden 2022 har hun været kommandør af Dannebrog.[5]

1. oktober 2024 meddelte Kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse, at Lene Balleby fratræder sin stilling 1. februar 2025.[3]

  1. ^ "Lene Ballebys visitkort". Altinget. 25. juni 2024. Hentet 25. juni 2024.
  2. ^ a b Anne-Mette Skaanning (6. november 2023). "Kommunikationschef for Dronningen: Pigen fra Ringkøbing har været med til at åbne kongehuset for danskerne". Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hentet 25. juni 2024.
  3. ^ a b "Kongehusets kommunikationschef fratræder". Kongehuset. Hentet 1. oktober 2024.
  4. ^ "Lene Balleby: "Mit job er at få de kongelige til at shine"". Journalisten. 6. november 2023. Hentet 25. juni 2024.
  5. ^ "Dronningen udnævner kommandører af Dannebrog". Altinget.dk. 2. januar 2022. Hentet 25. juni 2024.